Danserinden | 1D

Den 17 årige danserinde, Mirabelle Blanches liv er fuldkommen rodet. Og mange ubehagelige tanker har strejfet hende. Det bliver langt fra nemmere, da drengene fra et Boy band, bedre kendt som One Direction, ved et uheld støder på hende, en helt almindelig regnvejrsdag i Paris. Det er Mira klar over, hun prøver at 'miste' kontakten til dem da noget uventet pludselig sker...

41Likes
98Kommentarer
3651Visninger
AA

5. Smil til fotografen!

Femte kapitel

 

Efter det med Harry, sørger jeg hver dag, for at være så lidt i min lejlighed som overhovedet muligt. Det er allerede en uge siden. Men jeg var på forsiden for fem dage siden! Det skræmmer mig at det kunne ske så hurtigt.

Et dumt falsk rygte. Jeg har ikke haft lyst til at læse artiklen, men den udstrålede tydligt, at Harry Styles havde været sammen med en danser fra den berømte danseskole: Conservatoire National Supérieur de Musique. Hvordan vidste paparazzierne alt det?

Og drengens fans... jeg kan slet ikke holde ud at tænke på alle beskederne. Der kommer til at gå lang tid, inden jeg besøger Twitter igen. Inderst inde er jeg godt klar over, at jeg ikke skulle have læst dem. Harry havde også skrevet til nogle af fansene at de skal lade mig være.

 

Det er aften. Der er ikke så mange på gaden. Jeg sætter mig ned på en bænk, foran Eiffeltårnet. Min ånde laver små røgskyer. Her er koldere end jeg havde troet, da jeg bestemte mig for at først komme hjem til lejligheden klokken 1 i nat.

Jeg ved ikke om jeg har fået en slags form for traumer. Men det føles som om at alle ser på mig når jeg går forbi, eller at en eller anden råber på mig. 

Det hele bliver pludselig mørkere... jeg blinker et par gange. Søvnen sniger sig langsomt ind på mig. Jeg niver mig selv i overarmen. En svidende følelse stiger frem, den gør mig heldigvis mere vågen.

Bænken knirker let, da jeg rejser mig. Mine ben er kolde og følelsesløse. Selvom jeg godt kunne blive her og sove. Men en stemme indeni mig siger at det nok er bedst at gå hjem.

 

~~~

 

Jeg tager i døren indtil lejligheden... den er åben. Låste jeg den ikke? Langsomt går jeg ind i entreen. Der sidder en skikkelse ved køkkenbordet.

-"Harry?" hvisker jeg forsigtigt.

Personen rejser sig op. Det lange blonde hår, svinger til den ene side. De kolde grønne øjne møder mine.

Jess.

 

Hi!!! Undskyld for det virkelig korte og uinteressante kapitel.

Håber at I ikke er alt for skuffede over mit...  slappe indslag 

Tak fordi I læser med<3

-EStories

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...