Danserinden | 1D

Den 17 årige danserinde, Mirabelle Blanches liv er fuldkommen rodet. Og mange ubehagelige tanker har strejfet hende. Det bliver langt fra nemmere, da drengene fra et Boy band, bedre kendt som One Direction, ved et uheld støder på hende, en helt almindelig regnvejrsdag i Paris. Det er Mira klar over, hun prøver at 'miste' kontakten til dem da noget uventet pludselig sker...

41Likes
98Kommentarer
3611Visninger
AA

16. Mareridtet

 

Harrys synsvinkel

 

Det går ud over Mira, det går ud over Mira... du må ikke sige det, det går ud over Mira.

Lyder det hele tiden i mit hoved. Jeg må ikke sige det til nogen! Men på den anden side, er der en rasende følelse, der ikke kan tage at Matthew har Mirabelle.

Men du må ikke sige det!

Jeg vender mig langsomt om i sengen. Det gør ondt i hele min krop. Jeg er virkelig blevet gennembanket! Og det skulle forestille at jeg gik i fitness center?!

Jeg lukker øjnene igen.

Et får, to får... ti får, elleve får... niogfirs får... Matthew med hul i hovedet...

Et lille smil spiller om min mund. Lige nu kan jeg se ALT der er i mod Matthew.

En pige, med mørkt hår og et træt smil om munden, popper op i mit hoved. Hun tager min hånd og trækker mig tættere på. Hendes dybe, brune øjne tager mig helt hen til et helt andet univers. Jeg lader mine hænder løbe igennem hendes hår. Hun lukker øjnene og hviler sit hoved ind mod min skulder. Mirabelle.

Pludselig skifter drømmen. En smadret krop ligger på en asfaltvej. Armene ligger i forvredne stillinger og det lange brune hår dækker personens ansigt... men jeg ved godt hvem det er. Jeg udstøder et skrig og løber hen mod hende. Jeg knæler foran den forvredne krop.

"Mira....?"

Jeg vender langsomt hende, så hun ligger på ryggen. Hendes øjne stirrer direkte op i luften. De er helt kolde og døde. Et hulk går over mine læber. Jeg læner mig frem ad og mine læber berører hendes læber. De er iskolde.

"Mira!" Græder jeg.

Hun er død. Der ikke nogen tvivl... og alligevel giver jeg hende hjertemassage, kunstigt åndedræt og varmer hendes kolde hænder.

"Du må ikke dø!" Jamrer jeg. Men jeg kan ikke ændre det... det er for sent...

 

 

"Harry!?"

Jeg rejser mig op af sengen lynhurtigt. Jeg er badet i sved og mit hjerte dunker af sted. Zayn og Niall står ved døren.

"Harry! Hvad sker der?" Siger Niall søvnigt.

Jeg trækker vejret panisk. "Ik-ikke noget, b-bare et mareridt." Og det er jo ikke engang løgn! Det var jo bare et mareridt. Kun en ond drøm.

"Er du helt sikker?" Spørger Zayn uroligt, "du skreg..."

Jeg rynker panden. Skreg jeg?

"Har du brug for at tale om det?" Spørger Niall og sætter sig på sengen. Jeg ryster på hovedet.

"Nej... ellers tak."

"Harry, du har været helt ude af den, her på det sidste. Og skaderne. Hvor har du dem fra?" Siger Zayn stille og ser trist på mig, med sine store brune øjne. Jeg kender kun en person der har smukkere øjne end ham...

Jeg svarer ikke.

"Er det Mirabelle? Eller noget helt andet?" Spørger Niall.

Jeg sukker. "Måske," siger jeg på en måde der tydeligvis fortæller: Ja det er hende. Niall skubber sig tilbage i sengen, så han sidder overfor mig. Han ser på mig med sine Husky øjne... han har altid mindet mig om en hundehvalp.

"Du skjuler noget..." hvisker han.

Ikke sig det, ikke sig det. Det går ud over Mira!

"Ja," mumler jeg og ser ned, "det gør jeg."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...