Amsterdam

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2014
  • Opdateret: 16 maj 2014
  • Status: Færdig
DIGT: Et digt fra Hazels synsvinkel i The Fault in Our Stars, sat i tiden lige inden alt i den bog begynder at gøre ondt. Tror ikke, der er de store spoilers i det. [Skrevet til TFiOs-konkurrencen, mulighed #1.]

24Likes
26Kommentarer
972Visninger

1. Digtet




 

 

 

vores stole gemmer minder i sømmene

anspændte negle og

toner af tobak.

nu sidder der to unge tunge af drømme

med vejret i halsen

alt er orange.

forårssneen maler kanalerne blege

bugter sig ned mellem

mine ben og dit.

sanser, smiler og drikker flydende stjerner

små dødssyge børn, men 

her er vi frie.

 

du vægter metaforer over mirakel

ceci n'est pas en tændt 

camel-cigaret.

er det så en metafor, at jeg er staklen

som langsomt må drukne

i lungekollaps?

alligevel holder dine hænder mig trygt

selv min løse sikring

selv fuld af splinter.

jeg er en granat, og stadig frygter du kun 

tanken om de tanker

verden snart glemmer.

 

men i dag er det okay, i dag er alt rart

om lidt vil stjernerne

være til at se.

vi trækker himmeltæpperne fra, lader

universet blive lagt lidt

mere mærke til.

selv som spøgelsesbilist i mit eget liv

kan jeg vistnok trække

vejret bedre nu,

og jeg sagde godt nok, jeg ikke skrev poesi

men tid er en bitch

særligt for os to.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...