Danserinden | 1D

Den 17 årige danserinde, Mirabelle Blanches liv er fuldkommen rodet. Og mange ubehagelige tanker har strejfet hende. Det bliver langt fra nemmere, da drengene fra et Boy band, bedre kendt som One Direction, ved et uheld støder på hende, en helt almindelig regnvejrsdag i Paris. Det er Mira klar over, hun prøver at 'miste' kontakten til dem da noget uventet pludselig sker...

41Likes
98Kommentarer
3615Visninger
AA

10. Kamphund

Mirabelles synsvinkel

 

Jeg havde sagt noget ondt til ham. Eller det havde jeg jo egentlig ikke... men det havde såret ham! Og alligevel havde jeg ikke gjort noget, for at gøre det godt igen. Faktisk er det tre uger siden. Men alting har været meget pressende. Især dans. Jeg har optrådt, cirka 12 gange. Alle var tilfredse med mig... nåh jo, næsten alle. De folk jeg sårer er jo ikke. Harry. Jeg prøver ikke at tænke på, at jeg har gjort en anden person ondt. Smerte skal man have respekt for, jeg kender den bedre end de fleste.

Men altså! Udover det med Harry, går min karriere strålende. Jeg bliver ikke så meget hadet på Twitter mere, Jessica har slet ikke været her, heller ikke Matthew for den sags skyld og paparazzierne er stoppet med at forfølge mig! Det hele ser ud til at være ved det normale!

Men i dag har jeg fri! Det er vel lig med at bruge tiden, på fornøjelige ting... men hvad? Se en film? Tage et flot sted hen? Spise på en dyr restaurant? Selvom alle ting lyder fristende, har jeg slet ikke lyst. Alene-livet kan også være liiidt for meget.

"Mirabelle?" lyder en stemme ude fra gangen... men ikke en stemme jeg genkender. "Hallo?!" Bliver der råbt. Jeg går der ud. En dreng. Åh... en af Harrys venner.

"Hvad vil du?" Spørger jeg kampforberedt. Han ser forskrækket på mig. Ja jeg lyder stadig som en arrig kamphund, når jeg taler med folk.

"Du må undskylde hvis..." starter han. Men jeg afbryder: "døren ud er denne vej!" jeg gider ingen gæster lige nu! Det er alt for trættende.

"Mir... jeg ville ikke forstyrre dig... men Harry..." prøver han forsigtigt. "Jeg kender ikke nogen der hedder det. Beklager, De må være gået forkert." Siger jeg med en sukkersød stemme. "Lad nu være Mira! Han sidder der hjemme og tuder i sin seng." protestere drengen.

Av... det var lige godt pokkers! Jeg vil ikke have at den grønøjede idiot er ked af det... i hvert fald ikke på grund af mig!

"Jeg er ligeglad!" Lyver jeg med hidsig stemme, "bare gå!"

Drengen nikker. "Undskyld..."

Og så går han.

 

Heiii

Ja Mira overreagere VIRKELIG meget... og ups drengen der besøgte hende var altså Liam:-) Håber I syntes om det her kapitel:-)

 

-EStories 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...