Danserinden | 1D

Den 17 årige danserinde, Mirabelle Blanches liv er fuldkommen rodet. Og mange ubehagelige tanker har strejfet hende. Det bliver langt fra nemmere, da drengene fra et Boy band, bedre kendt som One Direction, ved et uheld støder på hende, en helt almindelig regnvejrsdag i Paris. Det er Mira klar over, hun prøver at 'miste' kontakten til dem da noget uventet pludselig sker...

41Likes
98Kommentarer
3645Visninger
AA

4. I don't even know you

Fjerde kapitel

 

Okay, for at være helt ærlig aner jeg ikke hvad 'One Direction' er. Men på den måde Harry lige havde sagt det på, og pigerne (hans fans) udenfor, kan jeg regne ud at det er... noget rimeligt stort! Noget en 17-årig pige burde kende.

Men jeg har aldrig fuldt med i den der 'berømte verden'. På grund af... ja, I gætter nok på dans? Rigtigt!

-"Det... vidste du ikke det?" Harry ser overrasket ud. Jeg ryster på hovdet. "Det er okay... ikke?" Et blitz skærer mig i øjnene.

Jeg vender mig om. Paparazzier. Jeg rejser mig op, -"nej det er ikke okay!"

For at være ærlig har jeg ingen anelse om hvorfor jeg bliver så sur, jeg har jo haft en super god dag! Men du ville nok heller ikke være lutter lagkage over at blive taget billeder af.

Måske er det fordi jeg ved det her vil ende på forsiden, af en eller anden åndssvag avis i morgen?

 Stolen hviner hen ad gulvet da Harry rejser sig op. Men jeg skynder mig bare væk. Jeg hører ham råbe mit navn. Men jeg kigger kun fremad og sætter i løb.

 

~~~

 

"I heard that you're settled down
That you found a girl and you're married now
I heard that your dreams came true
Guess she gave you things I didn't give to you"

 

Jeg lader mig hurtigt hvirvle ind i sangen. Min træner står og kiggede interesseret på de nye trin jeg har føjet til dansen.

Da  Adele synger sidste linje, laver jeg det sidste trin. Et trin jeg har døjet med i to måneder. Min træner klapper, og han smiler stolt.

-"Super Mira!" siger han (på fransk, selvfølgelig). "Det var virkelig... overraskende!" 

Jeg laver et fake smil. -"Tak." Jeg havde været så tæt på at komme for sent på grund af den der dumme krølhårede dreng. "Hvornår skal jeg komme i morgen?" spørger jeg, jeg vil gerne væk fra lejligheden i så lang tid som overhovedet mulig.

-"I morgen er her altså lukket." siger han, mens han skriver trinene til 'Someone like you', ned i en notesbog. Skuffelsen rammer mig langt inde.

-"Okay," jeg smiler igen. Da mine ting er pakket, siger jeg farvel og begynder at gå hjem. Jeg har det virkelig underligt. Og jeg opdager hurtigt hvorfor: folk stirrer på mig. Jeg prøver ikke at se i deres retning, jeg skynder mig videre.

~~~

 

Da jeg kommer ind i min lejlighed, ligger der noget på bordet. Det er en buket roser og en konvolut. Uden på står der:

Til Mirabelle

LÆS DEN!

Fra Harry

Jeg åbner den ikke engang. Jeg går bare ud på altanen og smider først roserne ned. Jeg sørger for at rive konvolutten over, inden jeg også smider den. Hvad der står i den rager ikke mig. Jeg kender nemlig ikke Harry Styles.

 

Håber I kunne lide det<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...