They don't call him danger for nothing.

Stella er 19 år, og bor med hendes mor, far, og lille søster Anna. Stella går på universidetete, og der er ikke lagt fra til sommerferien. Men Stella er ikke ligeså lykkelig som det lyder, hun laver sine ting, har styr på det hele, og hvad bliver man når man er bedre end alle de andre. Mobbet, for groft endda. Stella har kun en veninde, hun hedder Richel og er også 19 år. Hun er den eneste som Stella kan stole på. Justin Bieber, er som vi kender ham. Player, nogle gange badboy(Men ikke altid), men hvad Stella ikke ved er at Justin har begådet et mord. Det er ikke mere end et år siden. Justin holder så lav profil som muligt, så han gør sit bedste for ikke at gøre noget u-lovligt. En dag hvor Stella pludselig bliver overfaldet, ser Justin det men hvad gør han? Skal han hjælpe hende? Eller ender det bare med at han vil slå nogen ihjel? Vil han bare lade hende ligge der? Find ud af det i ' They don't call him danger for nothing' *Denne historie kan godt indholde visse scener*

36Likes
53Kommentarer
2136Visninger
AA

7. Sindsyg

Sindsyg 

Stellas synsvinkel. 

"Hvad bilder du dig ind Stella, at stikke af fra eftersidning. Hvad vil din far ikke sige. Du skulle skamme dig, tænk at du kunne finde på det. Skam dig, hvad pokker blev der af søde Stella!"  Sagde min mor og foresatte, mens jeg lod som om jeg hørte efter. Jeg gad ikke at høre på hende, den ene gang hvor jeg er til eftersidning stikker jeg af for at tage i tivoli. Hvorfor fanden tror hun lige at jeg gør det. Jeg skal hele tiden holde en face foran dem, jeg bliver mobbet, jeg har ingen venner, og nu er jeg taget ud for at have det sjovt med nogen mennesker. Jeg har jo Richel, men hun er her ikke lige pt. og når vi så er sammen, sidder vi bare og stener til tv'et. Nogen gang spekulere jeg på om vi er venner. Hun kommer jo ikke lige tilbage lige pt.

 

"Stella hør efter når jeg taler til dig!" Råber hun. "Ja undskyld, men du ved ikke hvor svært jeg har det. Jeg bliver mobbet og det er jeg blevet i meget lang tid, jeg har det aldrig sjovt for venner har jeg ikke, jeg gør alt i hele verden for at passe mine ting, jeg får tolv, henter tit Anna fra skole, og at jeg så er taget med en dreng i tivoli er bare jordens under gang. Og ja mor en dreng. Har du måske ikke bemærket at jeg kommer hjem og bare smider mig i seng, tja... det har jeg kun en ting at sige til. Du er en lorte mor, og at du ikke engang har fået mistanke gør det ikke bedre din kælling!" Råbte jeg, og da de ord røg ud af min mund, fortrød jeg det med det samme.

 

Hvad tror hun så ikke om mig nu. Jep, jeg har ikke en skid tillid til hende. Det er nok det værste en mor får af vide, at ens egen datter ikke har tillid til hende. "Du går op på dit værelse når vi kommer hjem!" Sagde hun højt. "Fint, men tro ikke at jeg vil stikke af." Sagde jeg hårdt tilbage. Hvordan kunne hun ikke ligge mærke til mig, er jeg så usynlig, eller er jeg bare blevet for god til at skjule mine følelser. Jeg ved ikke med jer, men jeg er skide sur på hende. Jeg vil bare gerne skydes, og dukke op i et andet sted. Jeg vil gerne tro på noget der kunne være sjovt, måske at når man dør kommer man i candyfloss himlen. Ja jeg er så desperat, jeg har det aldrig sjovt og når jeg så har ødelægger mine forældre det hele. De har jo ikke tid til mig, de vil have at jeg skal hurtig blive voksen.

 

Jeg er fucking 19 år, ikke 33 eller 22 eller 63. Men 19, og ja jeg gør ting, men jeg har i det mindste en grund. Vi kom hjem, og jeg tog min panda som Justin havde vundet til mig. Af en aller anden grund, betød den bare så meget for mig. Jeg tog den med ind, og løb ind på mit værelse. Jeg smed mig i sengen. "AARRHH!!" Skreg jeg,  jeg kunne bare ikke stoppe, mine tåre strømmede ned af mine kinder. Jeg forstod ikke at de ikke forstod mig. Jeg har altid været god, hvorfor gider de bare ikke mig. At jeg er stukket af fra en eftersidning, er skidt ja. Men jeg havde en grund, jeg har det aldrig sjovt, og jeg er faktisk meget taknemlig for Justin at han gider mig.

 

Pludselig åbnede døren med et brag, og ind kom min far og var vild sur. "Hvad fanden bilder du dig i pige barn, sådan at stikke af fra eftersidning. pas dog dine ting i stedet for at tage i tivoli. Ha! Du fortjener jo ikke at have det sjovt!" Råbte han. "Ved du hvad far, jeg passer fandme mine ting. Jeg kommer altid hjem med flotte 12 taller, jeg henter tit Anna fra skole fordi at i ikke har tid til at hente hende, og denne ene gang jeg har fået en eftersidning stikker jeg af. For at tage i tivoli, for at have det sjovt og møde nogle mennesker. Jeg møder ikke nogle mennesker, og hvorfor? Fordi jeg fucking bliver mobbet, så at jeg bare er taget ud med en dreng. Ja far en dreng, burde du bare være fucking glad for dit røvhul!" Råbte jeg, og pludselig mærkede jeg noget svig på min kind. Min far havde lige givet mig en lussing. "Dø i helvedet ." Sagde jeg, og kiggede op, og jeg kunne se at han var ked af det.

 

"Stella." Mere nåde han ikke at sige før jeg cuttede ham af. "Skid ud af mit værelse dit svin! Brænd op i helvedet din lort!" Råbte jeg og før jeg kunne gentage den sætning, var han allerede løbet ud af mit værelse. Jeg fucking hadet ham. Pludselig hørte jeg nogen banke på mit vindu, jeg kiggede over på det og så Justin. Hvad laver han her? Han stod i regnvejr og sendte mig et lille smil. Jeg gik hen for at åbne vinduet, og Justin trådte ind. "Hvad fanden er det for en mand, der slår hans datter?" Spurgte Justin, og så vred ud. "Justin jeg bær dig please ikke ring til politiet." Sagde jeg han gik hen til døren. "Nej jeg vil gøre noget andet." Sagde han og skulle til at tage fat i håndtaget da jeg stoppede ham.

 

"Nej stop!" Råbte jeg, han stoppede men vendte sig ikke om. "Vil du ikke nok lade hver, for min skyld?" Spurgte jeg ham, han vendte sig om og havde taget hans telefon op af lommen. "Tro mig, jeg gør det her for din egen skyld" Sagde han, og tog telefonen op til øret. "Halo, ja det er Justin Bieber, min veninde er lige blevet slået af hendes far.." Sig mig ringede han lige til? "Ja.... Adressen er ******** ****** *3.... Ja" Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg prøvede at tage telefonen fra ham, men det lykkes ikke. Han afsluttet deres samtale. "Hvad fanden har du gang i! Er du klar over at du lige har meldt min far! Hvad har du at sige til dit forsvar?!" Spurgte jeg ham. "Det er det bedste for dig." Sagde han roligt, jeg kunne ikke klare ham.

 

~~~~~~~~~~

 

Jeg satte mig gradene på sengen, og kunne mærke nogen sætte sig ned ved min side. "Rolig nu babe, det hele skal nok gå." Sagde han og lagde mit hoved ned på hans skød. Jeg gjorde ikke modstand, da jeg vidste at det ikke vil nytte noget. Han nussede min ryg, og ja jeg nød det men jeg hader ham så meget nu. "Jeg hader dig Justin." Sagde jeg grådkvalt. "Jeg holder også meget af dig." Sagde han og nussede videre. Hvad var det den dreng ikke fattede, var han dum eller hvad. Jeg grad og grad, og jeg følte ikke jeg kunne stoppe igen. Justin trøstede mig ved at sige at det hele nok skulle gå, men det er ikke mig selv jeg tænker på.

 

Det er Anna, hun har brug for en far. Jeg savner hende men jeg ved hun er over hos en veninde i dag, så hvad kan man gøre. Jeg har lyst til at skrige hele sandheden til hende, og hun vil kramme mig og sige at jeg er den bedste storesøster i hele verden. Jeg kunne se sirenerne uden for mit vindu, jeg rejste mig panisk op. "Rolig nu babe." Sagde Justin og krammede mig tæt ind til ham. En mand kom ind på værelset, samt to andre mænd. "Er du Justin Bieber?" Spurgte en mand der var nok i de 40, havde halv langt hår i brunt, og et overskæg. "Ja det er mig." Sagde Justin. "Er det der så din veninde der er blevet slået ud har der?" Spurgte han, jeg nikkede. Manden kom hen til os og satte sig ned på hug for at få øjenkontakt med mig.

 

"Hej jeg hedder Steve, og jeg skal nok hjælpe dig. Vi tre skal have en snak med din far, for t afgøre om han skal med os på stationen, eller om han slipper med en advareles." Sagde Steve, og vi gik sammen. Justin, mig og Steve ud til mig far hvor to fra politiet holte ham fast Min far så mig og Justin, og sendte mig et dræber blik. "Hvad fanden laver den møg unge her!" Råbte han, jeg kiggede ned vil ikke se ham i øjnene. "Han er min ven din idiot."Sagde jeg hårdt og kold, jeg fandt mig fandme ikke i det her. Nu forstår jeg sgu godt at jeg ikke har nogen venner, min far skrammer dem bare væk "Du holder kæft Mr. og lad din datter tale!" Råbte Steve af ham, vi satte os ned i de stole der nu var her, og så skulle vi tale "Godt Stella, fortæl hvad der er sket." Sagde Steve, Jeg fortalte ham det hele.

 

Lige fra det med tivoliet og eftersidning, hvorfor jeg fik den eftersidning, til nu. Hvad vi lavede i tivoliet, og Justin og mine samtaler i tivoliet. Da jeg fik opkaldet fra min mor, og hvad jeg råbte af hende, og omvendt hvad hun råbte af mig. Hvad jeg gjorde da jeg kom hjem, jeg mistede ikke en eneste detalje. Alt var vigtigt, og det hele var sandt. Jeg fortalte også at Justin og jeg var gode venner, og at der ikke var noget mellem os. Jeg sagde også at han havde set det hele ude fra mit vindu, jeg vidste ikke hvor meget. Men jeg vidste at han havde set nok til at vide, at det min far havde gjort var forkert. Jeg fortalte også hvad der skete hvad mig og Justin lavede mens vi ventede på politiet, og hvad vi ikke lavede og hvorfor vi ikke gjorde det. Fordi vi bare var gode venner.

 

"Og det er så min forklaring." Sagde jeg så, Steve nikkede. Justin hvad har du at sige. Han sukkede, og fortalte også den historie hvad han lavede. "Jeg var så kørt efter Stella mens hun sad i bilen, for jeg vil gerne snakke. Jeg fandt så hendes vindu, jeg vil gerne ind men så så at hun lå og grad. Pludselig kom hendes far ind, og de skændes og før jeg kunne nå at reagere gav han hende en flad. Og jeg kunne se at han var ked af det, efter men gik hurtigt igen." Sagde han, Steve nikkede" I må gerne gå." Sagde han og vi var på vej ud, jeg stod nu lidt i dørkarmen, mens Justin holte om mig. "Hvad siger du Jacob?" Spurgte Steve og kiggede på min far som hedder Jacob. Han sukkede og kiggede olmt på mig og Justin. "Det er sandt, og foresten så er det jer der burde dø i helvede!" Råbte han og vældede bordet, politiet greb ind, og idioten sparkede ham fandme i bælte stedet. (idiot er min far) Steve gjorde pludselig et eller andet vild så han fik håndjern på.

 

"Du kommer med mig til stationen." Sagde han og tog ham ud i bilen. Jeg stod bare der og grad, og Justin holte om mig. "Nej!" Grad jeg. "Nej, nej, nej, nej!" Grad jeg og prøvede at komme ud af Justins greb, men han var for stærk. Hvad pokker skulle jeg gøre, havde mor og Anna overhovedet ikke noget at skulle have sagt tænkte jeg. "Shh.... Stella, jeg har snakket med politiet, og de syndes at det vil være godt hvis du boede ude hos mig i lidt tid." Sagde Justin, jeg grad og nikkede så lidt. "Hvad gør jeg Justin." Spurgte jeg ham. "Det eneste du kan gøre, be for ham og din familie." Sagde han og krammede mig , jeg krammede igen og grad ved hans skulder. "Tror du vi kan tage fri i morgen?" Spurgte jeg ham. Han smilte sødt til mig. "Det tror jeg ikke, vi gør det bare alligevel." Sagde han, jeg nikkede. "Gå og pak dine ting, så tager vi af sted." Sagde han, jeg nikkede og gik ind for at pakke mine ting. Jeg pakkede bare det nødventgie. Tøj, lidt make up,  toilet sager, bind, og andre ting.

 

Da jeg var færdig havde jeg pakket en kuffert med det vigtigste ting. Jeg kom ned, og mødte Justin smil, det var blevet mørkt og jeg var pæn træt. "Justin?" Spurgte jeg ham. "Ja." Spurgte han med et venligt smil. "Jeg er træt." Sagde jeg, med halv lukket øjne. "Det okay, lad mig hjælpe dig med dine ting." Sagde han, og tog mine ting. Jeg gik ud og satte mig i hans bil. Og han havde så taget min kuffert i bagagerummet, hor var det sødt af ham englig. Jeg hørte en dør smække.

 

"Justin...." Mumlede jeg. "Ja søde." Sagde han. " Jeg hader dig ikke." Sagde jeg, han nikkede. "Nej selvfølgelig ikke, undskyld, jeg ved at du holder af ham." Sagde han. "Ikke mere." Sagde jeg og før jeg vidste af det var jeg faldet i søvn. Efter et par timer kunne jeg mærke at jeg blev båret ud, og kom inden for. Jeg vidste at jeg lå i Justins arme, jeg nussede mig tæt ind til ham. Jeg mærkede at jeg blev lagt ned i en seng. Mere mærkede jeg ikke før jeg var i en dyb dyb dyb, søvn.

 

 

 

 

 

 

 

Hej

1. det var så det kap

2. Hvad syndes i om det.

3. Jeg har ikke skrevet så meget da der har været mange ting her på det sidste.

4. ha en god pinse.

5. I Love U So Much

6. Hilsen Mig <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...