Danserinden | 1D

Den 17 årige danserinde, Mirabelle Blanches liv er fuldkommen rodet. Og mange ubehagelige tanker har strejfet hende. Det bliver langt fra nemmere, da drengene fra et Boy band, bedre kendt som One Direction, ved et uheld støder på hende, en helt almindelig regnvejrsdag i Paris. Det er Mira klar over, hun prøver at 'miste' kontakten til dem da noget uventet pludselig sker...

41Likes
98Kommentarer
3623Visninger
AA

25. Faldet

Harrys synsvinkel

 

"Mira!" Råber jeg, "jeg beder dig!" Min stemme er fuld af panik og den ryster værre end et jordskælv. Mirabelles dybe brune øjne, skinner af tårer, men hun bliver stående. Jeg tør ikke at gå længere frem imod hende... jeg ved bare at hun vil hoppe hvis jeg gør.

"Jeg... jeg er nødt til det." Siger hun med en svag stemme. Hun trækker vejret dybt ind. Jeg kan se hvordan hendes krop læner sig en anelse frem ad...

"Nej du er ej!" Råber jeg. Jeg kan ikke andet end at stirrer på hende. Hun må ikke, hun må ikke, hun må bare ikke....

Mira ser trist på mig og nikker. "Jo... det er jeg nød til. Det er for alles sikkerhed." Mit hjerte skriger indeni mig. Hvordan får jeg hende talt fra det?! Er det umuligt.

"Matthew er ikke ude efter dig mere!" Prøver jeg desperat. Mirabelle ser på mig med rynkede øjenbryn. "Jeg sværger!" Siger jeg endnu mere desperat.

En tåre triller ned over Miras blege kind. "J-jeg beklager Harry..." siger hun undskyldende og så tager hun det afgørende skridt. Det skridt der vil tage hendes lette krop og smadrer den... for evigt. Men i det sidste øjeblik lystrer min krop; jeg springer frem mod hende og når at tage fat om hendes liv. Jeg trækker hende tilbage så hårdt, at hun falder hen over mig og vi triller en enkelt gang rundt. Jeg ligger forpustet oven på hende.

Hun stirrer forskrækket op på mig. Men vi holder øjenkontakten. Hun slår ikke blikket ned og det gør jeg heller ikke. Men jeg kan se hvordan hendes øjne fyldes med tårer.

"Harry.... jeg tør ikke det her mere." Hvisker hun svagt, "lad mig nu få fred." Men sådan skal det ikke være! Sådan her må det ikke slutte!

"Mir... du skal ikke være bange! Matthew og Jessica er blevet kærester. De har sværget på at de ALDRIG vil røre, hverken dig, eller mig igen."

Jeg kan se at en masse tanker går igennem hendes hoved. Bare hun forstår! Langsomt lyser det smukkeste smil op på hendes blege ansigt. Hun lægger sine arme om mig.

"Harry... jeg elsker dig." Hvisker hun. Sætningen hænger i luften... og jeg kan ikke lade være med at smile. Det er det her jeg havde ventet på. Det er det her jeg flere gange har været ved at give op om. Men nu sker det! Nu ligger Mirabelle Blanche og siger at hun elsker mig!

"Jeg elsker også dig." Siger jeg. Aldrig nogensinde har jeg været SÅ lykkelig. Mit hjerte danser og på min mund sidder et kæmpe smil, jeg tror aldrig at det smil vil forsvinde... troede jeg.  

Vi sætter os op. Stadig med øjnene fast på hinanden og et smil på læberne.

"Tak Harry," snøfter hun lykkeligt, "du har reddet mit liv!" Det her minder mig om et eventyr. Prinsen og prinsessen får hinanden og lever lykkeligt til deres dages ende. Men det er åbenbart ikke sådan det skulle ende... mit liv er bare ikke skrevet efter et eventyr. For lige da jeg er allermest lykkeligt... sker det.

Mira læner sig en anelse bagud og hendes ryg rammer den kolde altan.

Altanen i nummer 215 er livsfarlig. Siger en stemme i mit hoved. Mirabelle spærrer forskrækket øjnene op da altanen giver efter... og hun falder. Et skrig flænger luften. Jeg ved ikke om det er hendes eller mit...

 

Hejsa!

Ja, det var så kapitel nummer 25. Jeg håber at I kunne lide det. MEN selvom at Mira lige er faldet ned fra elvte etage, så er movellaen altså ikke slut.

Og nej, jeg prøver ikke at bilde jer ind at hun overlever. For det gør hun ikke...........

MUHAHAHA :-D

-EStories  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...