Danserinden | 1D

Den 17 årige danserinde, Mirabelle Blanches liv er fuldkommen rodet. Og mange ubehagelige tanker har strejfet hende. Det bliver langt fra nemmere, da drengene fra et Boy band, bedre kendt som One Direction, ved et uheld støder på hende, en helt almindelig regnvejrsdag i Paris. Det er Mira klar over, hun prøver at 'miste' kontakten til dem da noget uventet pludselig sker...

41Likes
98Kommentarer
3608Visninger
AA

23. Altanen hvor det hele startede på...

Mirabelles synsvinkel

 

"Merci!" råber jeg til den ældre herre der var så venlig at give mig et lift hen til de store lejligheder, midt i Paris. Han nikker venligt. Jeg giver ham et falsk smil, indeni er jeg ved at dø... det eneste der er inde midt hoved, er tanken om at endelig at springe. Springe fra den altan jeg har været så langsom at hoppe fra. 

Jeg lukker øjnene i et øjeblik. Men noget forstyrrer mig. Et par grønne øjne... mørkt krøllet hår. Harry. Jeg åbner forskrækket øjnene. Hvorfor tænker jeg på HAM?! Jeg kender ham jo ikke! Billedet af mig og Harry med læberne presset mod hinanden, popper op i hovedet på mig.

"Glem det, Mir!" mumler jeg vredt til mig selv. Jeg må ikke lade den dreng stoppe mig. 

Jeg løber op til døren ind til den store bygning. Der går nogle piger i korte kjoler, de fniser da de ser mig.

"Hey! Er du ikke Harry Styles' kæreste?" Fnidder de og kommer tættere på. Jeg ser bare den anden vej og går hurtigt ind af døren. Men pigerne følger efter mig. Jeg sætter farten en anelse op. En eller anden tager fat i min skulder og holder mig tilbage.

Jeg kigger mig langsomt tilbage. En af de fnisende piger, holder fast i min trøje. Hun har blå øjne og farvet brunt hår.

"Kan du ikke få os en aftale med 1D?" Spørger hun og nikker mod de andre piger bag hende, de begynder at fnise endnu mere.

"Øh... desværre piger. Jeg..." prøver jeg. Men pigen der har fat i min trøje afbryder mig:

"Bare rolig! Vi holder os da væk fra Harry!"

Hun forstår tydeligvis ikke at jeg slet ikke kender Harry og at jeg ikke har tid. Jeg vrister mig fri af hendes greb og smiler undskyldene. Før hun når at reagere, smutter jeg op af trapperne.

"Beklager!" Råber jeg og suser videre.

180 står der på et skilt jeg kommer forbi. Der er stadig lidt vej. Harry og de andre bor jo på nummer 216.

200 står der endelig. 

Da jeg kommer op til nummer 216, må jeg indrømme at jeg er forpustet over de mange trapper... og så den lange løbetur forinden.

Jeg ånder langsomt ind. Hvordan vil Harry reagere? Vil han lytte til mig? Kan jeg virkelig tåle at se på ham og vide at... at han er den venligste person, jeg nogensinde har mødt? Men jeg kommer ikke til at savne ham... forinden da vil jeg være død.

Jeg løfter hånden og skal lige til at banke på, da en dyb stemme afbryder mig.

"Hør frøken, nummer 216 er rejst." Siger en ung mand der står foran mig.

"De... ved De hvor at beboerne er taget hen?" Spørger jeg høfligt. Manden ser på mig med et tænktsom udtryk i blikket.

"Hør... er du ikke... ham Harry-drengen, der boede her indes, kæreste?"Spørger han mistænksom.

Ved alle bare det?! Jeg sukker og nikker.

"Ja, det er jeg." Lyver jeg... jeg aner ikke engang hvorfor.

"Burde du ikke så holde holde styr på din kæreste?" Spørger han flirtende og blinker til mig. Det rører mig ikke! Men jeg laver alligevel et falsk smil.

"Ja men, den skøre dreng sagde at han ventede på mig nede ved vejen. Men jeg kan simpelthen ikke finde ham!" Siger jeg sødt... med en kvalmende smag i munden. Den unge mand får et skævt smil på munden og læner sig ind mod væggen, på en overlegen måde. Flirter han?

"Hva'... kunne du ikke bare... hænge ud med en anden?" Spørger han og hentyder til sig selv. Jeg ryster på hovedet.

"Det ville ikke være godt... men kunne De ikke fortælle mig hvor at min... kæreste befinder sig nu?" Spørger jeg.

Han ser en anelse skuffet ud, men så lyser et smil op på hans ansigt.

"Jeg fortæller dig det, hvis du giver mig et kys."

Jeg stirrer irriteret på den selvsikre unge mand. Hvem fanden tror han at jeg er?! Nåh jo... Harrys kæreste. Men stadig!

"Tror du at jeg vil være utro," snerrer jeg vredt. Den unge mand fnyser,

"Du må da selv bestemme, om du vil vide hvor din kæreste er. Jeg er ikke ude på at tvinge dig." Han hiver en pakke smøger op af lommen. Jeg ryster på hovedet da han rækker pakken frem mod mig. Jeg er godt klar over at jeg er ved at løbe ud af tid. Matthew og Jessica er sikkert vågnet for længst... de ved sikkert godt hvor både jeg og Harry er.

"Fint." Mumler jeg. Han smiler "Var det så svært, skatter?"

Jeg ruller med øjnene. Han læner sig langsomt ind mod mig og presser hårdt hans læber ind mod mine. Jeg står helt stille og venter utålmodigt på, at han er færdig. Han lægger sin hånd i mod min kind og kærtegner den. Jeg går et skridt tilbage og han giver slip.

"Fortæl mig hvor Harry er." Siger jeg og tørrer mig om munden. Han griner lidt og ser tænktsom på mig.

"Én gang til?" Spørger han.

Jeg ryster bare på hovedet, "du sagde at du ville sige det, for ét kys. Hverken mere eller mindre."

Han ser skuffet på mig. "Kunne du ikke lide det, babe?"

Kunne han ikke bare fortælle mig det?! Jeg har lyst til at slå ham i hovedet indtil han giver mig de oplysninger som jeg rent faktisk har brug for.

"Sig det nu bare!" Hvæser jeg irriteret.

"Fint," manden tøver, "han er rejst tilbage til England... eller i hvert fald på vej dertil."

Jeg får en lettet følelse i maven. Harry er udenfor Matthews rækkevidde. Harry har sikkert glemt alt om mig. Og det er vel godt... I guess.

Hurtigt maser jeg mig forbi den unge mand og hen til min lejlighed. Den unge mand ryster bare på hovedet og går opgivende væk. Jeg ved hvor nøglen ligger, jeg tager den og låser op.

Da jeg kommer ind i min lejlighed er det første der fanger min opmærksomhed: Altanen....

 

Hejsa!

Kan i huske at jeg sagde at der kun var tre kapitler tilbage? Der er altså fire, sorry. 

Håber at I alligevel vil læse de fire sidste kapitler. Tuuuuuuuuuuuuuusind tak :-) Jeg er simpelthen SÅ overlykkelig over alt den dejlige opmærksomhed min movella har fået.

 

-EStories

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...