Tattooed Heart

Allison Smith fra Newcastle kommer fra en familie, med massere af penge. Hun er 18 år og studere psykologi.
Katherine Rose bor alene med sin mor i Bournmouth, og lever sit teenager liv, som en hver anden pige. Hun er 18 år og studere musik.
Katherine og Allison kender ikke hinanden før de kommer på college i Oxford. De bliver roommates, og Allison hjælper Katherine af med nervøsiteten, stilheden og det kedelige liv. Udover det bliver der også blandet nogle drenge ind i deres liv, som viser at være helt anderledes end de troede.

Allison: ILuvHarrysDick
Katherine: CrayHoran

11Likes
1Kommentarer
522Visninger
AA

4. Lokale 24w (Katherines synsvinkel)

Katherines synsvinkel:

 

At være et sted, hvor man ikke rigtig kendte nogen, havde altid været svært for mig. Jeg var ikke den mest udadvendte person, og min mor havde derfor fået den fantastiske idé, at sende mig på det her college.

Min roomate, Allison, havde travlt med komme ud af døren i dag. Og jeg som ellers havde tænkt, at vi kunne følges ad hen til de klasselokaler vi skulle hen til. Så kunne vi da blive lidt bedre venner.

Og så kunne hun fortælle mig hvor lokale 24w var...

"Her er anderledes, der er mange mennesker, men jeg skal nok vende mig til at være her". Jeg snakkede i telefon med min bedste ven, Jack, i mens jeg gik ned af den lange gang.

Jeg havde gået forbi det samme hjørne 3 gange, og kunne stadig ikke finde lokale 24w.

"Det skal nok blive godt! Det er din første undervisningsdag i dag, og du skal nok få nogle venner", sagde Jack. Jeg smilede. "Du er altid så positiv, J", han grinede, "det er bare ikke let at starte et sted, hvor alle allerede kender hinanden". Jeg sukkede, og stillede mig op af en væg. "Det ved du jo ikke om de gør!" Jeg rystede på hovedet og huskede så, at han ikke kunne se mig. "Nej", sagde jeg stille.

"Jeg må nød til at løbe nu. Min mor har inviteret gæster til senere i dag, og jeg skal hjælpe hende med nogle ting", sagde han, og sukkede. "Oh virkelig?" sagde jeg. Jeg gik hen til et skilt, hvor der stod hvor lokalerne lå.

24w, 24w, 24w, 24w, 24w....

"Ja, min mor vil gerne holde en afskedsfest før jeg tager af sted".

Jack havde fået en plads på college i USA, og rejste allerede om en uge. Vi kendte hinanden fra skolen vi begge gik på før. Han var en af mine bedste venner, sammen med to andre piger, som også gik på den skole. 

"Nå okay. Vi ses så, og husk at ring til mig før du flyver på mandag!" Han begyndte at grine. "Du er dejlig Kath, savner dig". "Savner dig". Vi lagde på, og jeg ledte videre på det der skilt.

Got it! Okay, jeg skal til højre, og så bagefter til venstre, og så til venstre igen, og så skal jeg fortsætte ligeud indtil jeg ser lokale 24w.

Det burde være til at huske...

Jeg småløb rundt om hjørnet, da noget ganske uventet ventede sig på den anden side af hjørnet. Jeg gik direkte ind i en dreng, så jeg væltede og tabte alle mine papirer, som jeg havde slæbt rundt på.

"Shit", sagde jeg til mig selv, og tog mig til hovedet. "Fuck", hørte jeg ham sige, "er du, øhm, okay?" Jeg nikkede, og begyndte at samle mine papirer sammen. Han samlede nogle papirer op, og lade dem i den bunke, jeg havde stablet på jorden. "Du behøver ikke at hjælpe, jeg skal nok selv gøre det", sagde jeg hurtigt, og blev ved med at samle. "Nej nej, jeg skal nok hjælpe, det er mig der skyld i det", sagde han.

Det gjorde mig utilpas at han hjalp mig. Tro det eller lad vær. Jeg havde heller ikke taget chancen og kigget på hans ansigt endnu. Jeg ville helst undgår øjenkontakt...

Idet jeg tog fat  et papir, tog han fat i det samme. Det fik vores hænder til at mødes, og jeg kom til at kigge op. "Undskyld, jeg..." Det var der, det gik op for mig, at det var ham drengen, der stod i den der gruppe af drenge, og sagde nogle ting til min rundviser i går, som jeg var gået ind i. Han havde sort hår, brune øjne, og så utrolig godt ud. Bedre end i går faktisk.

"Hey, du er fra første årgang, ikke?" spurgte han. Jeg nikkede nervøst, og samlede de sidste papirer sammen. "Så du ankom i går?" Jeg nikkede igen, og stillede mig op. Han stillede sig også op lige foran mig. "Og Amanda var din rundviser i går, ikke?" Jeg sukkede over alle de spørgsmål han blev ved med at stille mig, og trak det hurtigt tilbage, da jeg fandt ud af, hvor højt det var. Jeg nikkede,og prøvede at gå forbi ham. Han grinede lidt. "Du gider ikke at snakke med mig, huh?" Jeg kiggede ned i jorden, og prøvede at finde på noget at sige. "Altså...nej...jo.... Jeg skal til time". Han grinede igen.

"Hvad skal du have?"

"Musik", sagde jeg.

"Kan du selv finde vej?" spurgte han.

Gard, han var så charmerende...

"Ja, jeg ved godt hvor...", jeg prøvede at huske hvilken vej jeg skulle gå, for at komme over til lokale 24w, og selvfølgelig var min hjerne helt væk.

"Er du sikker?" spurgte han, og blev ved med at kigge på mig.

For at være ærlig, så prøvede jeg af alt i verdenen, ikke at kigge ham ind i øjnene.

Jeg sukkede, "nej..." Han grinede, igen, "kom".

Fyren fugte mig hen til lokalet, og jeg vil indrømme, at det lå længere væk end jeg troede.

"Mit navn er forresten Zayn", han stak hænderne i lommerne, og kiggede ned i jorden i mens vi gik.

"Katherine". Han nikkede. "Katherine", gentog han. Jeg kiggede spørgende på ham. "Så, hvor er du fra?"

"Bournemouth". Jeg bed mig i læben, og kiggede ned i jorden. Han nikkede igen.

"Katherine fra Bournemouth".

Jeg udstødte et lille grin. Han smilede. "Nå, vi er her nu".

Jeg kiggede på døren, hvor der med stort var skrevet: "24w". "Tak", sagde jeg stille, og gav ham et lille smil. "Skal jeg komme igen efter timen, så du også kan finde hjem til dit værelse igen?" Jeg rystede på hovedet i mens jeg grinede lidt. "Nej tak, jeg klarer mig", sagde jeg, "hej hej".

Jeg gik ind i lokalet, og fandt mig en plads længst væk fra tavlen. Folk begyndte at komme ind og sætte sig nu. Nogle kom alene ind, andre gik og snakkede i grupper

Det gjorde mig ikke helt tryg, at der også var 2. og 3 årgangs elever i klasserne. De var sikkert meget bedre og så ned på alle 1. årgangs eleverne.

Præcis da klokken ringede, kom læreren ind. "God morgen alle sammen. Velkommen til musik klassen, til jer som er 1 års elever. Jeg er Mr. Hendrix, og jeg skal være jeres musik lærer i det næste år..."

Mere hørte jeg ikke, da en dreng med lyst hår og en guitartaske på ryggen, kom ind i klassen. Hans øjne var dækket med et par sorte solbriller. Jeg var ikke den eneste, som kiggede på ham, kunne jeg se. Der var flere piger rundt omkring i klasselokalet, der sad og savlede over ham.

Så lækker var han da heller ikke...

Jeg skyndte mig at give min opmærksomhed over til læreren igen, da jeg så, han kom hen mod der, hvor jeg sad. "Undskyld, sidder der nogen her?" Jeg kiggede op på drengen, som nu stod lige ved siden af mig. Han smilede. Jeg rystede på hovedet, og fjernede min guitar, som stod op af stolen. Han satte sig ned og lagde en bog på hans bord.

"Som en start på det nye skoleår, synes jeg at vi skal starte med en navnerunde. 1 års eleverne skal jo lige falde til, og vide hvad deres klassekammerater hedder", kom det fra Mr. Hendrix. Jeg kunne høre flere suk rundt omkring. "Vi starter fra en ende af. I skal sige hvad i hedder, og hvilket instrument i spiller på". Den første elev rejste sig op. "Jeg hedder Molly Grace og spiller klaver". hun satte sig ned igen, og sådan blev det ellers bare ved.

Vi havde næsten været alle eleverne igennem, da turen kom til drengen ved siden af mig. Han rejste sig op, og rømmede sig inden han begyndte at tale. "Jeg hedder Niall Horan, og jeg spiller guitar", han smilede og satte sig ned igen. Det var så der de gik op for mig, at det var blevet min tur. Jeg kiggede rundt i klassen, hvor jeg stødte på flere ansigter, som sad og ventede på jeg skulle sige noget.

Kath, det eneste du skal sige er dit navn, og at du spiller guitar, det er da ikke så svært...

Jeg trak stolen ud, og rejste mig langsomt op. "Øhm....", Jeg strammede min hestehale, og begyndte at massere min nakke, "jeg hedder Katherine Rose, og jeg spiller også guitar". Jeg satte mig hurtigt ned igen, og pustede lettet ud. Jeg kunne høre drengen, hvis navn var Niall, grine et stille grin og kunne se ud af øjekrogen, at han kiggede på mig. Jeg tog ikke chancen og kiggede over på ham, men tog i stedet min blyant, og begyndte at skrive.

Timen gik ret hurtigt. Mr. Hendrix snakkede og vi fik besked på at skrive nogle noter. Jeg prøvede så meget som muligt ikke at give opmærksomhed til drengen, som sad ved siden af mig. Han sad og legede med sin blyant det meste af tiden, så det var ikke fordi der var noget spændene ved ham. Hans parfume borede sig til gengæld ind i min næse, og var utrolig god!

Da det ringede ud til time skyndte alle folk sig ud af lokalet. Jeg tog det stille og roligt, og pakkede mine ting sammen. Da jeg skulle til at gå, opdagede jeg, at drengen heller ikke var gået endnu.

Eller, Niall.

Han stod  op af muren henne ved døren og kiggede på mig med et smil. "Katherine", sagde han, og gik hen mod mig,"du er 1. års elev?". Jeg nikkede. "Og du er?" jeg kiggede spørgende på ham.

"2. års".

Han havde hænderne i lommerne, og hans solbriller hang i kraven på hans hvide trøje. "Så du spiller guitar?" spurgte han. Jeg nikkede, og kiggede ned på guitartasken, som stod ved siden af mig. "Fedt", han tog hænderne ud af lommerne, "laver du andet?"

"Synger".

"Virkelig?"

"Jep", jeg nikkede og gik hen mod døren. Han gik ved siden af mig. "Så du er et rigtig musiktalent?" han smilede til mig, og jeg gav ham et smil tilbage. "Det ved jeg ikke, der er ikke rigtig nogen der har hørt mig endnu..".

"Vil du blive hørt?" spurgte han. Jeg rystede på hovedet. Han stoppede med at gå. "Hvad er meningen så med at komme ind i en musikklasse på college?" spurgte han dumt, og kiggede spørgende på mig. Jeg trak på skuldrene. "Jeg vil godt blive bedre?" Han begyndte at grine, og fortsatte med at gå. "Hvorfor griner du?" jeg så undrende på ham. "Ikke for noget. Jeg skal den der vej, hvilken vej skal du?" Han pegede mod den retning han skulle. Jeg prøvede at huske hvilken vej ham Zayn fyren havde gået samme med mig.

"Jeg skal den anden vej", sagde jeg, og pegede den retning. "Nå, så ses vi vel i morgen?" Jeg nikkede.

Jeg begyndte at gå, og da jeg drejede rundt om det første hjørne, kunne jeg ikke lade være med at smile.

 

____________________________________________________________________

Vi begynder fra nu af, og udgive et kapitel hver uge. Så husk at hold øje med vores fanfic hver torsdag.

Vil ville blive super glade, hvis i gad og give os noget respons. Fortæl os hvad i synes om historien indtil videre, nede i kommentar feltet!

Historien er næsten lige startet, og den kommer snart til at blive mere spændene. Don't worry!!

Hvis i godt kan lide vores fanfic må i meget gerne ''like'' den og tilføje den til jeres favoritlister. Det ville gøre os utrolig glade!

//ILuvHarrysDick & CrayHoran

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...