Criminal //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 maj 2014
  • Opdateret: 19 jun. 2014
  • Status: Igang
Rose er en straight A-student fra East High, med en kæreste og hele hendes liv foran sig. Hendes far 'presser' hende for at få gode karakterer, som Rose klart forstår, da hun elsker sin far og adlyder. Det kan godt være trættende for hende, når hun bliver tvunget til, at gå på en reading-camp hver sommer.
Hendes kæreste, Liam, er det modsatte af hende. Han er kaptajnen af Football-holdet og er, som de fleste sportsnørder, meget fokuseret på hans sport, og har bestemt ikke noget imod at vise hvor god han er.
De har været separeret under sommerferien, da Liam skulle med sin familie til Seattle og Rose skulle på reading-camp.
Men Liam gør noget, som kommer til at ændre fremtiden for de to turtelduer, på turen til Seattle.
Men hvad sker der når byens kriminelle, Harry Styles, kommer tilbage fra en opførselsejr og er nogenlunde forandret? Hvad kommer folk til at tænke? Og hvad gør Liam? Kommer Rose til at acceptere det?
I får svar på alle spørgsmålene, hvis i bare læser med i; Criminal

15Likes
11Kommentarer
1286Visninger
AA

7. Court

Roses P.O.V:

Jeg stod op og gjorde min sædvanlige rutine. Gik i bad, tog tøj på, en smule make-up og krøllede håret. Jeg stod bare en time tidligere op, for at kunne forberede mig til det der ville ske i dag --Vi skulle i retten, for at finde ud af hvilken straf Liam ville få.

Det hele er bare alt for meget for mig. Jeg mener, det er første skoledag hvor jeg får at vide, at min kæreste- ex-kæreste, har været mig utro henover sommerferien, han kommer op at slås med skolens kriminelle, som skyldte at vi skulle i retten i dag… og så havde jeg stødt på en vis dreng med chokoladebrune krøller på toppen, lysegrønne øjne man kunne kigge drømmende ind i, i timevis, røde (fristende) læber og en flot (tiltrækkende), høj, muskuløs figur. Det var ingen andre end Harry Styles.

Det overraskede mig, hvor meget han egentlig havde gjort indtryk på mig. Han fandt altid sin vej ind i mine tanker, og her på det sidste var det svært ikke at tænke på ham. Han var sød, charmerende, kærlig, sjov, drillende, betænksom og så så han ikke så værst ud -set bort fra det antal smøger han ryger og det sorte tøj han går i. Men som han selv har sagt, så er han forandret efter at have været på den opdragelses-camp.

Han har i hvert fald ikke gjort noget kriminelt eller drukket alkohol indtil videre, så kunne han stadig være ligeså slem som dengang?

Jeg rystede tankerne væk og kunne ikke undgå det svage grin der undslap mine læber, da jeg opdagede at Harry igen fyldte mit hoved.

Min hånd satte den cremefarvet, tætsiddende, lårkorte kjole på plads, hvor jeg efterfølgende rettede cowboyvesten udover mine skuldre. Mit sølvarmbånd, med forskellige charms hængende på fra alle de steder jeg havde været i verden, tog jeg på mit håndled og derefter en lang, enkel halskæde på. Havde ikke tænkt mig, at tage nogle fancy sko på, bare mine sandfarvet, lavtaljet Converse på, ikke det store.

Jeg kiggede mig en ekstra gang i mit store spejl hængende på væggen, inden jeg gik ned af vores enorme trappe. Min far har altid elsket store, stilet huse, så det er det vi har fået. Han er trods alt arkitekt.

Min mor er næsten aldrig hjemme, fordi hun er arkæolog og arbejder med FBI, så nu hvor de åbenbart altid har travlt, så ser jeg hende ikke så tit. Men jeg Skyper med hende en gang imellem når hun har tid.

På grund af mine forældres arbejde, så har jeg rejst meget, lige siden jeg var helt lille. Derfor er mit armbånd også fyldt op med charms, fra alle landende jeg har været i. Men der er stadig lidt plads tilbage, til nogle flere rejser.

”Goodmorning father” smilede jeg let til min far, som sad bag avisen ved morgenbordet.

”Morning sweetheart” svarede han hurtigt, men kiggede ikke op fra avisen før han sagde; ”There’s some coffee ready for ya” og nikkede i retning mod kaffemaskinen.

”Thank you” takkede jeg ham, og gik over til maskinen, der havde lavet min morgenkaffe. Da jeg havde fået den i min hånd tog jeg et sip af den, og hev på samme tid min IPhone frem.

Næsten som om det var planlagt, var den én der ringede til mig.

Nate.

”Hellooo” jeg trak det ud, for at jeg skulle lyde en smule mere spændende.

”Where are you?” kom det forvirret fra ham.

”I’m going to court today. Remember?” svarede jeg.

“Oh shit” bandede han under sin vejrtrækning.

”What is it?” spurgte jeg, men jeg gik udenfor huset for at tale med Nate privat. Jeg satte mig på den store trapper, der gik op til hoveddøren, og kiggede ud mod vejen foran vores hus med telefonen i hånden.

”Nothing,” sukkede han, men vidste at han ville fortælle mig det alligevel ”It’s just” -told you. ”I thought you were going to pick me up to school like usual. Guess I’m gonna take the bus anyway” sukkede han endnu engang. Vidste at han hadede bussen -offentlige ting I det hele taget.

”Sorry” undskyldte jeg, og havde virkelig ondt af ham. For i skolebussen sad Spike, Zayn og Louis ofte.

”You better be” sagde han surt, men jeg grinede bare af ham, fordi jeg kunne høre humoren i hans stemme.

”Okay, bye” sagde jeg stadig grinende, med ham grinende med mig.

”Bye” det var helt sikkert, at han smilede når han sagde det. Det var ikke svært at høre.

Idet jeg rejste mig op, kiggede jeg hurtigt på vejen foran mig og huset, da en løber fangede min opmærksomhed. Jeg kunne ikke rigtigt se hvem det var, på grund af sollyset der lyste mig i øjnene, men jeg smilede bare til læberen, og gik indenfor.

”Rose?” jeg vendte mig igen om, ved nævningen af mit navn. Kendte løberen mig?

Det var en mandlig figur, så meget kunne jeg se.

Jeg kunne se mere og mere, jo tættere han kom.

”Harry?” kom det chokkende fra mig, ”Wh-What are you doing here?” stammede jeg, men kun fordi, hvis min far så Harry hér ville han slå os begge ihjel.

Min far er meget beskyttende overfor mig. Han var endda skeptisk første gang jeg skulle overnatte hos Nate, også selvom jeg havde kendt ham hele mit liv.

”Just taking a run” forklarede han smilende mens hans bryst bevægede sig hastigt op og ned, da det var tydeligt at se, at han var forpustet, med sine store hænder placeret på sine hofter.

Mine læber delte sin en smule af synet, af Harrys bare, svedige overkrop og kunne mærke mit hjerte pumpede en gang hurtigere.

Hans hår var bundet om i en lille hestehale, ikke med alt håret da det ikke var langt nok, mens hans smilehul kom til syne af hans store smil og hans grønne øjne skinne. Hele hans overkrop skinnede fra morgensolen og svedet som hans krop havde produceret. Han havde mange flere tatoveringer end jeg troede. Den tatovering man først lagde mærke til, var helt klart den store sommerfugl på hans mave, men også de to turtelduer ved hans kraveben.

Jeg var normalt ikke vild med tatoveringer, men det klædte Harrys solbrune hud overraskende godt.

”You can take a picture” grinede han og vækkede mig ud af mine dagdrømme, så det skyldte mit hoved til at blive varmt så det klart kunne ses på mine, nu, røde kinder.

Pinligt!

”Uhh” hvad skulle jeg nu sige? Jeg gled min hånd langs min nakke, og håbede, at Harry var den næste der sagde noget -og det skulle ikke være noget, der gjorde mig mere flov end jeg allerede er.

”It’s fine. I’m just kidding” smilede Harry, som fik min temperatur til at falde bare en smule.

”So, uh-- why’re you running now?” spurgte jeg, og var ved at give mig en fysisk lussing, for at være så dum, men det ville bare gøre mig mere flov, så derfor gav jeg mig bare en psykisk lussing.

”It keeps me going. Well, it keeps me from doing other shit”

“Like stealing?” spurgte jeg så vores øjne mødtes. Hans blik var flovt?

”For example, yeah” sagde han efter en tids pause, ”But it also helps me with my health. I smoke a lot, If you haven’t noticed” han hev svagt i mundvigene.

“I have” sagde jeg kort, og trak en smule i mundvigene, selvom det ikke var sjovt -langt fra.

”And you have to do something to keep this body” han smilede med et skævt smil, mens han kørte sine hænder langs hans six-pack, så det fik mig til at undslippe et lille grin, af hvor latterlig charmerende han var.

”Right” smilede jeg.

”So,” udbrød han efter en lille pause, ”Are you ready for court?”. Han havde et alvorligt udtryk, så jeg spejlede mig i hans.

”Uhm, I think so. I mean, I’m physically ready” smilede jeg og hentydede til mit tøj, fordi jeg havde gjort mig klar.

”But are you mentally ready?” jeg kiggede ham i øjnene, der følte som lasere der borede sig ind i mine blå-grå.

”I don’t know” jeg brød øjenkontakten, og fik et lille smil på læben, ikke fordi det var sjovt, nok bare fordi det var et åndsvagt svar.

”I just think it’s a bit too much, you know?” sagde jeg og fandt hans grønne øjne, så jeg tydeligt kunne se at han lyttede koncentreret. ”I mean, I’ve known Liam for two years now, and the second he hurt me by saying he’s been unfaithful… he got in a fight. Now I have to handle this problem before I can cry over him being unfaithful. I haven’t got the time to even think about what he’s done to me” jeg kunne godt mærke mine tårer var begyndt at komme til syne, da jeg opfattede, hvor synd det egentlig var for mig.

”I’m sorry” var det første jeg hørte Harrys medliden stemme sige, ”If I wasn’t all sweaty I would’ve hugged you” smilede han undskyldende, så det fik mig til at grine let.

”It’s okay. Don’t be sorry” smilede jeg, og håbede at mine tårer ikke ville falde ned fra mine såret øjne.

”No Rose,” hviskede Harry med sine øjenbryn skubbet sammen og kiggede med et alvorligt udtryk på mig, mens han trådte op på trappetrinnet foran mig, så vi var på samme højde, hvorefter hans store, varme hænder kuppede mine kinder, og fortsatte ”This is not okay. He hurt you by cheating on you… you have every right to be upset. You have every right to cry over this dickhead that broke your heart. He was your boyfriend -well, not a good one, but still… he shouldn’t cheat on you”

Jeg sank en gang, af de søde og tryggende ord Harry sagde til mig, så jeg hev derfor let i mundvigende for at vise min taknemmelighed.

”Thank you, I just…” begyndte jeg, ”I just don’t think Liam’s worth crying for”

Et smil opstod på Harrys læber efterfulgt af en dejlig latter, “You got a point” grinede han.

Der var en lille pause, hvor jeg opdagede hvor tæt vi egentlig stod. Vores næser rørte næsten hinanden og det samme med vores kroppe, mens Harrys hænder stadig rørte mig. Vi var så tætte, at jeg kunne mærke Harrys mynteånde strejfe mine læber.

Harrys grønne øjne veg væk fra mine øjne til min mund, som fik mine læber til at dele sig en smule. Mit hjerte bankede nu hurtigere ustyrligt, så jeg håbede at han ikke kunne høre det.

”Can I…” hans mørke, hviskende stemme var det der fyldte mine ører, mens jeg ventede toldmodigt på hvad han ville sige.

Han stod så tæt på. Men hvorfor skubbede jeg ham ikke væk, hvis jeg ikke kunne lide at han stod så tæt? -det var ikke noget jeg selv kunne svare på.

”Kiss you” ordende kom som et chok for mig, så jeg tog en dyb indånding mens mine læber delte sig en smule mere end de var i forvejen.

Jeg nåede ikke at svare, da lyden af hoveddøren åbne sig, stoppede mig, så vi begge tog et skridt bag ud og lod som om intet var sket. For det var det der var sket-- intet.

Jeg vendte mig om, kun for at finde min far i døråbningen og kiggede med sammenskubbende øjenbryn på Harry, der kløede sig i nakken og mig med store, undskyldende øjne.

Fuck.

”Rose?” spurgte hans dybe stemme.

”Yes?” svarede jeg så høfligt som muligt.

”What is going on outhere?” han var tydeligvis forvirret.

”I was just talking with uh--” jeg kiggede hen på Harry og ville ikke sige hans navn, for ellers ville min far få det døde blik i sine øjne. Han kunne ikke vide, at dette var Harry Styles.

Jeg gav Harry blikket, som sagde help me, og håbede det var godt nok, til at han kunne forstå det.

”James,” sagde Harry og rakte en hånd frem for at hilse på min far ”James Whitmore”

Oh thank God.

Jeg smilede straks lettet til dem begge, og endnu mere lettet da min far tog imod Harrys håndtryk, mens han kiggede underligt på mig.

Jeg vidste, det var fordi ’James’ ikke havde nogle bluse på.

”Jonathan Marin” hilste min far tilbage.

”He’s my friend from school” forklarede jeg kort til mig far, mens jeg iagttog min far og Harry slippe hinandens håndtryk.

”Oh” min far kiggede stadig underligt på Harry, og Harry havde klart lagt mærke til det. Man skulle være blind for ikke at kunne se det.

”Yea, sorry Mr. Marin. I was just taking a run on such a lovely morning and I didn’t want to take my shirt on, because I love how the sunlight hits my skin naturally”

Jeg kiggede med store, imponerende øjne på Harry, da hans sprog overraskede mig en del. Havde slet ikke regnet med, at Harry kunne lyde så… poetisk.

”You like that too?” spurgte min far med en glæde i stemmen, så Harry nikkede som svar på hans spørgsmål.

”How’s your grades in school, kid?” min far skiftede emne, og det overraskede mig over at han overhovedet var interesseret i at vide mere om Harr-- undskyld, James.

”Uhm, not that good as I had expected,” oh no, “I always get an A or a B plus, but in the start of high school I always got A plus, so you can tell the teachers have gotten a lot more strict” grinede Harry til sidst -falsk, det var tydeligt for mig.

Jeg havde et lille smil gemt i mundvigene, af hvor klog Harry lød. Han burde være skuespiller.

”I see” grinede min far med Harry.

What is happening?

”Well, we have to get going if you’re going to be in court early” sagde min far hurtigt, og undskyldte sig.

“Maybe we should take a run together sometime?” tilbød min far, og jeg var ligeved at blive kvalt.

”I’m sure Har-- James, wants to run alone” sagde jeg blidt og var sikker på, at Harry helst ville undgå.

”Okay” afbrød Harry, så det fik mig til at kigge overraskende på ham.

”But it’s not always I have time. I have to make my homework properly” falsk-smilede Harry.

“Sure understandable,” smilede min far, og gav Harry et klap på skulderen og sagde “Nice to meet you, kiddo” før han gik indenfor.

Jeg fulgte med min far indenfor, men kiggede lige over min skulder og gav ham et undrende blik. Han pegede bare ud med sin lillefinger og tommelfinger så det lignede en telefon, hvor han tog hånden op til øret og mimede med munden ”Call me”, hvorefter han blinkede og løb ud fra vores grund.

What just happened?

Jeg besluttede mig for ikke, at stille min far spørgsmål om Harry, for ellers ville jeg garanteret bare nævne Harry og ikke James.

”Ready to go?” var det eneste min far sagde, hvor jeg bare nikkede og gik ud af døren ud til min fars arbejdsbil.

 

 

Vi ankom til retssalen, hvor jeg sagde farvel til min far, da han skulle på arbejde, hvor jeg gik indenfor.

Der var et par stykker, der allerede var kommet og sad til rette. Jeg så Liams forældre sidde på en af de bagerste rækker. Publikum skulle sidde bagerst, mens vidnerne skulle sidde forrest, lige bag ved Liams advokat og nogle andre vigtige mennesker. Havde ikke rigtigt styr på det, da jeg ikke var den bedste til samfundsfag.

Witness

Var der et skilt som sagde, så der satte jeg mig. På den modsatte side af gangen var der et lignende skilt, så jeg gætter det var dér Harry skulle sidde.

Cirka tre kvarter senere, var der fyldt helt op, og Harry kom ind af indgangen til døren. Jeg kunne ikke undgå det dumme smil, der kom til syne på mine læber, da jeg så skyggen af Harrys høje figur.

Havde en lille tro, at han ikke ville komme, så jeg blev glad da han gjorde. Så havde jeg da nogle at tale med.

”Hey Rose” sagde han, idet han satte sig ned på bænken på den anden side, af den jeg sad på.

”What was that all about?” hissede jeg, da jeg stadig ikke havde fået svar på hvorfor han opførte sig sådan overfor min far.

”What was what all about?” spurgte han som om han ikke allerede vidste det.

”How did you do that?”

“Do what?” jeg gav ham blikket, da jeg vidste han bare drillede mig.

”You seemed so smart? Have you been practicing or something?” smilede jeg.

“Kind of” han trak på skulderen, mens han sad lænet tilbage på bænken og sine arme over kors.

”What’d you mean kind of?” spurgte jeg undrende, men stadig med et smil på læben.

”Trust me. You don’t want to know” han hev en smule i sine mundvige, mens han gled sin tunge langs sine lyserøde læber, så jeg ikke kunne undgå at kigge på dem.

”Tell me” bad jeg pressende.

”It’s your call” advarede han mig, men jeg ventede bare nysgerrig på, at han skulle fortælle mig det, ”Whenever I fucked a girl and slept overnight I needed to seem like a smart guy if the parents caught me, so they wouldn’t get mad at their whore of a daughter I just fucked.”

”Ew” jeg lavede en tilhørende grimasse af hans begyndelse, ”You’re digusting. And you can’t just call a girl a whore”

”Well, most of them were whores. You know, they just wanted to fuck with me” smilede han smørret, stadig med mig der havde et væmmeligt ansigtsudtryk.

”I’m done with this conversation already” jeg tror lige jeg kastede op i min mund.

”Hey, you were the one wanting to know,” grinede han ”I’m just being honest”

Retten blev kort efter stille, da dommeren bad om det, hvor det hele startede.

Liam kom kort efter ud og satte sig på forreste række, foran mig, ved siden af sin advokat. Han havde en orange uniform på, mens hans ansigtsudtryk sagde; rend mig.

 

 

Der var nu gået en halv time hvor advokaterne bare havde diskuteret, og andre havde sagt noget. Det var for det meste det samme de diskuterede, og da Harry og jeg blev spurgt, svarede vi ærligt.

Harry sagde overraskende nok ikke nogle dumme kommenterer, og lød ligeså klog som da han talte med min far.

Men da de havde hørt vores side af historien, blev vi sendt ud af retssalen.

Herligt, nu får vi jo ikke at vide hvad hans straf bliver. Det gør vi nok på et andet tidspunkt, men jeg gad godt at vide det nu.

”You sounded smart… again” smilede jeg, da vi gik udenfor i solskinnet som de eneste.

”I am smart” smilede han charmerende og kiggede sig over skulderen, hen på mig, mens han gik hen til parkeringspladsen.

”Then, why aren’t you showing it?” spurgte jeg undrende.

“’Cause I don’t want to go to school every day and have my friends say Hi. Welcome to the nerd-club” han lavede en nørdet stemme, da han sagde det sidste, så det fik mig til at grine let.

”So you would rather be in the criminal club?” spurgte jeg undrende, mens jeg fulgte efter ham som en lille hund.

”You got that one right” sukkede han, mens hans lange ben bevægede sig hurtigt ned af de sandfarvede trappetrin.

Jeg vidste, at jeg ikke skulle presse mere, så jeg lod være.

”Why are you following me?” Harry stoppede op, vendte sig om og kiggede smilende, men undrende på mig.

”I-I don’t know,” hvorfor fulgte jeg efter ham, ”I just thought you wanted to talk”

”So you’re attracked to me?” smilede han drillende og gik et par små skridt tættere på mig, så mit hjerte automatisk pumpede hurtigere.

”What?! No!” sagde jeg nervøst, men prøvede at lyde som om jeg mente det og koncentrerede mig, om Harrys bevægelser der kom tættere og tættere. ”I-I’m not attracted to you” fastslog jeg stammende.

Han stod nu helt tæt på, med et lille smil gemt i hans mundvige, hvor han rakte sin hånd op til mit hår og kiggede mig på læberne, øjnene endda på næsen, og mumlede ”Mhm..” så jeg kunne mærke noget luft ramme min næse, nu hvor han var rimelig høj og kiggede ned på mig.

”W-What’re you doin’” mumlede jeg i tonearten lige over en hvisken og kunne ikke få mit blik væk fra hans puffende læber.

”Really?” hviskede han, så jeg nikkede svagt og følte mig nytteløs i denne samtale, ”So you feel nothing when I touch you here?” hviskede han, hvor hans hånd blev placeret på det øverste af min ryg, og kørte efterfølgende hånden langs min rygrad, så jeg fik et sus i maven.

Jeg rystede let på hovedet.

”You feel nothing with my body against yours?” han sagde ordende, og pressede sin krop helt op langs min. “The way you can feel every single part of my body against your own” hviskede han forførende, med sin mund snitte min.

Jeg var næsten for svag til at ryste på hovedet, men gjorde det alligevel let.

”Then, tell me,” sagde han med sin langsomme, dybe stemme ”Tell me you feel nothing when my lips touch yours”

Uden advarsel var Harrys læber på mine egne, og jeg kunne ikke lyve;

Jeg har aldrig følt så mange følelser på én gang.

 

---

Håber dette kapitel lever op til jeres forventninger. Og undskyld det har taget lang tid for mig, at skrive et kapitel, men jeg har haft alt for travlt her på det sidste, så i må meget undskylde.

Men nu har i fået et kapitel :)

Lots of love

-M.E. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...