Danserinden | 1D

Den 17 årige danserinde, Mirabelle Blanches liv er fuldkommen rodet. Og mange ubehagelige tanker har strejfet hende. Det bliver langt fra nemmere, da drengene fra et Boy band, bedre kendt som One Direction, ved et uheld støder på hende, en helt almindelig regnvejrsdag i Paris. Det er Mira klar over, hun prøver at 'miste' kontakten til dem da noget uventet pludselig sker...

41Likes
98Kommentarer
3608Visninger
AA

13. Min barndomsven...

Mirabelles synsvinkel

 

Mirabelle Blanche, Harry Styles nye darling?

Som i nok ved befinder vores yndlings Boy band, i øjeblikket i Paris. Der skal de indspille nogle sange og optræde. Men det yngste medlem, den skønne Harry, har vist lidt mere end performens og sange i hovedet. Han hænger nemlig ud med den smukke, men mystiske danserinde Mirabelle La Crúz Blanche. Men er Mirabelle virkelig den hun giver sig ud for at være? Er der en mørkere person inde i det yndige ydre?

Til de spørgsmål har vi en af Mirabelles tidligere barndomsvenner.

Anonym:

Mirabelle var min bedste veninde. Vi gik til dans sammen som små. Ja hun var super dygtig. Faktisk blev dans senere hendes profession. Jeg tænker tit at det var det, der ødelagde hende. For pludselig var ingen af dem hun kendte før, gode nok. Vi var bare noget skrammel hun ikke kunne bruge mere! Hendes berømmelse steg og vores venskab faldt. Siden da har mere berømmelse, været hendes eneste mål. Og nu har hun fundet en ny måde at få den: Gennem Harry Edward Styles, fra One Direction.

 

Tak til Mirabelles anonyme ven, nu....

 

Jeg tager bladet og krøller det sammen. En tåre triller ned af min kind. Hvorfor er de så meget efter mig!? Hvad har jeg gjort?! Jeg er ikke en gang venner med Harry, jeg ville jo undgå det her! Og alligevel! Hidsigt smider jeg det ned i en papirkurv. Jeg hader det her! Hader det!!!

Det er også Harrys fucking skyld!!! Det var ham der startede det her.

Mit hjerte dunker af sted, af ophidselse. Min barndomsven? Havde jeg en barndomsven? Jeg var jo slet ikke opvokset her i lorte Paris! Mine hænder ryster af raseri. Hvordan kommer jeg væk fra det her helvede?! Mine tanker kredser om altanen... men jeg tør ikke. Det tør jeg ikke. Tror jeg nok... 

Alle skal dø, så hvad er forskellen på at ligge som 90-årig, eller springe ned fra 11. etage?

Jeg sukker. sådan fungere livet bare ikke. Sæt pris på hvad du har! Lyder min mors stemme. Hun har vel ret. Og alligevel... hun har ikke engang kontaktet mig! Ikke engang gjort noget som helst for at vide, at jeg har det okay! Heller ikke far.
 

Jeg sætter mig ned på sofaen. Uret i køkkenet slår langsomt. Tik tak, tik tak. Ellers er her stille. Lige nu hader jeg stilhed.

Men stilheden bliver brudt, da døren i entreen smækker.

"Hej Mir," et par chokolade farvede øjne, fanger mine. Matthew. "Kunne du lide mit indslag, i sladderbladet?" Spørger han drillende.

Jeg sidder som lammet. "V-Vous?" Får jeg fremstammet. Han nikker og læner sig frem mod mig.

"Oui, moi." Hvisker han.

 

 

Heey!!! :-)

Undskyld hvis i synes at det er 'lang' tid siden jeg har skrevet. Jeg beklager. Nåh jo... Vous betyder: Dig

Oui, moi, betyder: Ja, mig.

På fransk selvfølgelig:-)

Og tuuuuuuuuusind tak!!! Jeg mener: 304 læsere!!!??? OMG!!!

Hihi, kan altså ikke lade være med at skabe mig som en toårig... Men håber i kunne lide kapitlet. Og mange tak til de søde piger der har lagt en kommentar:-)

Love ya!!!!!

 

-EStories

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...