Criminal //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 maj 2014
  • Opdateret: 19 jun. 2014
  • Status: Igang
Rose er en straight A-student fra East High, med en kæreste og hele hendes liv foran sig. Hendes far 'presser' hende for at få gode karakterer, som Rose klart forstår, da hun elsker sin far og adlyder. Det kan godt være trættende for hende, når hun bliver tvunget til, at gå på en reading-camp hver sommer.
Hendes kæreste, Liam, er det modsatte af hende. Han er kaptajnen af Football-holdet og er, som de fleste sportsnørder, meget fokuseret på hans sport, og har bestemt ikke noget imod at vise hvor god han er.
De har været separeret under sommerferien, da Liam skulle med sin familie til Seattle og Rose skulle på reading-camp.
Men Liam gør noget, som kommer til at ændre fremtiden for de to turtelduer, på turen til Seattle.
Men hvad sker der når byens kriminelle, Harry Styles, kommer tilbage fra en opførselsejr og er nogenlunde forandret? Hvad kommer folk til at tænke? Og hvad gør Liam? Kommer Rose til at acceptere det?
I får svar på alle spørgsmålene, hvis i bare læser med i; Criminal

15Likes
11Kommentarer
1203Visninger
AA

6. The Happy Icecream Shop

Roses P.O.V:

Jeg var på vej over til parkeringspladsen med Nate og Arianna, da jeg kunne høre én med tyk accent kalde på mig.

”Rose!”

Vi vendte os alle tre om, som om han råbte på os alle sammen, og fik øje på Niall. Niall Horan. Også kendt som Liams bedste ven, og den anden bedste på Footballholdet efter Liam. Ved ikke helt om han rent faktisk var bedste venner med Liam, eller om han bare var sammen med ham fordi han var populær.

”Crome,” han nikkede til Nate og kiggede efterfølgende smilende over på Arianna ”Ari”.

Ari?

Seriøst?

Var næsten lige ved at grine. Det var ikke den største hemmelighed, at Niall og Arianna havde haft et crush på hinanden i evigheder. Alle vidste at de kunne lide hinanden, undtagen dem selv.

”Rose, do you know where Liam is?” han vendte sin opmærksomhed mod mig, hvorfor havde Liam ikke fortalt ham det selv? Måske fordi Mr. Payne har taget hans mobil, garanteret. Han ville helt klart blive så tosset over nyhederne, så det skulle ikke under mig at straffen var; Ingen mobil, “There’s all kinds of different roomers, and I don’t know what to believe”

”Uhm” jeg hadede, at jeg var den som skulle fortælle ham de dårlige nyheder. Kun hvis han rent faktisk er Liams bedste ven, for ellers ville det være perfekt for Niall, hvis Liam kom i fængsel. Han ville blive kaptajn på Footballholdet, ”Niall, he’s going in court tomorrow”.

”Why?” kunne ikke rigtigt læse hans udtryk.

”Because he attacked an underaged. He’s probably going to jail” prøvede jeg at sige med noget medlidenhed. Jeg skulle også i retten i morgen, sammen med Harry, da vi var en del af slagsmålet. Perfekt.

”Woaw” han spillede helt klart Liams ven, for han så ud til at ’prøve’ at være overrasket. ”I don’t know what to say”

Der var en akavet tavshed.

”Well, see you tomorrow” jeg falsk-smilede og lavede et lille vink, hvor jeg langsomt vendte mig om med de andre to.

”Wait” udbrød Nialls irske stemme bag os, ”Arianna, can I talk to you for a minute?”. Han kløede sig nervøst i nakken, mens han prøvede at tvinge sig selv, til at kigge hende i øjnene.

Nate og jeg gik bare hen til min bil, hvor vi skubbede grinende til hinanden, da vi vidste at Niall ville invitere Arianna ud eller sådan noget. Det var også på tide.

Vi satte os ind i min bil da vi havde fundet den, og satte sangen ’Just say yes’ med Snowpatrol på fuld skrue, så Arianna og Niall kunne høre det. Vi havde et godt grin inde i bilen, og kunne næsten forstille mig Arianna ville flippe ud på os når hun kom ind i bilen, for at være pinlige. Men venner er til for at være pinlige, ikke? Eller er det bare mig?

Nate og jeg rullede soltaget åben, hvor han rejste sig op i bilen med blikket mod Ari og Niall, som ikke var mange meter væk fra os. Jeg skruede en tand højere op og sang med på sangen, det samme gjorde Nate med hænderne i vejret.

Jeg kunne ikke lade være med at grine, fordi vi var så sjove. Ej, det var bare genialt det hele.

Arianna kom hen til os, med røde kinder, hvor Nate og jeg satte os til rette, efter at Ari var hoppet ind på bagsædet.

”What did he say?” spurgte vi nysgerrigt, med vores hoveder vendende om mod bagsædet, hvor hun sad med et smil hun ikke kunne gemme.

”He asked me out!” udbrød hun og jublende, med os andre juble med hende. Eller Nate han gjorde det nok mest for sjovt, fordi piger alt tid gør sådan noget.

”Let me guess,” begyndte Nate smilende, ”You said yes”

Jeg kunne ikke lade være med at grine, og Ari gjorde det samme. Ikke kun fordi hun var overdrevet glad, men også fordi det var sjovt hvad Nate sagde.

”Yes!” jublede hun med hænderne i vejret.

”Congratulations” smilede jeg og tændte efterfølgende bilen, hvor vi kørte ud af parkeringspladsen.

”Let’s get to work” sagde jeg under min vejrtrækning, nu hvor det var sandt. Vi skulle på arbejde. Jeg havde ikke været på arbejde siden før sommerferien, og jeg glædede mig ikke. Jeg følte mig altid som en idiot omringet af små børn, der altid kom ind og ville have en is på en varm sommerdag… som i dag.

Arianna og jeg arbejde i en isbod. Eller mere en isbutik. Det var utroligt så mange slag forskellige is og tilbehør man kunne få. Der var endda også slushice, milkshake, frossen yoghurt og nogle andre is-lignende ting, som jeg stadig ikke havde lært navnet på.

 

 

”Remember to always--” begyndte Arianna, men jeg kendte svaret så jeg afbrød.

”To always keep a smile on your face” sukkede jeg, da vi lukkede dørene til bilen.

”I really hate my job”

“It’s always a good thing I’m not alone” svarede Arianna og tvang et smil på hendes smukke ansigt.

”I love your job” begyndte Nate, ”Then I can get free frozen yogurt”.

“I hate you” rystede jeg for sjovt, irriteret på hovedet.

”I love you too” smilede Nate provokerende, så det skyldte et grin fra både Arianna og jeg, hvorefter vi satte kurs mod indgangen til isbutikken.

”Arianna, Rose” sagde egeren af butikken. Vidste ikke helt hvordan jeg skulle have det med ham. Han er okay. Jeg mener, han er sød nok, men der er bare et eller andet ved ham jeg ikke kan lide.

”Hi Dominic” falsk-smilede vi, hvor Nate lukkede døren efter sig.

”You want some more frozen yogurt, Nathaniel?” spurgte Dominic Nate, og vidste at han hadede at blive kaldt sit dåbsnavn; Nathaniel.

”Always” jeg kunne se han lavede et falsk smil, men gik derhen for at få noget frosset yoghurt. Jeg behøvede ikke at spørge om hvad han ville tage, jeg vidste det var chokolade. Han var en chokolate-boy.

Det var derfor han var min bedste ven, så vi kunne spise chokolade til en trist film (Tit når jeg havde det røde). Han hjalp mig altid med sådan noget. Også de gange hvor Liam ikke gad, at være sammen med mig, så var Nate der altid.

Vi gik om bag disken og ind i personalerummet, for at klæde om til vores fantastiske-stilet uniformer. Bare så i ved det, var det ironisk. Jeg hadede disse babygule og hvide uniformer, med et forklæde, der sagde; jeg er otte år gammel. Der var endda også en hvid hat til, som bare var der. Det var ikke engang for at holde håret oppe, da den bare sad oven på hovedet og ikke var stort nok til at holde noget af håret inde. Vi havde også hestehaler i, som fik vores look til at poppe.

Just kill me now..

 

 

Efter at have ydmyget mig foran nogle der lige var startet på East High, kom der en lille dreng grædende ind af døren.

Jeg var ikke vild med børn, men jeg behandlede dem ikke dårligt. Det er det samme som hvis jeg ikke kan lide en person, så betyder det heller ikke at jeg opfører mig idiotisk overfor dem.

”What’s wrong?” spurgte jeg den grædende dreng, der var kommet ind af døren, da jeg var den eneste der havde lagt mærke til ham. Arianna hjalp en anden kunde, så det var kun mig tilbage. Nate var gået for længst, da han havde fået sin frosne yoghurt. Han sagde at Matt var i byen, så han var gået ud for at møde ham.

Jeg gik væk fra disken og over til den lille dreng, som så hjerteknust ud. Mine ben bukkede sig ned, så jeg var i samme højde som den lille dreng.

Han blev bare ved med at græde, så derfor tog jeg en hånd om hans små skuldrer, med den anden hånd på hans tynde arm, og spurgte igen ”What’s wrong, little guy?”.

”I-I can’t f-find mum” stammede han, da han ikke kunne trække vejret normalt, på grund af den mængde tårer hans store øjne havde grædt.

”You can’t find mum?” spurgte jeg, bare for at være sikker at jeg havde hørt rigtigt.

Han rystede på hovedet som svar, så jeg gætter på, at jeg havde hørt rigtigt.

”Do you want me to help you find her?” skulle lige være sikker, hvis nu han ville finde hende alene.

Han nikkede med det mest triste ansigt, mens han snøftede og kløede sig i øjet.

”Okay, then let’s go find mom” smilede jeg, mens jeg tørrede hans våde kinder af.

Hans lille hånd greb fat om min enorme, forhold til hans, inden jeg rejste mig op, med den lille børnehånd i min.

Idet jeg rejste mig op, havde jeg et smil på læben. Dette var det kæreste, ever. Han var ikke et grimt barn, men et mega sødt og pænt ét, og det var kun et plus at han ikke havde snotnæse.

Vi gik ud af døren, og mødte straks det orange aftenlys ramme det meste af byen, hvor jeg spurgte ham med min mest venlige stemme ”Do you know where you saw her last?”

”In the clothes store” sagde han som stadig havde sin hånd i min, og jeg kom næsten til at sige ’aww’ af at han ikke kunne sige ’clothing store’.

”Do you remember which one?”

Han rystede bare på hovedet. Det kommer til at tage noget tid.

 

 

”Mum!” råbte Miki, som var hans navn, slap min hånd, og løb over til en dame der fik et lettende ansigtsudtryk, så snart hun så sin søn komme løbende over til hende.

Jeg gik smilende hen til dem, da de var i gang med at kramme, hvor moderen tog ham op i sine arme og bad ham om, at love aldrig at løbe væk fra hende igen.

”Rose helped me” hørte jeg Miki sige, da han pegede på mig, når jeg kun var omkring en meter væk.

Jeg smilede bare, så venligt jeg kunne til den lille, nu glade, dreng.

”Awh, thank you for helping me, sweetie” Mikis mor krammede mig straks og jeg krammede igen, som jeg sagtens kunne forstå, da hun gjorde det af lettelse. Jeg ville da også blive bange, hvis mit barn blev væk.

”No problem. Miki and I have had a blast, right Miki” smilede jeg til ham, som nikkede bestemt og stolt.

”We’re best friends now, mommy” fortalte den lille dreng sin mor. Jeg havde lovet ham det, men det knuste mig, at han garanteret ikke ville se mig efter dette.

”Is that so?” smilede hun.

“Yes” grinede jeg af hvor kær Miki var, når han nikkede stolt over det.

”Well, thank you for bringing my son to me. I’d wish I could give you something to thank you for, do you want cash?--“

“No, no” jeg rystede nej tak med hænderne til den venlige kvinde, “Don’t give me anything. You’ve already given me a new best friend, right buddy”.

Han nikkede igen.

“Well, aren’t you a sweetheart” smilede hun kærligt, så jeg ikke kunne lade være med at få en smule røde kinder, ”Thank you again”

”Any time” smilede jeg, hvor de begge gav mig et sidste kram, og gik efterfølgende den modsatte vej.

Jeg stod lidt og beundrede dem for et øjeblik, hvor jeg besluttede mig for at gå tilbage til arbejdet. Men idet jeg vendte mig om, så jeg noget sort fra den anden side af den ensrettet vej.

Harry.

Han stod op af væggen med et smørret smil på læben og en cigaret i hånden.

Han nikkede en gang med hovedet, så jeg bare tog en hånd op og formede et lille smil på mine læber.

”Looking good, Marin” kaldte han fra den anden side af gaden, og tog endnu et sug fra sin smøg.

Det var dér jeg opdagede, at jeg stadig havde min ’flotte’ arbejds-outfit på.

”Really? ’Cause I was thinking this should be my new style. I wasn’t sure until now, so thank you” drillede jeg smilende, men prøvede at holde masken.

Harry undslap et lille grin, som jeg uheldigvis ikke kunne høre, mens han rystede på hovedet.

Vi stod lidt dér og kiggede på hinanden, mens jeg i hvert fald ventede på, at der var én af os der skulle sige noget.

Da der ikke skete noget, var jeg lige ved at gå, men stoppede, da jeg så Harry sætte sin fulde vægt på sine ben i stedet for væggen, tog cigaretten i munden så den hang dér, mens han kiggede sig kort over vejen, undgående mit blik og passerede vejen.

”I mean it. You look good” smilede han, på denne irriterende, charmerende måde.

”Sure” sarkastisk, det var jeg. Jeg lignede jo en idiot i dette tøj.

”I mean it” grinede han, ”You could look good in anything”

“Like what?” jeg var virkelig skeptisk, men jeg ville elske at høre ham smigre mig.

”I could see you look good in a sexy-nurse-suit”

“Ew! You’re desgusting” jeg skubbede en gang til ham, som havde et charmerende smil på læben og et glimt i øjet, hvorefter jeg lagde mine arme over kors, med mine kinder blive slightly røde.

”I’m just kidding” grinede han, ”You don’t have to wear a sexy suit. In fact… you don’t have to wear anything” drillede han videre.

“Oh God” jeg fik et flovt smil på læben, og kunne mærke mine kinder blive helt røde nu.

”Aww, you’re blushing”

”No, I’m not you idiot!” udbrød jeg irriteret-smilende, og puffede igen til ham, så han undslap endnu et grin.

”So, you like your work at,” han kiggede på min uniform, og læste op ”The Happy Icecream shop?”.

”It’s just a free time job. You don’t have to like it. I’m just collecting money to college” forklarede jeg så Harrys smirk falmede.

“You’re paying for college yourself?” spurgte han alvorligt.

“Yep” nu tænker han nok min familie er fattige, og det er den bestemt ikke “It’s not like we can’t afford it, it’s just, my father thinks it’s only earned if you pay for college yourself”

Han nikkede bare forstående og tog denne chance for at tage et sug af cigaretten.

”Well, I better get back to work”

“It was nice what you did to the kid” han så det? Oh God, hvor pinligt.

“Uh-Yea, he got lost from his mom” forklarede jeg kort. Hvad skulle jeg nu sige?

Jeg sagde ikke noget, og ventede derfor bare til at Harry ville sige noget. Det så i hvert fald ud som han ville sige noget, da han hurtigt prøvede at tage et sug af sin cigaret, hvorefter han vendte munden til siden og pustede ud, så røgen ikke skulle ramme mig i hovedet. Betænksomt.

”I was thinking about,” startede han ud, mens han kløede sig i nakken og kiggede alle andre steder end mine øjne. Endda på min mund, ”There’s a party on Saturday, and uh--”

“Harry Styles, Are you inviting me to a party?” smilede jeg drillende.

“Hell no” sagde han som om jeg var idiot.

Oh.

Jeg sagde mine tanker højt, så flov som jeg var ”Oh”.

”I was kidding, Rose” okay, jeg bliver nødt til at indrømme det. Jeg kan ikke lade være med, at kigge på hans læber når han siger mit navn. De er så.. puffende. Og på den måde hans dybe, langsomme, endda sexede og sprøde stemme på grund af mængden af nikotin han lige havde indtaget, mere sprød end den i forvejen var.

”Oh” smilede jeg mere lettende, med et tilhørende smil.

”But do you want to go to the party… With me?” han kiggede med sine smukke, grønne øjne på mig, nu seriøst.

Jeg ved, at hvis jeg går med ham til fest, så dræber mine venner mig. Men mest Nate. Jeg ved godt, at han siger alt det dér med, at han ikke havde noget mod hvem jeg datede. Men det vidste jeg, var bare noget han sagde. Men jeg vil vædde med, at lige meget hvilken kæreste jeg får, eller hvem jeg dater, så vil Nate altid finde fejl ved den fyr.

Men dette valg var op til mig, ville jeg til fest med Harry?

”Uhm-- Where’s it at?”

”Some guy named Hayes, I don’t really know him, but I know he’s not some kind of rapist” forsikrede han mig og smiled af sin egen sarkasme.

“Great” smilede jeg af hans lille mængde nervøsitet.

”Yea” grinede han kort, ”So do you want to come?”

Skulle jeg?

Skulle jeg ikke?

Hvorfor fungerer min hjerne så forvirrende?

Inden jeg helt havde bestemt mig, røg det ud af munden på mig ”Sure”. Det ville blive lidt akavet, hvis jeg sagde nej…

 

---

Hellooo, søde læsere.

Håber i kan lide kapitlet, hvad mon vennerne siger til festen? Og hvad sker der? Det må i vente med, hih.

Det kommer til at vare lidt tid, før der kommer et nyt kapitel. Og med ’lidt tid’ mener jeg to dage eller lignende, fordi jeg skal alt muligt i weekenden. Min lil’ sis’ er med i det dér Voice Junior-program, og har derfor fået en trøstepræmie med billetter til Bakken… det skal jeg med til, og bruger det meste af min lørdag på det. Så… håber det er en fin nok grund til, ikke at få skrevet et kapitel.

Hvis i vil have tiden til at gå, så kan i jo bare læse mit One Shot; Beautiful Tragic- som er en Zayn Malik fanfic, eller begynde at læse Scars, som også er med den bedsteste Harry Styles :D))

-Men kun hvis i vil :I

Håber ikke i synes, at disse forfatterbeskeder er irriterende (Som i garanteret gør), men bare ignorer dem, hvis i absolut hader dem..

Love ya

-M.E. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...