Criminal //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 maj 2014
  • Opdateret: 19 jun. 2014
  • Status: Igang
Rose er en straight A-student fra East High, med en kæreste og hele hendes liv foran sig. Hendes far 'presser' hende for at få gode karakterer, som Rose klart forstår, da hun elsker sin far og adlyder. Det kan godt være trættende for hende, når hun bliver tvunget til, at gå på en reading-camp hver sommer.
Hendes kæreste, Liam, er det modsatte af hende. Han er kaptajnen af Football-holdet og er, som de fleste sportsnørder, meget fokuseret på hans sport, og har bestemt ikke noget imod at vise hvor god han er.
De har været separeret under sommerferien, da Liam skulle med sin familie til Seattle og Rose skulle på reading-camp.
Men Liam gør noget, som kommer til at ændre fremtiden for de to turtelduer, på turen til Seattle.
Men hvad sker der når byens kriminelle, Harry Styles, kommer tilbage fra en opførselsejr og er nogenlunde forandret? Hvad kommer folk til at tænke? Og hvad gør Liam? Kommer Rose til at acceptere det?
I får svar på alle spørgsmålene, hvis i bare læser med i; Criminal

15Likes
11Kommentarer
1202Visninger
AA

5. Grumpy math teacher

Roses P.O.V:

Efter at have spist min morgenmad, var jeg kørt ned til den tætteste Starbucks, som ikke lå langt væk fra mit hus. Jeg fik den normale, kedelige kaffe, men kørte derefter hjem til Nate, da han bad om at blive hentet. De andre piger havde overnattet hos Jade, og kørte derfor med hende i skole.

”Nate, remember your books, honey” kaldte Nates mor fra hoveddøren af, så han var nødt til at løbe tilbage til huset og dermed få sine bøger.

”Sorry ’bout that” udåndede han, da han satte sig ind på passagersædet.

”It’s okay” jeg vinkede til Mrs. Crome mor, som smilende vinkede tilbage.

”Mom! Stop imbarrasing me!” råbte Nate for sjov, så det fik mig til at grine, men kørte derefter hen til skolen.

Vores fødder trådte ud på skolens grund, efter at have kørt vores normale vej til skolen, mens vi sang med på sommerhittet Not A Bad Thing med Justin Timberlake.

Vi elskede begge JT og havde altid ønsket at komme til en af hans koncerter, men har ikke haft råd.

”God, I love that song” udbrød Nate, da vi steg ud af bilen.

”You’re not the only one” smilede jeg og gik med min bedste ven på vej hen til indgangen.

Jeg skimmede som sædvanligt menneskemængden rundt omkring på skolen store forgrund, og fandt nogle skatere henne på ramperne som jeg synes var rimelig gode. Normalt plejede de ikke at være specielt gode, men jeg må da sige at de er blevet meget bedre hen over sommeren. ”Woaw, did you see that?” jeg puffede en smule til Nate og pegede hen på én der lavede et sygt trik, så han kiggede derhen smilende.

”I didn’t know you liked skateboarding” grinede han, men kiggede stadig derhen.

Jeg ignorerede hans spørgsmål, da jeg fik øje på de kriminelle stå langs væggen i baggrunden af skaterramperne.

Harry havde sin krop vendt mod resten af dem, men kiggede sig over skulderen med en smøg i munden, og hans hoved vende i retning mod mig. Jeg var sikker på at han havde set mig. Oh shit. Vi har øjenkontakt.

Han nikkede bare en gang med hovedet og trak en smule i sin ene mundvig, efter at han havde fjernet cigaretten fra hans læber.

”Did Styles just greet you?” Nate kiggede uforstående på mig, med et glimt af bekymring i hans blå øjne.

”No” svarede jeg med det samme, uden tøven.

Nate iagttog mig bare mens jeg gik hurtigere, da jeg ville undgå denne samtale så meget som muligt.

”Rose!” kaldte han efter mig, da jeg var gået fra ham, så jeg kort efter kunne høre hans skridt komme løbende mod mig.

Hans hånd greb fat om min overarm og fik mig til, at stoppe op og vende min krop om, så den var parallel med hans.

”What’s going on with you and Styles?”

“Nothing” svarede jeg ærligt.

“Rose, answer me honestly” sukkede han.

“I am answering you honestly!” udbrød jeg og var allerede irriteret over, at han hele tiden troede der var noget mellem Harry og jeg.

”Okay,” han smilede, da han var lidt overrasket over, at jeg sagde det på den måde. Men hans smil falmede, da jeg kunne se på ham, at han ville sige mere. ”Look,” hvad sagde jeg..

”It’s totally up to you who you choose to be your boyfriend,” begyndte han.

“Are we seriously going to have this talk right now?” sukkede jeg, men han ignorerede mig bare og fortsatte.

“But I’m only saying this to protect you, Rose. Cause one day, well, you already have chosen a dickhead as a boyfriend,” jeg vendte øjne af ham, da jeg udemærket godt vidste, at han hadede Liam, “But maybe there will be another day you’ll choose a dickhead as a boyfriend, and if that boyfriend is Harry, then--“

“Nate!” gispede jeg og følte mig så ubekvem ved at tale om det hér med ham, og så midt i det hele!

”What? It could be” han tog armene ud til siden, som man gør når man ikke syntes der er noget galt med det man siger.

Jeg satte bare mine arme over kors, og lod ham fortsætte.

”But if he's gonna be your boyfriend, then I want you to be careful. He’s not a normal guy, Rose” han fik sit alvorlige udtryk, “I know guys like these” han pegede i retning mod de kriminelle, ”And they just want to fuck with your heart. And I’m sure as hell that that’s not the only thing they want to fuck”

 

“You’re disgusting..” sukkede jeg smilende og rystede på hovedet.

”I’m serious, Rose. That’s what they do. They’re players. All of them. And I love you as my best friend” jeg smilede, “And because I love you, I’m only saying this to protect you; Overthink it before you decide to date a man with a not-pretty background. Will you promise me that?”

Jeg sank en gang, da jeg synes denne samtale var blevet for seriøs, men nikkede som svar til hans spørgsmål.

”Good” smilede han og åbnede sine arme, som en indbydelse til et kram.

”Are we going to have this awkward-hug-after-a-serious-conversation-hug?” sagde jeg med et øjenbryn i vejret, mens jeg kiggede smilende på ham.

”Why not?” han kiggede spørgende på mig, ”I’ve taken your favorite cologne on today” han fedtede sig rigtigt ind, med det mest charmerende smil, men hans parfume var virkelig god. Og som han sagde, var det min ynglings mande parfume.

”I’m gonna regret this” mumlede jeg til mig selv, men højt nok til at Nate kunne høre det, mens jeg gik nærmere hen på ham, og lod hans arme omfavne mig.

”Agrh” hans greb strammede sig, så jeg var fanget.

”Nate! Put me down!” skreg jeg, nu hvor han havde løftet mig op i luften og holdte godt fast så jeg ikke kunne bevæge min overkrop, men sprallede i stedet for med mine ben. Rigtigt hyserisk, i know.

”Don’t you just love my hugs, best friend?” drillede han og vi havde allerede tiltrukket opmærksomhed.

”Nate, you’re embarrassing” grinede jeg.

”What are you doing?” kom det grinende fra Jade, med de andre to piger på hver sin side.

Nate satte mig endelig ned, stadig grinende sammen med mig.

”Why are we best friends again?” spurgte jeg ham drillende.

Han tog bare armene om mig, så han kremmede mig bag fra mens han sagde som en lille engel, “Because you love me”. Det skyldte et grin fra mine læber.

”Is he high?” kom det fra Arianna, som kiggede underligt på os sammen med de to andre.

Vi grinede alle af det, men svarede ikke på det, da vi alle vidste svaret og gik indenfor sammen.

 

 

Matematik.

Ikke min stærke side, men det var dét jeg skulle have nu. Heldigvis skulle Matt også. Ikke fordi han var god til matematik, men mere så der er én jeg kan tale med, hvis det bliver alt for sort.

Denne gang satte vi os bagerst i klassen. Eller jeg satte mig på anden bagerst række, hvor Matt satte sig på bagerste skråt bag ved mig.

Resten af eleverne kom tumlende ind af døren, og til min store ’fornøjelse’ kom Zayn ind af døren.

Perfect.

Der var en ledig plads foran mig, og satte han sig ’tilfældigvis’ der? Of course he did.

”Hey” han nikkede en gang med hovedet mens han havde et skævt smil langs hans læber, og kunne ikke undgå at bemærke at han lugtede af røg.

”Hi” smilede jeg nervøst. Hvorfor var jeg nervøs? Måske fordi han var kriminel, Rose. Men hvorfor var jeg så ikke nervøs foran Harry?- Jeg var mærkelig.

Da alle eleverne var kommet ind og sad på deres pladser, kom læreren ind. Eller skulle jeg sige julemanden? Han lignede i hvert fald én der havde levet i årtier på grund af hans lange, hvide skæg. Men det var nok ikke julemanden, da julemanden normalt ville have et glad smil der fyldte halvdelen af hans ansigt, modsat ham hér.

”Tell my mom I love her if I die of boredom through this class” hviskede Matt, bukkende skråt over for at jeg kunne høre det, da Mr. Maxwell vendte sig om for at skrive sit navn på tavlen.

Jeg undslap en latter, og sagde smilende ”Will do” til ham.

”Who was making noise?” Mr. Maxwell vendte sig om og skimmede området med elever henne der hvor jeg sad. Fuck. Han havde garanteret hørt mig grine.

Jeg sank dybere ned i sædet, med mit hoved straks flamme op. Jeg hadede at blive opdaget.

”I will repeat” hans brune, næsten sorte øjne skimmede igen eleverne, ”Who was making noise?”.

Skulle jeg sige det?

”I will not continue the class until the person who was making noise, will say” sagde hans rustende stemme bestemt. Hans stemme ville være perfekt til oplæsning.

Focus, Rose.

Det bliver mere og mere pinligt, jo længere jeg holder den i gang, og ikke siger noget.

Men lige idet jeg var ved at række hånden op, var der en stemme der sagde ”I did”.

Stemmen kom fra foran mig, så jeg fandt hurtigt ud af, at det var Zayn, som var lænet ligeglad tilbage i sit sæde.

”I will not have you disturb my class! If you do, the next step is the principal’s office” Mr. Maxwell så ud som om det var en forbrydelse. Relax grandpa.

Zayn trak bare på skulderne og havde sit hoved rettet mod læreren. Jeg kunne ikke se hvor han kiggede hen, men jeg kunne gætte at han stirrede ham i øjnene. Mr. Maxwell stirrede i hvert fald tilbage.

Intenst. Det var ordet jeg ville bruge for denne korte samtale.

Men.. Hvorfor tog Zayn skylden for mig?

Jeg har allerede dårlig samvittighed, og jeg vidste at de andre i klassen tænke jeg var en idiot, da jeg ikke sagde det, og lod Zayn få skylden. De så jo hvad der skete.

Da Mr. Maxwell igen vendte sig om, for at skrive sit fulde navn færdigt (For han havde åbenbart syv navne), kunne jeg se Zayn samle pege- og langefingeren, hvor han skubbede blyanten på sit bord ned på gulvet, så den lavede en større lyd end min latter.

”Oops” udbrød han ironisk, og ventede på at læreren ville reagere.

Ville han på kontoret? -det så i hvert fald ud som om, at han bad om det. Det kunne han ligeså godt.

”The principal’s office!,” råbte Mr. Maxwell efter at have vendt sig om, for at finde Zayn samle sin blyant op, ”Now!”.

Zayn rejste sig bare langsomt op fra sit sæde, hvor han tog sin blyant i hånden, gav mig et hurtigt blik (der følte som meget længere, end et øjeblik) med et tilhørende skævt smil, inden han bevægede sig afslappende ud af døren, med hele klassen der iagttog ham mens læreren var lige ved at koge over.

”I’m definitely gonna die” hørte jeg Matt mumle i baggrunden, som fik mig til at smile og ikke grine, da jeg har lært af mine fejl.

 

 

Frokostpausen kom, så jeg gik hen til det sædvanlige bord, hvor resten af mine venner sad. De alle sammen sad der allerede, så jeg var den eneste der manglede.

”Hey guys” sagde jeg smilende, da jeg satte mig ned med min ynglings bog i hånden; Pride And Prejustice

”What is it with you and bad boys?” begyndte Jade så snart jeg satte mig ned.

”What now?” sukkede jeg.

”We all heard what happened in Mr. Maxwell’s class” forklarede Nate kort.

“His name just doesn’t fit to his personality. I mean, Mr. Maxwell. He should be called Mr. Maxevil" sagde Matt uforstående, så det skyldte grin fra flere af os.

”True” grinede Emily.

”See, your boyfriend is too funny to have a class with. I couldn’t stop laughing” fortalte jeg Jade.

“You’re right. I’m waaay too funny” drillede Matt.

“Yea, why did Zayn take the blame for you?” undrede Nate sig.

“I don’t know,” svarede jeg lidt mere seriøst, end når jeg taler med Matt “He just did”.

”Rose?” vi blev forstyrret af en mørk, langsom stemme sige mit navn, som fik mig til at vende mig om, for at finde Harry.

”Hi Harry” jeg følte mig straks ubekvem, med Harry være tæt på mine venner, som afskyr ham.

”I’m buying you lunch, remember?” jeg havde nært glemt det.

”Oh, yea. I’ll be right there” Harry gav mig bare et smil, mest for at være venlig gættede jeg på, og gik derefter en smule væk, da jeg sagde ’kommer lige om lidt’. Det var en hentydning til, at jeg skulle tale med de andre inden.

”Why is he buying you lunch!” hviske-råbte Nate, da Harry var langt nok væk, til ikke at kunne høre eller se det.

”We made a bet. If I won the volleygame he’d buy me lunch for a month. And i won, so” forklarede jeg og var ved at gå, inden Arianna afbrød.

”What would he get if their team won?” nysgerrig, dét var hun. Og som sagt, får Arianna altid svar på sine spørgsmål.

”Then,” jeg prøvede at trække det ud, for havde virkelig ikke lyst til at sige det. ”I would go on a date with him bye” sagde jeg ud i ét for at få det til at lyde som igenting, mens jeg hurtigt vendte mig om, og var ved at gå, men Jade stoppede mig.

”Woah, woah, woah, not so fast” kommanderede hun.

”You’d go on a date with him?” sagde Nate efter at have rejst sig op og gået hen til mig, bare for at kigge chokket på mig.

”Look, I won so I won’t go on a date with him,” de skulle altså slappe af, “No worries”.

Harry stod i baggrunden og ventede utålmodigt, så vi alle kiggede derover.

”We’ll talk about this later” sagde Nate hurtigt, hvorefter jeg gik over til Harry, som stod i sine sorte, hullede bukser og en ligeså sort T-shirt, mens han kørte sin tatoveret hånd gennem hans hår, for at få det til at sidde ordenligt.

”Sorry I kept you waiting” undskyldte jeg.

”Mhm” var det eneste han sagde, mens han tyggede videre på sit tyggegummi. Mynte tyggegummi, for at være specifik.

Jeg kunne mærke en anderledes vibe over ham i dag, i forhold til i går. Han var mere… lukket.

”Is something wrong?” besluttede jeg mig for at spørge ham, da han ikke havde sagt noget endnu. Også mest for at bryde den stille tavshed.

”No” sagde han bestemt og tog sine sorte, solbriller på ”Why?”.

Jeg nåede ikke at svare, da jeg undrede mig over noget andet.

”Why are you going outside? The canteen is over there” jeg pegede hen på cantinen I hjørnet, med en klassisk overvægtig dame, med en vorte på hagen, hårnet, dameskæg og lignede mere en mand end dame… bortset fra den røde neglelak.

”You’re kidding right?” der var det smil jeg havde ventet på, ”Rose, are you seriously going to eat dogfood?” han blev ved med at drille. Jeg kunne se på ham, at han troede jeg var idiot.

”It’s not dogfood--” jeg blev afbrudt.

”It’s dogfood” jeg sagde ham ikke imod, men stod bare og prøvede at holde mit smil inde.

”Yea,” jeg nikkede og viste mit smil ”it’s dogfood”.

Han smilede og hævede på samme tid det ene øjenbryn, mens han svingede glasdørene åbne og gik udenfor i den varme sommersol.

”Then where are we going?” spurgte jeg, luntende efter ham.

”To the Starbucks down the street” sagde han afslappende med hænderne i lommen og gik mod parkeringspladsen. Det var rigtigt nok. Der var en Starbucks ikke langt herfra, så jeg tror godt vi kan nå det. Vi har alligevel en time til frokostpause, nu hvor timerne er rimelig lange og vi kun får et lille firkvarter efter to skoletimer.

Vi nåede til Harrys bil, som var rimelig stilet faktisk. Den var sort (Surprise), men havde lidt old school over den. Den var rimelig aflang og ok-bred, man kunne se han passede godt på den.

 

 

Efter at have fået en kaffe og en salat på den populære café, kørte vi tilbage. Harry sagde, at når jeg endelig fik betalt for min frokost, så bestilte jeg en salat og grinede af det. Hvad var der nu galt med salat?

Der var stadig omkring ti minutter tilbage af frokostpausen, så jeg havde lidt tid endnu.

”Why’d you take Zayn’s number again?” kom det undrende fra Harry, da vi var på vej mod indgangen.

”I don’t know” trak jeg på skulderne, ”Why?”

Han efterlignede mig, og trak også på skulderne med sine hænder i lommen, ”Do you want my number?”

What?

Ville han have at jeg skulle have hans nummer?

”I mean, if you want to. I won’t force you like Zayn, Zaayyn” han kløede sig i nakken og fik et stort smil på læben, da han så Zayn kom gående bag mig, og prøvede at cover up hvad han var ved at sige om Zayn ”Hey man”

Han nikkede en gang med hovedet til Harry, som et hej.

Da han var kommet helt tæt på, havde han en cigaret i hånden og gik sammen med Spike.

”Hey, Rose” smilede han, og vendte sin koncentration mod mig, efter at havde nikket kort til Harry.

”Hey. And thank you for, you know, what happened in class” jeg var stadig flov over at sige det højt.

”No prob. I didn’t want to be in his shitty class anyway. That’s why I took the blame, so I could have a reason for not being in his class” forklarede han med smøgen hængende i munden, så det kom ud som en mumlen, da han skulle rette på sit hår, men talte derefter normalt, efter at have taget cigaretten ud.

”Epic” kom det grinende fra Spike, som havde sine hænder i sine sorte hængerøvs-bukser, og tog et sug af hans smøg efterfølgende.

”What did you do to make Malik take the blame for you?” kom det undrende fra Harry, som trådte et skridt nærmere for at komme ind i samtalen.

”I laughed” jeg grinede næsten af hvor latterligt det var, så Harry hævede et øjenbryn.

"Really?" han kunne ikke tro det selv.

”Really” jeg nikkede, men Zayn svarede alligevel for mig;

”Yea. Maxwell is a shitty person in gerneral”

“Hi boys” var der en gruppe piger der sagde i kor, og kiggede på drengene så man næsten kunne se hvad de tænkte; fuck me.

De hørte til gruppen; Billig, men også lidt gruppen; Blondinerne. Ved ikke helt om de vidste det, men det var i hvert fald sådan jeg så dem.

”Hey” Zayn bed sig i læben og lavede elevatorblikket på dem, mens Spike efterlignede ham.

”Can we borrow you for a sec?” spurgte pigen som bed I sin finger, mens de andre fnisede så sødt som de kunne.

Jeg tror jeg skal brække mig.

”Sure” sagde Spike enkelt, mens Zayn sagde ”I don’t mind”, hvor han kiggede kort på mig, men derefter koncentrerede sig om pigerne.

Pigerne tog fnisende fat i Spike og Zayn, hvor Zayn sprugte Harry ”You don’t want to come?”

”Nah, I’m good” Harry gav ham et falsk smil, hvor pigerne efterfølgende trak Zayn og Spike væk herfra, som tydeligvis nød at de blev taget væk med dem.

Vi iagttog dem gå væk, hvorefter vi stod en smule akavet tilbage.

Hvorfor gik han ikke med dem?

”Do you have a pen?” kom det pludselig fra mig.

”Surprisingly, yes” smilede han charmerende, og hev en lille, sort (surprise… again) tusch op fra sin baglomme, og rakte den til mig.

Jeg smilede, mens jeg lod mine tænder glide over min underlæber, tog låget af tuschen og greb min lille hånd fat om Harrys enorme, hvor jeg skrev mit nummer på hans hånd.

Det var svært ikke at kigge op på ham, da jeg kunne mærke hans grønne øjne iagttage mig.

”I’m not trying to be cheap, but… Call me” det var nok det dummeste jeg havde sagt, men smilede alligevel til ham.

Han havde det største smil på sine røde læber, så det lignede at han var ved at grine, og iagttog mig stadig

Næsten som om det var planlagt, ringede skoleklokkerne ind.

 

---

Håber i kunne lide kapitlet, og husk at kommenter og alle de ting man kan (Hvis i har lyst)

Love ya

-M.E. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...