Født i et svaneæg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jun. 2014
  • Opdateret: 4 nov. 2014
  • Status: Færdig
Matthew møder danske Maja en dag. Maja ændrer hele Matthews, ellers negative, syn på Danmark. Men da vi møder ham igen sidder han på en bar og drikker tydeligvis noget, der ikke er lykkedes, væk.
Deltager i konkurrencen 'En Flænge i Himlen' og er inspireret af citatet: "...I fell in love the way you fall asleep: slowly, and then all at once."

0Likes
0Kommentarer
396Visninger
AA

3. dan

Dan kom ind af døren til baren og så de mange båse og borde i siderne af lokalet. Der var en hyggelig belysning, musikken spillede noget lav jazz og der var ikke for mange mennesker.  Han besluttede sig for, at her kunne han godt blive lidt. Han gik ligefrem til baren og satte sig på den ene side af den firkantede bar. 
"En whiskey tak." 
"Så gerne. Skal der is til?"
"Nej tak." Han kiggede på bartenderen, der først tog et af de buttede glas og hvordan han bagefter skænkede den gyldenbrune væske op med en trænet hånd. 
Han tog en slurk og kunne mærke den varme væsken efterlod i hans krop. Han forstillede sig altid hvordan den løb som flydende akacie honning ned gennem hans spiserør og hele vejen ned til maven, hvor den landede sikkert. 
Så vandrede hans blik endnu engang rundt i baren. Der sad en gruppe på 4 i en af båsene længst væk. De spillede kort. Der sad en med et rødmosset ansigt til venstre for ham med en bajer i hånden og en to stykker sad på samme side af baren. De havde hver en cigaret i hånden og snakkede livligt hinanden. 
Overfor Dan havde en ung mand, nok i sine tidlige 20'ere, lige sat sig. Han sad allerede med en drink i hånden og inden Dan fik blinket var drinken drukket ud. Manden fik serveret en ny, der ikke røg helt så hurtigt ned. Eller rettere sagt, så røg den her ned i hele to slurke frem for én. 
Dan grinede lidt fornøjeligt. Mandens blik rettede sig i det samme mod Dan. 
"Hvad griner du af?" Han havde en tyk engelsk accent. 
"Du forstår dig på at komme af med væskerne." Grinede Dan tilbage. 
 "Kender I hinanden?" Spurgte bartenderen, der stod mellem de to bardiske, dem begge to.
"Njøh jeg har aldrig set ham i mit liv."
"Jeg hedder Matthew." Råbte manden, der jo så hed Matthew, fra den anden side af baren.
"Nå, nå! Jamen jeg hedder Dan." Matthew rejste sig og gav så Dan hånden.
"May I?" Spurgte Matthew så på engelsk og nikkede mod stolen ved siden af Dan. 
"Mmh mmh endelig. Slå dig ned min ven." Mumlede Dan ivrigt. 
"Det er ikke hver dag man møder en dansker være så ehm... Åben overfor fremmede." Smilede Matthew til Dan.
"Nej, men man skal nu bare lige ind på os, så skal vi nu nok åbne op."
"Ja. Ja det har du helt ret i." Dan kiggede lidt på Matthew. Det var som om han pludselig var forsvundet ind i en anden verden. 
"Har du så været længe i Danmark Matthew?"
"Nej slet ikke. Eller ikke længe nok. Min søster er lige kommet herover til ferie." 

"Hvorfor har du lige valgt at komme til lille Danmark?"
"Jeg er på udveksling."
"Du er god til dansk."
"Tak." Matthew slap øjenkontakten og kiggede istedet ligefrem for sig.

Dan fik øjenkontakt med bartenderen og nikkede så mod Matthew. Bartenderen gav ham en drink og Matthew vågnede lidt op igen. 
"Skål," sagde Dan og Matthew løftede sit glas som svar. Med det samme var det som om Matthew igen forsvandt til drømme. Dan med sine efterhånden mange år med sig
 kunne mærke hans faderlige jeg presse på for at tage sig af drengen. Men inden Dan nåede andet end at åbne munden begyndte Matthew at fortælle.
"Jeg har mødt en pige. Ikke hvilken som helst. En her fra Danmark. Hun er ligeså smuk som den Lille Havfrue og lige så sød som alle andre danskere. Hendes hår er blond som i resten af Skandinavien og hun..." Matthew ledte efter ordene. Man kunne se han havde tænkt på det i sit hoved mange gange før og nu vældede hans tanker bare ud. "Hun er som et ægte H.C. Andersen eventyr." Sagde han så fuldkommen klar i mælet. Han var slet ikke i tvivl om, at det var det pigen var for ham. 
"Men om det er et af dem, der ender skidt som den lille havfrue eller fantastisk som den grimme ælling ved jeg ikke endnu. Men jeg drømmer om det. Jeg har bare ikke kunnet sove de sidste mange nætter, så derfor sidder jeg her nu."
Dan kiggede forbløffet på Matthew. Han kløede sig lidt på hagen. Tog sin drink i hånden. Stilte den igen. Åbnede munden. Lukkede den igen. 
"Jeg tror aldrig jeg har været så forelsket." Sagde han så endelig. 
"Nej. Heller ikke jeg. Og nu kan jeg ikke sove. Og hvis jeg ikke kan sove kan jeg ikke drømme om  det. Om hende." "I fell in love the way you fall asleep: slowly, and then all at once." 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...