Danserinden | 1D

Den 17 årige danserinde, Mirabelle Blanches liv er fuldkommen rodet. Og mange ubehagelige tanker har strejfet hende. Det bliver langt fra nemmere, da drengene fra et Boy band, bedre kendt som One Direction, ved et uheld støder på hende, en helt almindelig regnvejrsdag i Paris. Det er Mira klar over, hun prøver at 'miste' kontakten til dem da noget uventet pludselig sker...

41Likes
98Kommentarer
3652Visninger
AA

14. Harry vs Matthew

Miras synsvinkel

 

Matthews bløde læber rammer mine  hårdt. Jeg kæmper i mod alt, hvad jeg har lært. Problemet er bare at Matthew er langt stærkere end jeg.

Hans hænder presser mig, ind i mod ham og han skubber mig tilbage i sofaen. Jeg får vristet mit ben fri og sparker ham hårdt i siden.

"For helvede Mir!" Stønner han og tager sig i siden. Han trækker sig tilbage og ømmer sig.

Jeg skynder mig væk fra sofaen og stiller mig bag bordet, så han ikke kan nå mig.

"Kom her." Siger han truende. Jeg ryster på hovedet. "Hvad har du tænkt dig at gøre Mir? Kalde på Harry?"

Tårerne stiger op i mine øjne. Men Matthew skal ikke have lov til at knække mig. Men han har set det, et smil breder sig på hans klamme mund.

"Nåååh.... er Mir blevet vild med Harry!? Hvor sødt!" Hans stemme har en sukkersød tone. "C'mon Mira! Hvad ser du i HAM?! At han er en fucking sanger?!" Han bevæger sig hen mod bordet. Langsomt hiver han det væk. Hele min krop ryster.

"Er du bange, søde?" Spørger han, igen med sin sukkersøde stemme. Jeg bakker.

"Hold dig væk Matthew!" Min stemme er panisk og rystende. Men han bliver ved med at nærme sig... tættere og tættere på. Jeg går længere og længere bagud. Der går et gisp igennem mig, da jeg rammer væggen bag mig. Matthew smiler selvsikkert. Tænk at sådan en køn dreng kan være så led. For han er køn, hans mørkebrune hår der stritter til den ene side og alligevel på en perfekt måde. Hans øjne har en rar chokolade farve... en jeg aldrig ville mistænke for at være ond.

"Gå... forsvind!"

Han ryster på hovedet. "Hvordan vil du få mig ud?" Spørger han flabet.

"Jeg ringer... til politiet!" Det lyder latterligt, det er jeg godt klar over.

"Og hvordan vil du det uden din mobil?" Spørger han og tager en iPhone op af sin lomme. Min iPhone. Hvordan har han fået fat i den?!

"Jeg..." prøver jeg. Men jeg kan intet sige. Han smiler og står helt tæt på mig. Min mave snører sig sammen. Han lader sine hænder glide ned om mine hofter. Jeg vil ikke engang gøre modstand. Det kan jeg jo ikke.

"Hold dig væk fra hende!!!!" Lyder en velkendt stemme... Harry?

Matthew tager et skridt tilbage. Og der står han... drengen med det krøllede hår, de grønne øjne og smilehullerne. Men han har bestemt ikke nogen smilehuller lige nu. Og hans øjne har et farligt og koldt blik.

"Hun er ikke din!" Hvæser Matthew.

"Måske ikke, men hun er endnu mindre din!"

De to drenge stirrer ondt på hinanden. Hvad har de tænkt sig at gøre!? Jeg skælver.

"Bare fordi du er en eller anden berømt ko, kan du ikke få alle piger du vil!" Siger Matthew og går langsomt frem mod Harry.

"Det tror jeg heller ikke." Siger Harry og går frem mod Matthew, "men det gør du!"

Da Matthew rammer Harrys kindben lyder en klam knækkende lyd. Man kan se hvor ondt det gør på Harry, men han giver hårdt igen og rammer Matthew i maven. De to drenge kaster sig ind mod hinanden.

"STOP!!!" Skriger jeg hjælpeløs. "I må ikke slås!"

Jeg løber hen til dem og prøver at skille dem ad. Det giver et sug i min mave da jeg ser Matthews hænder ligge om Harrys hals. Jeg prøver at fjerne hans hænder. Men ingen af drengene ænser mig.

Jeg hører Harrys desperate åndedrag.

"Slip ham Matthew!" Skriger jeg. Jeg bruger alle mine kræfter på at hive ham væk. Men Matthew holder fast.

Harry gør næsten ingen modstand... man kan se hvordan kampen vil ende.

"Matthew, jeg beder dig! Lad vær!" Hulker jeg. Matthew ser bare hårdt op på mig... uden at give slip.

"Jeg vil gøre ALT for at du lader ham være!" Siger jeg bedende.

"Alt?" Spørger Matthew overrasket. Jeg nikker grædende. Matthew slipper Harrys hals. Harry stønner og gisper, han er helt våd i ansigtet af bare anstrengelse. Han har tårer i øjnene.

Matthew sørger for at træde Harry i maven da han rejser sig.

"Så kom." Siger Matthew og rækker sin hånd ud i mod mig. Jeg nikker og tager den.

Vi skal lige til at gå ud af døren da Matthew vender sig om mod Harry:

"Du har ikke set eller hørt noget! Og hvis du sladrer til nogen går det ud over Mira. Er du med?!"

Harry nikker hjælpeløst.

"Godt" siger Matthew og trækker mig væk. Væk fra lejligheden... væk fra Harry...

 

Hey!!!:-P

Håber I kunne lide kapitel 14! Og IGEN vil jeg takke jer skønne mennesker for 373 læsere! Det er STOOORT for min allerførste Movella, synes jeg. Og kommentarer ville også være dejlige at se... positive og negative, så længe at det er jeres 100% egen mening. Og hvis I godt kan lide Danserinden er I velkomne til at læse nogen af mine andre movellaer.

-EStories

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...