Criminal //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 maj 2014
  • Opdateret: 19 jun. 2014
  • Status: Igang
Rose er en straight A-student fra East High, med en kæreste og hele hendes liv foran sig. Hendes far 'presser' hende for at få gode karakterer, som Rose klart forstår, da hun elsker sin far og adlyder. Det kan godt være trættende for hende, når hun bliver tvunget til, at gå på en reading-camp hver sommer.
Hendes kæreste, Liam, er det modsatte af hende. Han er kaptajnen af Football-holdet og er, som de fleste sportsnørder, meget fokuseret på hans sport, og har bestemt ikke noget imod at vise hvor god han er.
De har været separeret under sommerferien, da Liam skulle med sin familie til Seattle og Rose skulle på reading-camp.
Men Liam gør noget, som kommer til at ændre fremtiden for de to turtelduer, på turen til Seattle.
Men hvad sker der når byens kriminelle, Harry Styles, kommer tilbage fra en opførselsejr og er nogenlunde forandret? Hvad kommer folk til at tænke? Og hvad gør Liam? Kommer Rose til at acceptere det?
I får svar på alle spørgsmålene, hvis i bare læser med i; Criminal

15Likes
11Kommentarer
1191Visninger
AA

8. "Are the happy memories good enough to hold on to?"

Roses P.O.V:

Mine knæ blev helt bløde, ved Harrys læber på mine.

På den måde, hans bløde læber masserede sig mod mine.

På den måde, hans mund åbnede sig og lod hans mynteduftende ånde ind i min.

Og ikke mindst, hvordan hans høje krop følte mod mine egen, hans enorme hænder holde om mine hofter, så han blidt tvang min egen krop mod hans og kunne mærke hver eneste form på ham.

Det, at vi stod i offentligheden og kyssede ligegyldigt, var helt fanstastisk.

Vent… offentligheden!

Jeg trådte straks et skridt tilbage, da det gik op for mig, at alle kunne se os. Arianna, Jade, Emily, Matt (Var jeg ikke så bekymret om), min far og ikke mindst Nate. De ville slå mig ihjel hvis de så mig hér med Harry.

Især når jeg havde mine læber på hans!

Men hvorfor lod jeg ham kysse mig?

”What happened?” kom det fra Harry, som havde et smørret smil på læben, mens han kiggede op og ned langs min krop og så ikke ud til at være det mindste sur. Idiot.

Jeg kiggede mig bare ivrigt over skulderen, rundt omkring, for at se om nogle bekendte så os.

Og da jeg ikke fik øje på nogle, svarede jeg Harry, ”Okay, this didn’t just happened” fastbestemte jeg, og ønskede at det ikke var løgn.

”Why not?” han smilede stort, og gik et skridt nærmere mod mig, med sine hænder straks finde sted på mine hofter, ”I mean, that kiss was amazing. And I know you think the same thing. Wouldn’t you want to feel that feeling again?” hviskede han forførende med sin mund snitte mit øre, så hans berøringer fik mine små hår på ryggen til at rejse sig.

”N-No, I-I wouldn’t want that” stammede jeg, da synet af hans fristende læber, der kørte sin tunge langs dem, gjorde mig usikker.

”No!” sagde jeg bestemt, da han ikke stoppede med hans blide berøringer, og trådte et skridt bagud.

”Relax, Rosie” smilede han drillende.

”You know what? First of all, don’t call me Rosie. And second, you’re a dick” det var ligesom om han blev mere idiot, efter at have rørt mig. Mere end han allerede var.

Jeg skulle have lyttet til Nate, og bare ladet ham helt være fra starten af.

”I am not a dick” han holdte sin hånd frem og pegede på mig, med et alvorligt ansigtsudtryk, så det fik mig til at undre, om han ville lave en stor tale med grunde hvorfor han ikke var en idiot. Men da der plantede sig et smil på hans læber, og han sagde ”But I have one”, vendte jeg straks øjne af ham og gik forbi ham.

”Rose” kaldte han efter mig efter et øjeblik, hvor jeg bare havde gået i den modsatte retning af ham.

En varm hånd greb fat om min overarm, så det fik mig til at kigge ned på den og kunne ikke undgå, at tænke på hvor de hænder havde været henne. Eller nærmere hvor oppe den har været henne.

Jeg lavede en kvalmende grimasse af tanken og vendte mig om, til håb om at han ville give slip på mig, hvis jeg fik øjenkontakt med ham.

”What?” sagde jeg tydeligvis irriteret.

”Who’s driving you home?” jeg havde forestillet mig, at han havde sit kendte, drillende ansigtsudtryk, men overraskende nok, så han rimelig seriøs ud.

”Uhm, yeah. I-N-Nate is picking me up, in uh.. a few minutes” stammede jeg og kom op med den værste løgn ever. Jeg har altid været dårligt til at lyve.

Jeg havde ikke nogle, at køre med hjem, så jeg måtte vel bare køre med bussen. Alt andet end med idioten med de skovgrønne øjne, de chokoladebrune krøller og ikke mindst det smørrede smil og den muskuløse krop.

”Nate doesn’t have a car,” understregede han, ”He doesn’t even have a drivers license”

Han havde ret.

Dumme Rose. Dumme, dumme Rose!

”Well, then I’m going to take the bus” sagde jeg bestemt og krydsede mine arme over kors.

”Rose?” jeg kiggede ind i hans grønne øjne, ved nævningen af mit navn, ”Do you want me to drive you home?”

”No” svarede jeg hurtigt og bestemt.

”Well, that got my self-confidence high” jokede han ironisk, så jeg bare vendte øjne af ham og vidste ikke helt hvad jeg skulle siger til det.

”Look,” jeg kiggede igen tilbage på ham, ”I’m not gonna kiss you again. That was a mistake; I just wanted you to get a taste of how it is to be kissed by me

Auch.

Så det var bare leg. Intet ægte. Det gjorde mere ondt end jeg havde troet.

”Let me drive you home. I don’t bite”

“I doubt that” sagde jeg under min vejrtrækning og kiggede alle andre steder end på ham. Jeg kunne høre Harry undslippe et lille grin af min kommentar, så der opstod et svagt smil på mine læber, af Harrys grin. Hvis man havde hørt det, så ville man vide hvorfor man smilede af hans dejlige latter.

Men når jeg rigtigt tænkte over det, så ville det være fedt at blive kørt hjem.

”Okay” sukkede jeg, hvorefter Harrys smil voksede af mit svar.

”Okay” han kløede sig i nakken og førte mig derefter hen til sin bil, der var parkeret i vejkanten op til rettens bygning som den eneste.

”Are you sure it’s illegal to park here?” spurgte jeg, da Harrys bil var den eneste der var parkeret dér.

”Well, we’ll find out” sagde han, og kiggede på sin forrude efter en parkeringsbøde. Men da der ikke var nogen, smilede han og sagde ”Yep. I’m sure it’s illegal”

Jeg kunne ikke undgå det latterlige, lille grin der kom fra mig, bare af hvor ligeglad han var.

 

 

”Uhm. Thank you for driving me home” jeg smilede svagt til ham, mens vi begge gik op til hoveddøren.

Jeg vendte mig om, da jeg var nået til den hvide, store hoveddør, og kiggede på Harry mens han gik mod mig.

”Yea. No problem” mumlede han, mens hans øjne var rettet mod mine og hans hænder klemt ned i sine lommer.

Der var en akavet tavshed, der var kommet over os. Eller det så mere ud til, at den var kommet over mig, for Harry så ud til at være rimelig bekvem ved stilheden.

”So,” udåndede jeg, ”I better go inside. I have a lot of homework to do, anyways” jeg håbede han fangede min hentydning til, at jeg ville være alene.

”Rose,” kom det sukkende fra Harrys læber, så jeg ikke kunne undgå at kigge på dem, efterfulgt med mine blågrå øjne møde Harrys grønne.

”What?” sagde jeg endelig.

”Why are you lying to me?”

“I’m not lying to you” fuck. Jeg var den værste til at lyve, og han har vidst lige spottet mig. Jeg havde ingen lektier for.

”Really?” han løftede et øjenbryn, mens han lagde sine arme over kors og lænede sig op af stolpen ved det øverste trappetrin, cirka en meter væk fra mig.

Jeg nikkede.

”Then what kind of homework?”

Pis.

“Uhm, it’s… Sociality. Nothing big”

Phew.

“Rose,” grinede han sukkende og rystede på hovedet, “Our teacher in sociality don’t give us homework. He made that clear the first class we had him”

Flot, Rose.

“Okay. I don’t have any homework,” indrømmede jeg, “But that was a hint, that I want to be alone” svarede jeg ærligt. Jeg havde opgivet at lyve.

“Aren’t your parents home or something?”

“No. My dad isn’t home” rettede jeg på ham. Min mor var jo aldrig hjemme.

”Oh. I-I’m sorry. I didn’t know you didn’t have a mother” jeg kiggede på ham, som tydelig havde medlidenhed og sorg i øjnene. Det fik mig til at smile en smule.

”No. She isn’t dead, you idiot”

“Oh” han kiggede lettet på mig, og lænede sig igen op af stolpen ved siden af ham, med armene over kors som før.

”She’s working for the FBI as an archaeologist and is never home. Only a few times. Maybe once every third month” sagde jeg list trist.

“Oh, okay” han trak en smule i mundvigene, da han garanteret synes det var lidt akavet, eller vidste ikke hvad han skulle sige til det.

Der var lidt efter an stille tavshed, hvor ingen af os vidste hvad vi skulle sige.

”I guess you can come inside” sagde jeg for at bryde tavsheden. Hvad var der overhoved galt med, at han kom indenfor? - set bort fra, at vi kyssede for kun en halv time siden, hvorefter han opførte sig som en kæmpe idiot og lovede mig selv at jeg ikke ville have noget at gøre med ham igen… derfor ville jeg ikke have ham indenfor.

”Really?” hans ansigt lyste nærmest op, hvor et smil og et tilhørende smilehul kom til syne.

”Uhh-Yea, sure” svarede jeg stadig lidt usikkert, igen.

”Okay” trak han på skuldrene og rettede sig lidt på sig selv, for at vente på at jeg skulle åbne døren til huset.

Men inden jeg lod mig selv tage fat i håndtaget og åbne døre, kneb jeg øjnene sammen og kigge gennemskuende ind i hans skovgrønne øjne, da han var gået et stort skridt nærmere så vi kun var centimeter fra hinanden, bortset fra vores højdeforskel, ”You just have to promise me one thing”

One thing?”

Jeg nikkede.

”Okay” han trak ligegyldigt på skulderen.

”You can’t break anything because my dad’s an architect and loves all our little things around the house. So, if you just move a vase or whatever.. he is going to notice”

“What is he? A detective?” jokede han, smilende af sin sarkasme.

”Just, don’t touch anything, okay?” han nikkede, hvorefter jeg vendte mig om for at låse døren op, og gik indenfor med Harry i hælene som en lille hund.

”Woaw” var det første han sagde da vi trådte ind af døren, ”This house is quite big, don’t you think?”

”I guess. I’m kind of used to it” sagde jeg og kiggede rundt omkring mit store hus.

”Is it only you and your dad who lives here?” spurgte han, og gik rundt med sine hænder foldet sammen bag sin ryg og opserverede huset som om det var et museum… selvom jeg ikke kunne forestille mig, Harry være artig i et museum.

 ”Yeah. Well, my when my mom comes home some time, she lives here too” forklarede jeg kort.

“Mhm” han studerede stadig huset grundigt, og gik endda op af de første to trappetrin, mens han kiggede grundigt på hver lille detalje.

”Do you want some food or somethin’?” hvad skulle jeg ellers sige?

Han kiggede sig selv over skulderen og hen på mig, med et lille smil gemt i den ene mundvig, ”Sure”

Well, this is going to be awkward.

 

 

“So is the house approved?” smilede jeg drillende, da han havde undersøgt huset meget nøjsomt. Vi havde fået noget at spise, et eller andet frugt, så vi var nu på vej op til mit værelse. Jeg vidste ikke helt hvorfor vi skulle derop, men Harry insisterede på at se det.

”Yea, it’s alright” sagde han i en lys toneart, mens han trak på skuldrene.

”It’s alright?”

”Yea, I mean, It’s not that personal. It’s kind of… clean

“Clean?” spurgte jeg undrende igen.

“Mhm. It’s not personal, it’s just white. Very luxury”

“I don’t know if that’s critic or a compliment”

“I kinda’ like when it’s personal. Ya know, when there’s a wall full of family photos and creative stuff you made when you were little. Maybe a necklace you made when you were child, hanging in a frame on the wall” det hvade jeg egentlig aldrig tænkt over. Vi havde et meget upersonligt hus. Meget enkelt. De detaljer der var, var nok en plante i hjørnet med nogle små sten omkring.

”Well, I have some photos and some necklaces I made when I was a child in my room” smilede jeg let og talte sandt. Jeg følte ligesom, at mit værelse, var det eneste rum i hele huset jeg kunne føle mig selv i.. på nær taget med den åbne stjernehimmel, selvfølgelig.

”Let me see, Marin” smilede han og gik derefter med mig ind på mit værelse.

Efter at have kigget meget grundigt, igen med sine hænder bag ryggen og sine øjenbryn skubbet tæt sammen, spurgte jeg ”Approved?”

Der gik nogle øjeblikke, før at hans blik fandt mit og han sagde smilende ”Approved

”Really?”

”Yeah, I like that it is so personal. The way your huge bed is against the wall with photos and posters everywhere on it, and the homemade pillows with your friends’ names on them. The different, life changing quotes painted some few places in the room. The mirror with some drawings drawn on it by free hand. And even the lamp with pearls dangling from the base of the lamp” han kiggede og pegede på hver ting, mens han sagde de små komplimenter til mit rum, “Although there’s one thing I despise, and even are a little sad over”

“What’s that?” spurgte jeg undrende.

”The pictures on the wall behind your bed”

“I thought you liked personal pictures?”

“Yeah, but it depends on what’s on them” han gik nærmere hen til sengen og greb sine lange fingrer om et af de bekendte billeder, hvorefter han kiggede ned på det. Efter at have kigget godt og grundigt på det, holdte han det op foran sig, så jeg kunne se på billedet jeg havde taget. ”Rose, why do you still have a picture of Liam?”

Jeg havde regnet med, at jeg ville blive følelsesmæssig over nævningen af min ex-kærestes navn, men overraskende nok, klarede jeg det fint nok ”I don’t know. I mean, I was happy at that time of my life. So, why would I take away a happy memory?”

“Because the memory was made by a cheating idiot”

Jeg sank bare ved tanken om, at Liam var utro. Følelsen af, at have den man er forelsket i, ikke er forelsket i én selv, er det værste nogensinde.

”You’re right..” sukkede jeg, og havde først opdaget mine øjne var blevet en smule våde, nu. ”You’re absolutely right” jeg gik hastigt hen til min seng og tog det første billede ned. Det var Liam og jeg.. I New York. Vi havde taget en romantisk tur dertil, sammen. Jeg kiggede derefter ned på den sorte sprittusch, som jeg havde skrevet en lille tekst med ’Forever together’. Jeg grinede nærmest af den latterlige løgn, der var skrevet ned på billedet, og bare i det hele taget hele Liams og mit forhold. Det havde været ingenting hele tiden. Jeg havde brugt min tid på ham, bare så han kunne være mig utro.

Jeg tøvede ikke med at rive billedet i to, og derefter fire, og derefter otte så det til sidst ikke kunne rives mere i stykker. Efter at have smidt stumperne af billedet i skraldespanden, skyllede en lettelse over mig, så det fik mig til at rive endnu et billede ned fra vægge og gøre det samme.

Til sidst havde jeg ikke styr på, hvor mange billeder jeg havde revet ned, eller hvor mange jeg rev ned af gangen. Jeg vidste bare, at der ikke var plads i min skraldespand mere, mens vrede tårer faldt ned af mine kinder.

Til sidst, tog jeg en dyb indånding, for at få mig selv til at køle af. Mit blik faldt fra den, nu, tomme væg, med kun skriften ’You & I’, til Harry som jeg opdagede stadig var i rummet.

”Oh God..” sukkede jeg og tørrede mine våde kinder af i mine arme.

”You’ okay?” kom det fra Harry, der stod lænet op af dørkarmen til døren ud til min altan.

Jeg snøftede, mens jeg tørrede mine overskydende tårer væk, hvorefter jeg svarede med en rystende stemme ”Yeah… I actually feel much better now” svarede jeg ærligt.

Han nikkede, med et forstående blik, hvor han kom nærmere og omfavnede mig i hans lange, trygge arme.

”I’m sorry for Liam cheating on you” hviskede han i mit øre.

”I’m not” jeg kunne nærsten forestille mig, ham skubbe sine øjenbryn undrende sammen ”If he hadn’t cheated on me, he would still be in my life. And I kinda’ don’t like him. If he hadn’t said this stuff to me, I wouldn’t have seen him in that way I do now. He’s an idiot. And I couldn’t see that when we were together, because… we were together

“I understand” sagde Harrys mørke stemme.

Vi slap brat vores kram, da vi hørte dørklokken ringe.

”Shit!” var det første der forlod min mund, bare af tanken, at det kunne være min far.. Men på den anden side, ringer min far ikke på.

”You stay here and… hide” oh god, hvor gammel er jeg? Otte?

Jeg skyndte mig ned af trapperne, og småløb hen til døren foran trapperne, hvor jeg åbnede døren og mødte nogle blå øjne.

”Nate?” mit hjerte begyndte automatisk, at banke hurtigere, ”What are you doing here?”

”I ditched classes” indrømmede han.

”Nate?!” gispede jeg med mine øjne hæve sig.

”Just kidding. We got off early” sagde han mens han trak en smule i den ene mundvig og gik forbi mig, indenfor.

Shit.

”You nearly gave me a heart attack” jeg holdte mig på hjertet, som jeg kunne mærke allerede bankede en del hurtigere end normalt. Jeg prøvede at spille så normal som muligt, men det var lidt svært med denne situation. Han havde ikke vækket mistanke endnu, så jeg gætter på, jeg er god til det.

”So, what are you up to?” spurgte jeg, for at skifte emne.

“I was thinking that maybe we could hang out some time?” spurgte han, men var rimelig ukoncentreret, da jeg så Harry vinke til mig på den anden side af døren til haven. Hvordan kom han der ned?

”Uh-yea, sure. That sounds cool” jeg kløede mig i nakken, og prøvede at ignorere at Harry listede ud af min baghave bag Nate, som afskyr ham.

Halleluja.

”O-kay” sagde han akavet, og jeg vidste at han havde vækket mistanke til mig, på den måde han kigger på mig.

”Are you okay, Rose?” mine øjne åbnede sig ved nævningen af mit navn og kiggede på min bedste ven, der stadig havde det gennemskuende ansigtsudtryk. Heldigvis, var Harry forsvundet fra baghaven, så jeg kunne roligt vende Nate om og følge ham op på mit værelse.

”Yeah. I’m completely okay” smilede jeg lettende ved tanken om, at Nate ikke så Harry.

Nu skulle jeg bare forklare ham, hvorfor alle mine billeder fyldt med minder, var i skraldespanden og ikke på min væg..

 

---

Jeg får så dårlig samvittighed, når jeg ikke skriver kapitler. Og især når de er korte. Så det må i virkelig undskylde, men her for tiden sker der bare alt for meget for mig, så jeg prøver at lever livet (Du ved hvad man siger You Only Live Once. Dammit, jeg lovede mig selv, at jeg aldrig ville bruge YOLO *Facepalm*)

Men håber dette kapitel, er godt nok -Det er det garanteret ikke, for det er mega kort og kedeligt og barnligt og der er garanteret enormt mange stavefejl.. I need help

Hav en god dag, absolut mega-dejlige-smukke-læsere :))

 

Eye <3 u ;)

 

-M.E. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...