Tankespind

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2014
  • Opdateret: 18 maj 2014
  • Status: Igang
Hej :)
Dette er simpelhen bare... tanker jeg ikke har tænkt til ende, før jeg har skrevet dem ned, så held og lykke c;
1. "kapitel" er på 1152 ord, skrevet ned om natten, for jeg kunne ikke sove... Og jeg advarer dig: Jeg har ikke rettet den mindste smule igennem (gør jeg måske nok på et tidspunkt), så hvis det hele er helt på hovedet, så kan man vel kalde det en form for tastefejlskodesprog, fordi det kun er mig der kan læse det - for jeg har skrevet det :b
Enjoy ^_^

0Likes
0Kommentarer
269Visninger
AA

1. 18. Maj - Klokken ca. 2 om natten

Jeg vil godt starte ud med at skrive, at jeg aldrig aner hvordan jeg starter en ny historie, eller et essay, for den sags skyld. Det er nok også en stor del af grunden til, at jeg aldrig rigtig er kommet igang med at skrive helt 100 procent for alvor; Jeg har simpelhen bare ikke kunne holde fokus nok til at skrive  en god indledning og start på historien, til at kunne komme igang. Og så ved jeg godt, at folk vil sige, jeg bare kan skrive en indledning senere, men nej - jeg kan ikke komme udenom en start. For uden en start, hvordan kan der så komme handling ind i spillet?

Dette lyder måske lidt mærkeligt, og som du nok kan se, har jeg valgt en meget enkel måde at komme i gang på, nemlig at skrive det jeg nu har skrevet. Så kører det som på skinner. Faktisk burde jeg ligge og sove lige nu, men disse ord og tanker har kværnet rundt i hovedet på mig, og jeg blev bare nødt til at skrive dem ned nu. Mit hoved formulerer sætninger og vendinger, jeg vil bruge her - som jeg nu har glemt det meste af, men whatever, det kommer igen - og jeg kan ikke stoppe mit hoved når det først er kommet i gang. Jeg tænker det er en bivirkning på at skrive dagbog, hvilket jeg faktisk ikke har fået gjordt i et stykke tid, og når jeg så gør det, får jeg ondt i hånden af alt det jeg skal fortælle. For jeg har faktisk rigtig meget at fortælle hvad bare angår mine interesser. Det er derfor jeg er så heldig at jeg er født en i en verden med Mac computere og tastaturer, så jeg ikke skal side med blæk, papir og fyldepen. Og nej, jeg kan ikke bare bruge en blyant, for mit viskelæder er alligevel blevet væk.

Jeg tror at nogen vil opfatte den lange tekst, jeg sikkert kommer til at skrive nu, som genial. Eller også vil man bare tænke "Hold da op, den pige keder sig vidst" men... ja, jeg ved ikke hvad jeg skal skrive. Om jeg keder mig, eller faktisk har noget på hjerte, ved jeg ikke. Jeg kender en der skulle skrive et essay om et valgfrit emne: Hun skrev om kedsomhed og fik 12 i karakter. Hun sagde, at det havde været ret nemt at skrive. Det kan jeg godt forstå, man skal jo egentlig bare lade tankerne strømme ned og ud igennem hænderne, ind i computeren og *pling* så har du en 12 tal... Ej, jeg ved bare at jeg ikke selv tænker en tanke færdig inden den er skrevet ned. Lige nu tænker jeg faktisk med tastaturet, for jeg tænker sætningen imens jeg skriver.

Jeg er også blevet rimelig hurtig til at skrive på tastetur, hvilket har resulteret i, at jeg ikke tror Feline vil sidde ved siden af mig mere, når der skal skrives stil i klassen, og det kan jeg heller ikke bebrejde hende; jeg ville også få spat af at høre på nogen taste så hurtigt på et tastetur, når man faktisk også selv prøver at koncentrere mig. Det er nok noget i stil med når Rose gør et eller andet irriterende, som lillesøstre nu engang som regel gør. Jeg tror en af de regler verden, eller bare menneskeheden, er skabt med, hedder at småsøskende bare skal være irriterende. Men jeg tror egentlig, at det går begge veje, for Rose synes 99 procent sikkert også at jeg er pisse irriterende somme tider, og sådan har mange søskende det sikkert bare med hinanden. Det er en af livets cirkler.

Apropos livets cirkler: Dem er der vidst mange af. Kunne det ikke bare hede Livets Spiral, så er det hele lige som samlet ét sted, i stedet for at man skal tænke i en million cirkler. Når, det var vidst et sidespor, jeg kørte ud på det. Vent, hvad er ikke et sidespor af det jeg skriver nu? Jeg burde sove, men nej - jeg må liiiige skrive det her færdigt.

Jeg tror ikke jeg skal vise det her til min dansklærer Bjarne, får jeg tror ikke mine sætningsopbygninger er så fantastiske som man kunne håbe på. Jeg mangler sikkert også kommaer. Eller, jeg tror snarere at jeg har få mange kommaer. Når, verden dør nok ikke af det.

Jeg er blevet utrolig inspireret af The Fault In Our Stars (eller på dansk "En Flænge I Himlen"), som jeg ikke engang har fået læst 5. kapitel af... Når, men den er genial! GE-NI-AL. Kort sagt, jeg elsker den...

Jeg elsker alt der er nøje gennemtænkt og fint, men så alligevel ikke for gennemtænkt. Eller jo, på nogle punkter, det kommer an på hvad vi snakker om. Og jeg snakker vidst om meget.

Hmm... Stakkels dem der sidder og læser det her, hvis der overhovedet er nogen der gør det. Men de bliver sikkert helt rundtossede. Det bebrejder jeg dem ikke i.

Jeg har en drøm om at blive forfatter, men den er efterhånden ekstrem lille, tror jeg. Både pga. det jeg skrev i starten, men også fordi jeg ikke orker at rette mine tekster igennem. Jeg er nogle gange nødsaget til at gøre det - f.eks. tror jeg nok liiige at jeg kigger denne tekst igennem en enkel gang, for jeres skyld - men ellers vil jeg helst slippe. For jeg har det med at blive træt af mine idéer og ord, når jeg læser min tekst flere gange. For jo flere gange jeg læser det, jo mere uoriginalt bliver det, synes jeg. Og det er jo klart, for har jeg læst den samme tekst to gange, så har jeg jo læst det før, og så synes jeg ikke at det er spændende mere. Sådan kan jeg også havde det med en bog: Jeg får aldrig læst den samme bog to gange, også selvom det er mine yndlings. Dels fordi der er nye bøger der skal læses, men også fordi ja... jeg bliver træt af at læse noget, jeg har læst før. Men bøger er pæne at havde på hylden, specielt når det er ens yndlingsserie, og man har hele serien, det er derfor jeg ikke vil låne en bog på biblioteket, som min mor foreslår. Jeg kan godt lide at havde dem selv, også selvom jeg kun læser den én gang. For så er det min bog, mit eksemplar.

Jeg har faktisk skrevet med andre om det med kun at læse bøger én gang og stadig ikke ville låne på biblioteket; jeg er ikke den eneste hvis mor (eller far) har foreslået eller gerne vil havde, at man låner bøgerne på biblioteket. Er det bare mig, eller har jeg ikke skrevet 'biblioteket' mange gange nu?

Når, jeg tror, at jeg vil lægge mig til at sove nu. Jeg er træt, klokken er mange, og så er det lidt creepy at sidde her i mørket.. Godnat :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...