Harry's body ♥ Harry Styles

At være ny på en skole og ovenikøbet blive kastet ind i skolens nyeste sex-slave konkurrence, er lige hvad Juliet Letterman bliver udsat for. Ikke nok med det, støder Juliet direkte ind i skolens bad boy og player, Harry Styles og hans nuværende kæreste Emmelie Went. Ud for deres lille møde, får begge af dem ikke det bedste indtryk af hinanden men det bliver kun taget som en udfordring for Harry, især når han finder ud af Juliet er nummer 20 på Sex-Slave listen. Men Juliet ender ikke kun med at være irriteret på Harry, andre venner bliver skabt, men hun ender i nogle forkerte hænder angående konkurrencen. En person, som ovenikøbet får følelser for Juliet.

332Likes
213Kommentarer
75195Visninger
AA

12. Emotions.

Harrys synsvinkel. 

 

"Harry," mumlede Juliet lavmælt. 

Dagen, var simpelthen gået på, at se kærlighedsfilm, efter hendes valg. "Mmm," brummede jeg, som tegn på, at hun bare skulle fortsætte sin snakken. 

"Jeg tænkte på, altså," stammede hun. Jeg løftede et øjenbryn. "Hvad?" Hviskede jeg, og strøg en hånd gennem hendes blonde hår. 

"Altså ligesom, om, du, sådan vil," mumlede hun nervøst og pillede videre med min knap, som sad fast på mine bukser. 

"Sig det nu bare," mimede jeg svagt og kyssede blidt hendes kind. Hun sagde intet, men smede i stedet bare vores læber sammen. 

Jeg brummede svagt, og lod min hånd køre igennem hendes hår. Hun kørte sin ene hånd ned af min trøje, og landede ved min buksekant. 

Jeg kunne mærke lysten. Hun trak sig fra mig, plantede et uforglemmeligt kys på min øreflip, inden hun trak sin strikkede trøje over hovedet. 

"Du skal ikke hvis du ikke vil," forsikrede jeg hende om, da hun lod sin ene hånd glide hen over hendes bryster, så hun beskyttede dem. 

Hun nikkede, men smilte et lille smil. "Jeg vil heller ikke det, du tror jeg vil," mumlede hun usikkert. 

Jeg bed mig hårdt i læben, men fik alligevel tvunget det ud: Hvad vil du så?" 

Hun sank en klump, og kiggede mig direkte ind i mine øjne. Hun lænede sig langsomt frem mod mig, og lagde en hånd på mit lår. 

"Giv mig fingeren, please," bad hun tiggende, og bed sig frækt i læben, så jeg ikke kunne andet end at sige ja til hende. 

Hun smilte et stort smil, inden hun tog sin hårelastik ud, og spændte sin bh op. Hun blottede dog ikke sine bryster helt, da hun ikke gad fjerne sin arm, som var placeret foran dem. "Du er smuk," forsikrede jeg hende om. 

Hun smilte et skævt smil, og skulle til at fjerne sine hænder, da hoveddøren gik op. Hun kiggede forskrækket ind i mine øjne, inden hun af ren og skær forvirrethed, lol, fjernede sin arm. 

Dog nåede jeg ikke at få én eneste syn, da hun var hurtig til at rejse sig, finde sin BH, og spænde den. 

Jeg sukkede let indvendigt, inden jeg rejste mig op. 

Eleanor trådte ind af døren til stuen, og stod og studerede Juliet. "Jeg glemte min iPhone lader." 

Jeg nikkede anderkendende og inden jeg fik set mig op, var Eleanor smuttet ovenpå. 

Jeg kiggede Juliet dybt ind i øjnene. Hun mumlede nogle ord for sig selv, inden hun trak sin trøje over hendes hoved. 

"Vi ses - igen," sagde Eleanor og smækkede derefter hovedøren i. 

Juliet pustede lettere irriteret ud, og var ellers på vej ovenpå. Jeg lod hende bare være, da hun sikkert var lidt halvpinlig berørt over situationen. 

Jeg kastede mig ned i sofaen, og tænkte tilbage på dagens hændelser. Tænk engang hun tilgav mig. 

Jeg troede hun var en pige som ikke havde behov for at høre en undskyldning, før hun var smuttet. 

Hun var uskyldig. Sød. Sjov. I det hele taget er hun bare perfekt, i mine øjne. 

Jeg smilede lidt for mig selv, inden jeg rejste mig op for at gå ud i køkkenet. Jeg rev hjemmetelefonen op fra spisebordet og indtastede mit yndlings pizzaria ind. 

 

 

Jeg bed mig hårdt i læben, inden jeg placerede mig i min seng. Juliet lå med ryggen til mig, så jeg kunne ikke tillade mig at opbygge en samtale, hvis hun sov. Det havde egentlig også været ret pinligt, hvis ikke akavet. 

Juliet mumlede nogle ord i søvne, inden hendes snorken igen overdøvede den svage mumlen. 

Mine øjenlåg kæmpede imod søvnen. Jeg nægtede at sove, men hvad skulle jeg ellers lave. 

Klokken runede kun ti om lidt, og det er alt for tidligt at gå i seng, efter min mening. 

Jeg vendte og drejede mig, inden jeg overgav mig til søvnen.

 

Fuglene pippede ude foran vinduet. Jeg slog øjnene op, for at møde Juliet der lå og stirrede olmt ud i luften. "Godmorgen smukke," hviskede jeg svagt med min morgenstemme, og tog hendes hånd. 

"Hej," svarede hun koldt og vendte sig om. "Er du sur på mig babe?" Spurgte jeg forvirret, og trak hende ind til mig. "Nej," startede hun og udstødte et suk. "- Jeg er bare pinligt berørt over hændelsen i går."

Jeg nikkede forstående. "Jeg er vant til det." 

Det var nok det dummeste jeg nogensinde havde kommenteret. Og det dummeste jeg kunne. "Nej, ikke på den måde," skyndte jeg mig at sige da hun trak sig fra mig. 

"Jeg ved du var været i seng med mange Harry, men du behøver vel for fanden ikke vade i det," vrissede hun, og forlod mig ene og alene i værelset.

Jeg sukkede, inden jeg rejste mig op.

Fedt, man. - Hvad fanden skulle det også til for, Harry? 

Jeg gik med faste, tunge skridt hen mod dørkammen, og så Juliet sidde med hovedet i sine knæ. "Juliet," sukkede jeg, og fortsatte hen mod hende. "Harry, jeg burde respektere dig for den du er. Det er ikke fair, hvis du skal ændre på dig selv pågrund af den her konkurrere," startede hun, og rejste sig op. 

Hun børstede støvet af hendes numse, og kiggede tomt ned i gulvet. "- Jeg ved ikke hvad jeg vil lige nu, men jeg har brug for at tænke," mumlede hun svagt, og jeg kunne fornemme en tårer i hendes øjenkrog. 

"- Jeg går lige en lille tur."

Jeg nikkede, og fulgte hende med blikket, hele vejen ned af trappen. Hun trak i sine sko,mig lod hendes læderjakke omfavne hendes arme. "Vi ses snart Harry." 

Hun kiggede op på mig, og sukkede.

 

 

Juliet Letterman. 

 

Jeg var gået ned mod parken, for at tænke lidt over tingene. Jeg elskede ikke Harry, jeg var nok på get til det, men jeg ville ikke kunne klare at have et forhold med ham. 

Jeg havde sat mig på en bænk, lidt væk fra alle menneskerne. 

Det ville være lidt halvulovligt at leve op til den plan, min hjerne havde lagt op til. - Men det var nok det rette at gøre. 

At flytte væk fra det hele. Give Harry, hvad han fortjente, og ville have, og dagen efter, forlade det hele. 

Det er hårdt, at skulle afvise ham hver dag, og se skuffelsen i hans øjne. Så det var nok det rette på mange punkter.

Han havde jo været så sød og venlig, at vente til jeg var klar. Og derfor, ville det ikke være fair at smutte, og efterlade ham skuffet tilbage. 

Mange ville nok mene det var det rigtige, men ikke ifølge mig. 

Jeg nikkede fast, og rejste mig op. 

Harry skulle ikke have noget at vide. Jeg havde planlagt at skrive et langt brev til ham, og efterlade det på hans spisebord. 

Det skulle indeholde, hvor meget han betød for mig, og at jeg ville love ham, vi nok skulle ses igen, på det rette tidspunkt. Når jeg var klar. Hvis han selvfølgelig ville.

Med faste skridt, slentrede jeg langsomt hjem, gennem parken, og ind mod byen. 

 

 

- Halvdelen er rettet, og den anden halvdel er ikke :)

Når'h for det første hat jeg lige et par beskeder;

- Jeg har desværre ikke fået opdateret i lang tid. Jeg ville gerne give jer årsagen, men den er for privat til, at jeg vil dele den.

- Jeg er gået igang med en ny en, men fra nu af, opdatere jeg mere; Da lysten til at skrive nu også er tilbage.

- Tusinde tak for jeres støtte, jeg ser frem til at skrive de næste, og sidste kapitler :)

 

.xx Caroline HS

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...