Danserinden | 1D

Den 17 årige danserinde, Mirabelle Blanches liv er fuldkommen rodet. Og mange ubehagelige tanker har strejfet hende. Det bliver langt fra nemmere, da drengene fra et Boy band, bedre kendt som One Direction, ved et uheld støder på hende, en helt almindelig regnvejrsdag i Paris. Det er Mira klar over, hun prøver at 'miste' kontakten til dem da noget uventet pludselig sker...

41Likes
98Kommentarer
3681Visninger
AA

17. Jessicas historie

 

Mirabelles synsvinkel

 

Jeg ryster af raseri og kulde. Vinduet står åbent og den kolde luft kommer hvislende her ind. Jeg har tænkt på at flygte, ud igennem det... men mine hænder er bundet til en sengestolpe. Faktisk er værelset jeg befinder mig i... flot. Det er stort og luksuriøst. Men langt fra hyggeligt. Det hjælper heller ikke ligefrem på stemningen, at mine arme og ben sover.

Matthew er virkelig en 'god' fangevogter. Totalt creepy.

Han har været her inde et par gange. Den pædofil! Men jeg lod bare som om jeg sov. Det værste er, at han har 100% kontrol over mig. Underligt nok på grund af Harry. Og det er forvirrende... for jeg føler jo ikke noget ekstremt for den dreng! Eller gør jeg? Har Matthew virkelig fat i noget? Det håber jeg ærlig talt ikke... det vil bare gør det her værre.

Stakkels dreng. Gennemtævet og tvunget til at holde sin kæft, om det her. Hvor jeg dog håber at han kan holde sin kæft!

Når Matthew siger at der vil ske noget slemt med mig, hvis Harry siger det til nogen. Så VIL der ske noget slemt! Det er 1000% sikkert. Man skal ikke prøve at lægge sig ud med Matthew... det ved jeg nu. Og det gør Harry forhåbentlig også.

Jeg prøver at vende mig om, men rebbene om min håndled strammes bare.

"Argh," stønner jeg.

Langsomt vrider jeg mit sovende ben, op til hovedet. Jeg kan ikke binde mig op med tåen... men det var vel forsøget værd.

"Pokkers," mumler jeg irriteret.

"Hvad skal du...." hører jeg Matthew sige indefra stuen.

"...går bare ind og tager et bad." Siger Jessicas snobbede stemme. Der lyder skridt uden for min dør. Jeg vil vædde med at det er Matthew. Da døren bliver åbnet falder en lysstribe ind, jeg skynder mig at lukke mine øjne.

"Jeg har set at du er vågen." Hvisker, til min overraskelse, Jessica.

"Hvad vil du?!" Hvæser jeg kampforberedt. Jessica fnyser hånligt

"Snakke. Slap af!"

Vil Jessica snakke? Med mig?! Har hende og Matthew drukket? Den pige hader mig jo!

"Snakke eller være led mod mig?" Spørger jeg flabet. Jessica ruller bare med øjnene. Hun tager en stol og skubber den hen til sengen, så hun sidder overfor mig.

"Hvorfor går du ikke ind og 'snakker' med Matthew?" Spørger jeg koldt. Jessica løfter hånligt et øjenbryn.

"Jeg gør hvad jeg vil, bitch!" hvæser hun.

"Hvis du har tænkt dig at være sådan, så gider jeg i hvert fald ikke at tale med dig." Der helt stille i mellem os. Jeg lukker øjnene, som tegn på at jeg blokere hende.

"Undskyld..." mumler hun. Ja hun sagde undskyld!!!! Den pige der hader mig mest på jorden! Det giver hende min fulde opmærksomhed. Jeg åbner øjnene og ser forbløffet på hende.

"Ja jeg siger undskyld!" Siger hun, nu i et meget trist tonefald... enten mener hun det, eller også er hun en MEGET dygtig skuespiller.  Hun har tårer i hendes ellers så kolde øjne.

"Det er bare... den eneste dreng, jeg nogensinde har været forelsket i, han kan lide en anden! Det kender du jo ikke... fordi 'alle kan jo lide Mira'. Men er du godt klar over hvor ondt det gør?! Ved du hvor meget det ødelægger en?!" Græder hun. Jeg kan ikke lade være med at få ondt af hende. Har pigen gjort alt det her, bare på grund af jalousi? Okay måske lidt ekstrem jalousi.

"Men der ikke noget mellem mig og Harry," mumler jeg. Jessica fnyser... knap så hånligt som normalt. "Og Harry er jo kun én dreng... så, SÅ meget af dit liv, kan jeg da ikke have smadret." Fortsætter jeg.

Jessica ler falsk og tørrer en tåre af kinden.

"Det er der problemet ligger. Du har ikke kun stjålet én dreng... du har været i gang med at stjæle nummer to, meget længe." 

 

 

Dam da da dam!

Hvem er 'den anden dreng?' Ja okay.... nogle vil nok mene det er meget indlysende. Men jeg siger det ikke :-P Det må I selv gætte på.

Men jeg håber at I nød kapitlet :-D

Og:

YYYYYYYYYYYYEEEEEEEEEEEAAAAAAAAAAAAAHHHHHHHHHHH!!!!!!!!!! Da jeg kiggede i aftes klokken tolv stod der: 477 læsere på Danserinden. Jeg tænkte at: "om et par dage har jeg måske 500."

Så kigger jeg igen... klokken 6 om morgnen, og der står:

541 læsere!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Tusind mange millioner tak :-D

 

-EStories

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...