Now we meet again - One Direction (PAUSE)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 maj 2014
  • Opdateret: 1 feb. 2015
  • Status: Igang
For 6 år siden, løb Kimberley Williams hjemme fra! Hun boede i Mullingar, i Irland, sammen med sin mor, far og søster. Kimberley havde en rigtig god ven som hed Niall. Men d. 2 november 2007 besluttede Kimberley at løbe hjemme fra! Hun var kun 13, men hun ville ikke lade folk gå og mobbe hende mere, bare fordi hun havde briller dengang.

Nu er Kimberley en ny og smukker person, hun bor i Englands størreste by, London og arbejder på Starbucks cafe. I mellemtiden har hun fået nyt efternavn og er klar til at feste!
Der er kun en ting der plager hende lidt, hver nat drømmer hun om de ting, Niall og hende lavede sammen, selvom hun nu er vokset op og er en køn pige på 19 år, savner hun stadig sin Nialler! Hun har prøvet få kontakt med ham, men da hun finder ud af at han er med i et verdens kendt boyband, stopper hun sin søgen efter ham.
Inde i hendes hovede kommer der altid de samme spørgsmål:
Kan han overhovedet huske mig? Lagde han mærke til at jeg var væk?

20Likes
25Kommentarer
1674Visninger
AA

3. 1 Kapitel

 

Right now i wish 

you were here with me,

Cause right now

every thing is new for me!

you know i can't find the feelings,

and every night i feel them!

Rigth now - One Direction

 

"Hvad laver du Kimberley?" Spurgte Susanne, en af pædagogerne. "Jeg tegner en fe prinsesse, kan du ikke se det?" Svarede jeg og pegede på de streger jeg havde presset ud af vandfarverne, som lå på boret i en lille skål. "Jo nu du siger det kan jeg godt se det. Men vil du ikke heller hen og lege sammen med de andre, de er uden for og leger fangeleg." Sagde hun og kiggede afventende på mig. Jeg rystede på hovedet og gik ud af rummet og gik ned af den lange gang, hvor der var en dør nede for enden der førte ind til køkkenet. Jeg tog fat i håndtaget og åbnede stille døren.

"Hej Kimberley, er du nu kommet ned for at få noget mere mad?" Spurgte Maria og det var tydeligt at hun var britisk. Jeg nikkede på hovedet og bevægede mig over mod boret, hvor en brun håret dreng på cirka min alder sad. Maria kom hen med nogen tallerkener med  leverpostej- og ostemader, hun lagde leverpostejsmaderne hen til mig og gav ostemaderne til den brun-håret dreng." Når Kimberley glæder du dig til i morgen hvor du bliver hele 4 år. Så bliver du en rigtig stor pige!" Sagde hun hyper." Maria jeg bliver ikke 4, jeg bliver altså 6 og så skal jeg starte i skole om 3 uger, sammen med en masse andre fra børnehaven." Sagde jeg og spiste mine mader hurtigere end man kunne nå at sig 'Mit navn er Kimberley Monica Williams'. "Jamen så er du jo lige så gammel som Niall, han skal også starte i skole om 3 uger." Jeg kiggede over på drengen med det brune hår og han smilede sødt, selvom han havde ost mellem tænderne.

"Maria! Victor slået sig, for han falde ned fra gyng-gang!" Råbte en meget lille pige og med det samme var Maria væk. " Hej" Sagde Niall genert. "Hej ved du hvad der ville klæde dig rigtig godt!" Sagde jeg lige ud, for den gang var jeg ikke genert. Niall rystede og så undredet på mig. "Vis du havde lyst hår, sådan en slags mild gul smør-farve, det kunne godt klæde dig." Sagde jeg og kiggede på ham. Han nikkede stille og kiggede ned på sin halvspiste mader. " Hved du så hvad der kunne klæde dig?" Spurgte han, og jeg rystede på hovedet. "Det her!" Sagde han og kastede sin halvspiste ostemad i andsigtet på mig, og jeg begyndte at grine og så løb jeg over til køleskabet og tog nogen agurker der lå i noget vand og kastede efter ham, derefter tog han noget kethup og sprøjtede på min ellers så finde hvide kjole. Vi løb ud på legepladsen og grinte vores røv i laser, hvor vi derefter satte os ned på græset og lagde os ned. "Niall?" Spurgte jeg. "Ja?" Svarede han. " Skal vi ikke være venner?" Spurgte jeg. "Kun på en betingelse!" Sagde han, og jeg nikkede langsomt. "At vi er bedstevenner forevigt!" Sagde han så. "Det lover jeg!"  "Pinkie-lover du?" Spurgte han og så på mig med store øjne. "Jeg Pinkie-lover at vi skal være de bedsteste venner forevigt og altid!" Sagde jeg og gav ham min lille finger på det, han trak mig ind i et kram og der var jeg sikker på at der var en på hele jorden der altid ville blive i mine tanker, føleser og mit hjerte.

 

"BIB-BIB!!!" Udbrød min mobil, der lå på mit natbor. Mine øjne åbnede sig stille og tungt, jeg rækkede ud efter min mobil og slukkede -den pokkers- alarm. Jeg læggede dynen på plads nede i enden af sengen, mens jeg tungt gik hen til mit klædeskab, hvor jeg derefter hæv døren op og skimtede alt tøjet igennem. Mit valg af tøj bestod af en hvid kortærmet t-shirt og et par stramme jeans, jeg tog mit tøj i hånden og gik ud til mit badeværelse. Jeg tændte for bruseren og tændte for det kolde vand af to grunde, første grund:jeg vågnede lettere op, anden grund: jeg havde ikke råd til varmt vand.

Jeg begyndte stille at klæde mig af, hvor jeg derefter gik ind i det kolde vand, jeg lavede et lille hop da vandet var koldere end forventet. efter 5 -10 minutters tid havde mit hår været igennem både shampoo -med kirsebærduft- og balsam fra matas. Jeg tog omhyggeligt tøj på og gik ned i 'mit' køkken.

Det hus jeg boede i var ikke rigtig mit, men min chef's.. ja jeg boede hos min chef indtil at jeg havde råd til min egen bolig.

Jeg tog et æble og gik derefter ned mod garderoben, hvor jeg fandt mine sko og jakke frem. Jeg gik ud af hoveddøren og gik hen og tog min grimme røde cykel og så satte jeg ellers bare kursen mod Starbucks. Det var nemlig der hvor jeg arbejdede. Efter cirka 15 minutters kørelse i Londons gader, var jeg endt foran Starbucks. Jeg lod min cykel stå op af muren, og gik så ind.

Indenfor var der fuld gang med mange folk der snakkede om alt mellem himmel og jord." Nr. 9 til bor 13, står klar her!" Råbte Maria, og kiggede på mig, og jeg skyndte mig at tage et forklæde på og tag bestillingen hen til bor 13, hvor tre drenge sad sammen med to piger.

" Her er jeres bestilling." Sagde jeg og lod dem få bestillingen." Tak" Svarede en af pigerne vis hår var helt hvidt. Jeg nikkede og gik tilbage for at jeg kunne få afleveret flere bestillinger." En 5'er til bor 10!" Råbte Maria og sådan gik resten af tiden på Starbuks, tage imod bestillinger og leverer bestillingerne igen.

 

Klokken var gået hen og blevet 15:30, så Maria og jeg havde fri nu. Vi gik sammen mod vores hus. Og vis du ikke havde forstået det var Maria min chef.

Vi gik ned på den vej hvor vores hus lå, og det første vores øjne støtte på var 2 flyttebiler og 3 små biler. Flyttebilerne var parkeret lige præcis foran vores hus, så vi blev nød til at hoppe over hækken og så ind af hoveddøren.

" Kimmi? Jeg kommer ikke til at være hjemme i aften og i morgen, for jeg skal hjem til min gamle veninde, Katia, og jeg går faktisk nu, så du kan selv bestemme hvad du vil, du kan fx gå ind til de nye naboer ellers så ved du hvor fjernsynet står." Sagde Maria og gik igen, og efterlod mig alene og forvirret. Jeg lod min ene hånd strejfe min mave og skyndte mig ind i køkkenet for at tage et æble og derefter gik jeg ud. Jeg hoppede over hækken og gik så ind af naboens havelåge og videre op til den brune hoveddør. Jeg bankede stille på, og man kunne med det samme fornemme fodtrin bag døren.

Døren gik op og der stod den hvidhåret pige fra Starbuks af. "Hej, mit navn er Kimberley og jeg er din nye nabo.." Mumlede jeg genert. "Ohh, nej-nej, jeg skal ikke bo her, ikke fordi der er noget galt med huset, men vi er i gang med at hjælpe en ven med at flytte ind.. jeg skal bare ud og hente en kasse med gamle billeder.." Siger hun, og man kunne tydeligt se at hun ikke var den generte type. Jeg gik med hende ned til en af flyttebilerne, hvor hun så åbnede bagsmækken, og hæv en kasse frem til sig. På kassens side stod der 'Old Photos'. Hun løftede kassen, men hun var vist ikke klar på at den ville være så tung, så hun tabte kasse og billeder af alle verdens slags røg ud til siderne og spredte sig på hele asfalten." Nu skal jeg hjælpe dig.." Mumlede jeg for mig selv og bukkede mig ned, for at samle op.

 

Mine hænder strejfede et billede, med en dreng og en pige. De sad i en kælk med flyverdragter på, mens de befandt sig på en bakke fyldt med sne og mennesker. Drengen -som sad bagerst- holdt sine arme stramt rundt om pigen, og så huskede jeg det hele fra den gang.

 

*FLASHBACK*

 

" Kom nu Kimmi. Der er ikke så stejlt!" Råbte han højt til mig, men jeg rystede bare på hovedet og sagde:" Jeg tør ikke! Hva' vis jeg falder og slår mig!" Han gik hen til mig og tog sin blå luffer af og begyndte at kilde mig så jeg vred mig rundt som en fisk på land." Stop-Jeg kan ikke få luft-Stop!" Skreg jeg og lavede hundeøjne, men denne gang rystede han på hovedet." Jeg stopper kun vis du køre med mig ned af bakken! Ellers stopper jeg aldrig!" Råbte han og grinede." Okay-Okay, jeg gør det, men du skal huske at holde godt fast i mig." Sagde jeg og med det samme stoppede han med at kilde mig og hev mig i stedet hen til den tomands røde kælk. Jeg satte mig ned, og kunne tydeligt mærke da han satte sig bag mig." Er du klar?!" Råbte han og inden jeg fik nået at give et tegn skubbede han os frem. Han holdte som lovet godt fast i mig, og jeg følte mig faktisk tryg. Det kildede i maven og jeg kunne stadig fornemme de små stik i kinderne." Kimmi! Kig her så tager vi et billed af jer!" Råbte hans mor.

 

*FLASHBACK SLUT*

 

" Undskyld, men må jeg få mit photo?" Afbrød en stemme, som mit hjerte havde længtes efter i flere år. Jeg kiggede op og rakte ham photo'et.

 

" Niall?"

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...