Tattooed Heart

Allison Smith fra Newcastle kommer fra en familie, med massere af penge. Hun er 18 år og studere psykologi.
Katherine Rose bor alene med sin mor i Bournmouth, og lever sit teenager liv, som en hver anden pige. Hun er 18 år og studere musik.
Katherine og Allison kender ikke hinanden før de kommer på college i Oxford. De bliver roommates, og Allison hjælper Katherine af med nervøsiteten, stilheden og det kedelige liv. Udover det bliver der også blandet nogle drenge ind i deres liv, som viser at være helt anderledes end de troede.

Allison: ILuvHarrysDick
Katherine: CrayHoran

11Likes
1Kommentarer
532Visninger
AA

3. Wet Flannel (Allison's synsvinkel)

Allisons synsvinkel:

 

Ultra stramme bukser er ikke for lazy days. Jeg trak i nogle stramme trænings leggings, en hvid t-shirt og en rød og sort flannel ud over. Jeg svang min taske over skulderen, stak i nogle sorte Converse og forlod værelset. Jeg gik ned af gangen mod udgangen til campus. Jeg skulle have morgenmad, og skrånede derfor over parken på campus til Starbucks. 

Jeg gik op til disken. ''En frappochino,'' min stemme lød monoton, da det blev min tur. Jeg så op. Det var en fyr der stod bag disken. Mine øjne kørte fra ringen i hans læbe, til hans velformede næse og blev fanget ved fyrens øjne. Han løftede øjenbrynene. ''Hvad må jeg skrive på koppen, spurgte jeg?'' han smilede et lidt stresset smil. ''Allison,'' jeg blinkede et par gange og rystede på hovedet. ''Okay.'' Jeg betragtede, hvordan han bed sig i underlæben af koncentration. ''Ellers andet?'' han så op på mig. ''En chokolade cookie.'' 

Jeg satte mig ned på en stol og trak min MacBook frem. Jeg kunne lige så godt læse lidt ekstra op, nu når jeg alligevel sad her. Desuden kunne jeg godt lide følelsen af at læse på caféer. Det gav en god læsestemning, især her hvor mange andre også sad og læste. ''Allison,'' råbte fyren og jeg rejste mig. ''Tak,'' jeg smilede og tog imod min cookie og kaffe. 

Efter at havde siddet og ''læst'' og fanget mig selv i, at betragte fyren bag disken mens han arbejdede, en gang for meget gik jeg ud. Jeg så ned på min mobil og satte farten op. Tiden var løbet fra mig. Jeg rodede med min taske og skyndte mig videre. Jeg havde travlt, rigtig travlt. Jeg var lige nået til det store springvand, på midten af pladsen, da jeg dunkede ind i en eller anden.

Det første jeg bemærkede var en sort t-shirt, så bumpet, så følelsen af at falde og den våde asfalt. Det havde tydeligvis regnet. Jeg landede lige i en vandpyt og ikke nok med at jeg landede i den, kunne jeg nu betragte min mobil i vandet og nogle få glasskår. ''Shit,'' en stemme over mig, ''gik den i stykker?'' Jeg så op og kunne nu se, hvem der var skyld i min mobil's død. ''Ser det ikke sådan ud?'' jeg rullede med øjnene, tog fat i fyrens ærme og hev mig selv op. ''Du kunne måske havde set dig for,'' fyren smilede og udstødte et grin, jeg samlede min mobil op. ''Der er ikke noget at grine af,'' jeg rettede ansigtet op mod ham. ''Undskyld,'' han kørte en hånd gennem sit krøllede hår, ''jeg skal nok erstatte den.'' Jeg vred min flannel. ''Mobilen?'' jeg grinede, ''erstat billederne, noterne og beskederne.'' Hans mund bredte sig i et lille akavet smil. ''Undskyld,'' han tog imod min flannel. ''Det har du allerede sagt,'' jeg rullede med øjnene og lod også min taske falde ned i hans arme, ''hvad er klokken?'' Han så ned på sig mobil. ''For meget,'' han sukkede. ''Fuck,'' jeg tog mine ting, fra hans arme og begyndte at går. Mine sko var lettere våde og svuppede når jeg gik.

''Hey, vent lige,'' fyren indhentede mig. ''Hvad nu?'' jeg så på ham og trak min taske op over skulderen. ''Vil du virkelig gå til time sådan der?'' spurgte han. ''Nej,'' svarede jeg simpelt. Han nikkede og vi gik lidt. ''Den mobil der...'' begyndte han. ''Hvad nu med den?'' jeg sukkede og stoppede op. ''Kan jeg ikke erstatte den?'' han så på mig. ''Mobilen? Jo,'' jeg kørte mit hår tilbage, ''minderne? Nej.'' 

Jeg stoppede ved døren, ind til mit værelse. Eller rettere, vi. ''Jeg køber en ny i dag,'' han så på mig. ''Hør, du behøver altså ikke at...'' han afbrød mig. ''Jo,'' han nikkede, ''vi kan mødes et sted. Ved caféen i morgen?'' Jeg lagde hånden på min pande og masserede mine tindinger. Hvordan kunne et menneske være så provokerende? ''Øh, jeg ved ikke...'' han afbrød mig. ''Det var ikke et spørgsmål.'' Provokerende. Jeg lod min hånd glide væk fra min pande og så på ham. Mørkt, krøllet hår, sort t-shirt. Ud af den sorte t-shirt to lettere tattoovierede arme. Sorte jeans, med hul på begge knæ. Provokerende, men tiltrækkende. ''Øh.. okay,'' jeg rystede på hovedet. ''Okay,'' han nikkede, ''klokken fire.'' Han forsvandt ned ad gangen. 

Jeg åbnede døren indtil værelset og lagde mine ting. Jeg trak mit våde tøj af og fik noget tørt på. Jeg lagde mig i min seng. Hvad hed fyren overhovedet? Jeg anede ikke engang, hvilken café han snakkede om og jeg ville ikke engang kunne spørge efter ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...