They don't call him danger for nothing.

Stella er 19 år, og bor med hendes mor, far, og lille søster Anna. Stella går på universidetete, og der er ikke lagt fra til sommerferien. Men Stella er ikke ligeså lykkelig som det lyder, hun laver sine ting, har styr på det hele, og hvad bliver man når man er bedre end alle de andre. Mobbet, for groft endda. Stella har kun en veninde, hun hedder Richel og er også 19 år. Hun er den eneste som Stella kan stole på. Justin Bieber, er som vi kender ham. Player, nogle gange badboy(Men ikke altid), men hvad Stella ikke ved er at Justin har begådet et mord. Det er ikke mere end et år siden. Justin holder så lav profil som muligt, så han gør sit bedste for ikke at gøre noget u-lovligt. En dag hvor Stella pludselig bliver overfaldet, ser Justin det men hvad gør han? Skal han hjælpe hende? Eller ender det bare med at han vil slå nogen ihjel? Vil han bare lade hende ligge der? Find ud af det i ' They don't call him danger for nothing' *Denne historie kan godt indholde visse scener*

36Likes
53Kommentarer
2195Visninger
AA

2. Overfaldet

Overfaldet

Stellas synsvinkel

 

Jeg vågnede ved en lugt af sved hænge over luften, jeg lugtede engang til mig selv. Jep, det var mig. Jeg rejste mig fra sengen, og tog dagens outfit med ud til badeværelset. Jeg gik de ti skridt ud på badeværelset, og ind for at tænde bruserne. Jeg smed mit undertøj, og gik under det varme vand. Jeg smurte noget shampoo i håret, og noget på min nøgne våde krop. Da jeg var færdig gik jeg ud, sjovt nok for at tørrer mig og tage tøj på. Jeg havde taget rent undertøj på, det bestod af et hvidt sæt med blonder på, et par slidte jeans i lyseblå, en langærmet bluse med USA's flag på, en halskæde jeg havde fået da jeg var i Texas for 3 år siden.

 

Så satte jeg mit hår op i en høj hestehale, og lagde en make up på, der bestod af mascara, og læbemad. Efter det, gik jeg ind på mit værelse. Det lignede jo 2.verdenskrig, så jeg besluttede mig for at rydde op. Jeg tog det sidste stykke tøj ud i vasketøjskruven, og tog min mobil med mig. Jeg gik ud i køkkenet og så min far sidde ved bordet og drikke sin kaffe, det er sjov nok altid den sammen kop kaffe han får hver morgen. "God morgen søde." Sagde han, jeg sendte ham et lille smil. "God morgen far." Sagde jeg og gik i køleskabet, jeg ledte efter yoghurten. "Sovet  godt?" Spurgte han venligt. "Ja, og dig?" Spurgte jeg, og fandt langt om længe yoghurten. "Tja.. det har jeg vel." Sagde han, og tog en slurk af kaffen.

 

Jeg tog en skål fra skabet, og hældte yoghurt i den. Efter lidt tid kom mor ind, jeg siger dig hun var ikke for køn her til morgen. Dog havde hun taget tøj på, men hendes hår var ikke for kønt. Hendes hår var rodet, og hun lignede en vaskebjørn. "Godmorgen smukke." Sagde min far, jeg kunne ikke lade hver med at grine. "Hvorfor griner du Stella?" Spurgte min mor mig. "Fordi du ligner noget der er løjen." Sagde jeg med lidt grin i stemmen. "Ja ja, skal du ikke snart i skole?" Spurgte min mor lidt for fornærmet. "Jo, om 20 min." Sagde jeg, og begyndte at spise min yoghurt. Efter lidt tid kom Anna frem, hun gik direkte hen til far for at kramme ham. "Hej... far." Sagde hun træt, han grinte lidt."Hej søde." Sagde han, jeg var nu meget glad for at se min far.

 

Jeg havde jo ikke set ham hele dagen i går. Jeg kiggede på klokken, den sagde 07:50. "Jeg må smutte nu, klokken er ved at være mange." Sagde jeg og tog frokost penge, bilnøgler, og min taske hvor min IPhone 6 appel  lå i, samt mine mange, tunge skolebøger. Jeg smuttede ud , og vinkede et sidste farvel inden jeg kørte hen mod universidetete. Jeg satte mig ind i min Audi, og satte bilnøglerne i. Nu håbede jeg bare at Richel kom i skole idag, men den chance var meget lille da hun havde influenza. Jeg kørte de 5 min køretur hen til skolen, og parkerede nu min bil. Jeg havde allermest bare lyst til at blive der hjemme, jeg skulle huske at fortælle Justin at han skal skrive på hans side om Jupiter.

 

Jeg gik lidt rundt på parkeringspladsen, indtil jeg hørte en stemme. "Hey ludder, kom her over!" Kaldte Ethan, jeg sukkede og gik videre efter min søgen efter Justin. Jeg gad ikke at reagere på ludder, bitch, eller andre grimme ting. Jeg kunne ikke finde Justin på pladsen, så jeg gik inden for til min første time. Jeg gik ned ad den lange gang, og jeg mærkede noget nervøsitet i kroppen på mig. Hvorfor? Ved jeg ikke, var det på grund af Justin? Okay hvad? Du har snakket lidt med ham, og nu tænker jeg på ham? Åbenbart, men jeg brød mig bestemt ikke om det. Justin var så uhyggelig af og til.

 

Jeg fandt mit skab, og kiggede på mit skema jeg havde tabet fast på skabet. Jeg skulle have fysik, så kunne jeg fortælle det til Justin der. Jeg gik ind i fysik lokalet, og sjovt nok... Kom jeg forsent, ikke meget kun 5-10 min. Hvorfor gør jeg altid det? Det er nok fordi at på parkeringspladsen er jeg nok i min egen verden. "Hvorfor kommer du nu forsent?" Spurgte Mis. Queen, som hun også gjorde i går. "Jeg sov over mig..." Tøvede jeg og gik hen på mig plads, men Justin var ikke kommet endnu. Øv. Jeg håber ikke at han er syg, for så har jeg ikke tid til at snakke med ham. "I skal arbejde videre med jeres stil, jeg skal lige ud og kopier nogle ark." Sagde Mis. Queen, og gik ud af klassen. Jeg begyndte at tage notater ned, for hvad jeg skulle huske i løbet af dagen.

 

Pludselig mærkede jeg nogen sætte sig ned ved siden af mig, jeg kiggede op fra mit hæft og så Justin. "Hey babe..." Sagde han tøvede, jeg kiggede ned i mit stilhæfte igen. "Hey. Jeg har skrevet en side i vores stil, nu er det dig." Sagde jeg, og kiggede op på Justin, han så lidt... skræmmende ud. "Vi skulle lave den sammen, vi tager hjem til mig efter skole og laver den. Det står ikke til diskoson." Sagde han og borede sine øjne lige ind i mine. "Okay undskyld at jeg begyndte før dig, du behøver ikke at være så sur." Sagde jeg og kiggede langsomt ned i mit stil hæfte. "Jo jeg gør, for du sagde du ikke havde tid til at skrive stilen færdig, og nu høre jeg at du har skrevet en side. Men da du ikke har gjord det sammen med mig, pisser du mig faktisk af." Sagde han olmt. "Undskyld, jeg skal...nok tage hjem.... til dig efter skole..." Stammede jeg, han smilte tilfreds. "Godt." Sagde han, jeg blev ved med at skrive i stilhæftede.

 

Pludselig åbnede døren sig igen, og Mis. Queen kom ind igen. "Vi har et lille proplem alle sammen. Som i sikkert har hørt skulle vores solsystem, udstillet på gangen. Men da vi ikke har fået tid til at bygge en model af solsystemet, kan vi ikke udstille noget i følge Rektoren. " Sagde Mis. Queen. Jeg var lidt ligeglad, så slap folk for at se mine fejl. "Så vi kommer ikke til at udstille noget lige pt. men i skal stadig lave jeres stil sammen." Sagde hun, jeg sukkede, nu håbede jeg ellers på at slippe for det.

 

Klokken ringede, og jeg tog mine bøger for at pakke sammen. Jeg var sjov nok den sidste, jeg gik ud af døren og så at gangene var helt tomme. Shit! Sig ikke at jeg også kom forsendt til næste time. Jeg spurtende ned ad gangen, men faldt pludselig midt i det hele. "AV!" Sagde jeg lidt højt, og pludselig kunne jeg se to sorte læder sko lige foran mig. Jeg kigge op, og så Ethan, og Jake stå og grine af mig. "Se hvad vi har her, en bitch!" Sagde Ethan. "Lad mig være please!" Sagde jeg bedende. "Ved du hvad man gør med sådan en bitch Ethan?" Spurgte Jake. "Nej hvad gør man?" Spurgte Ethan. Jeg lagde mærke til at Jake havde en smøger i hånden og den var stadig tændt. "Man brænder dem!" Sagde han, og pludselig kunne jeg mærke hans smøger på min skulder. Jeg kunne mærke en smerte, jeg kunne mærke aske fra smøger sidde fast på min skulder.

 

"AV!" Skreg jeg af smerte, men den stoppede langt fra. Jeg kunne pludselig mærke et spark i maven, og et par ved mit skidneben. "Stop... Please!" Skreg jeg, og mine tåre strømmede ud til alle sider. Jeg fik et sprak i maven igen, og denne gang brækkede jeg mig simpelhen. Og det værste ved det var at jeg gjorde det, ud over Ethans sorte læder sko. "Hvad fanden laver du bitch!" Råbte Ethan, og jeg fik et spark lige i hovedet. "Lad hende være." Hørte jeg en velkendt stemme sige, kunne det være? Nej, det vil han aldrig gøre. "Hvad fanden laver du her Bieber?" Sagde Jake, jeg kunne lige fornemme hvor de var. Men det var sløret det hele. "I Holder jer væk fra hende!" Råbte Justin spydigt, og Jake og Ethan slog armene over kors. "Hvorfor skulle vi det?" Spurgte han. "Fordi der er ingen grund til at sparke hende halvt ihjel, og i må heller passe på. Der er jo en grund til folk kalder mig fare!" Råbte Justin, og jeg ved ikke helt hvad der skete. Men det så ud som om de fik et bling, at der var noget der gik op for dem. Men det var ikke grunde til hvorfor de sparkede mig, men fordi Justin blev kaldt fare.

 

De løb ned ad gange bare på grund af Justin, helt seriøst så fattede jeg det ikke. "Stella, kig på mg. Kan du høre mig! Kig på mig!" Sagde Justin og prøvede at få kontakt med mig. "J...Jus." Mere kom der ikke ud fra min mund. "Kan du høre mig?!" Kom det lidt panikken fra Justin, men hvorfor? "J...ja, av!" Sagde jeg lidt højre, og før jeg vidste af det lå jeg i Justins arme på vej hen skolesygeplejersken .

 

~~~~~~~~~~

 

Jeg vågnede ved at nogen lagde en ispose på mit hoved, jeg skar en grimasse af smerte. "Undskyld min ven." Sagde en flink dame, jeg glippede med øjnene. Jeg lå på en sort læder sofa, ved min side sad en dame som sjovt nok var skolesygplejersken. Han var mørk i huden, lidt gråt hår, en kraftigt rød læbe stift, krystal blå øjne, sorte briller, og faktisk var hun mindre end mig. Hun var nok i de 40. Jeg så mig lidt mere omkring, rummet var ikke særligt stort, væggene var creme farvet, der stod lidt planter her og der, og der var tre vinduer herinde.

 

"H...hvor..e...er...J..Jus...Justin?" Spurgte jeg hende om. Hun trak på skulderne. "Det ved jeg ikke søde." Sagde hun, og havde et falsk smil på læberne. Jeg skulle lige til at spørger hende om noget mere, da Jake og Ethan kom indenfor. Jeg tror mit hjerte slog et slag eller to over, især da jeg så hvordan de så ud da de kom ind. De havde bægge to en blodtud, Jake havde to blå øjne, og humpede lidt. Ethan humpede en del, og jeg kunne se ud fra hans slaskene arm at den var brækket! Jeg kunne ikke lade hver med at stirrer på dem, hvem pokker havde gjort det? "Miss. Cats, hjælp os!" Klynkede Ethan, Miss Cats skyndte sig at komme over til dem.

 

"Drenge hvad er der sket?" Spurgte hun, Ethan og Jake kiggede skiftede vis på hinanden. "Vi..øhm... faldt.." Sagde Jake, Miss. Cats kiggede spirkulerene på dem.  "Javel ja... kom med." Sagde hun og førte dem ind på hendes kontor. Jeg rejste mig fra sofaen, og tog isposen med mig. Jeg gik ud, og kom hen på gangen igen. Jeg kiggede på uret lige over mig, klokken var 12:08. Jeg må finde Justin, men hvor skal jeg mon starte. Han kan være hvor som helst, på toilettet, i kantinen, eller til time.. Ej okay, det skal jeg ikke regne med at han er. Jeg begyndte at gå lidt, jeg gik ned mod kantinen, kantinen havde jo åben, men om han var her havde jeg ingen idé om.

 

Jeg kiggede lidt rund, jeg kunne høre en masse unge folk snakke, og diskontere om en eller anden fodbold kamp fra i går, jeg kunne også høre nogen der talte om drenge, det var sjovt nok pigerne. Vi har kun en bøsse her på universidetete, han hedder Thomas, og han var sammen med et par piger lidt foran mig. Jeg kiggede længer rundt, og der var han, han pillede lidt ved en salat og kiggede bare ned. Jeg gik over til ham, jeg syndes at jeg burde takke ham. Jeg stod nu ved siden af ham. "Hej...." Sagde jeg lidt mere glad. Han sukkede kort. "Hej." Sagde han stille, okay hvad var der galt?

 

"Må jeg sidde her?" Spurgte jeg venligt og stille. "Tag plads." Sagde han, og jeg satte mig overfor ham. "Øhm.. Justin?" Spurgte jeg ham, han kiggede op på mig. Med et lille... smil? Kunne han smile? Også når han så på mig, som så så grim ud eller det ved jeg ikke men det gætter jeg på. "Ja." Sagde jeg med et lille smil. "Tak fordi du hjalp mig, men, hvorfor?" Spurgte jeg ham, han fniste kort. "Hvorfor ikke?" Sagde han så. "Fordi du bliver sikkert også bare selv mobbet." Sagde jeg, og holte stadig den ispose på hovedet. Han slog en latter op.

 

"Mig, mobbet, ej. Jeg hjalp dig fordi jeg ikke bryder mig om at se dig lide." Sagde han, og stak sin gaffel i salaten. "Hvad! Kan du ikke lig' at se mig lide? Hvorfor, det plejer alle at kunne." Sagde jeg overrasket. "Du hørte rigtigt, og nej. Det er ikke noget de kan li' de tør bare ikke at gribe ind, fordi de er bange for at vide hvad folk tænker om en." Sagde han, jeg havde seriøst store øjne. "Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sig..." Sagde jeg, han smilte venligt til mig. "Tak." Sagde han som foreslag. "Tak....." Sagde jeg så lidt tid efter. Klokken ringede, og jeg rejste mig. "Ikke så hurtigt." Sagde han lide pludselig. "Hvad nu?" Spurgte jeg ham.

 

"Du skal hjem, jeg har fritaget dig for resten af dagen fordi jeg fortalte din lære hvad der var sket." Sagde han, nu stod jeg med åben mund. Har han virkelig gjort det for min skyld. "Det behøvede du altså ikke Justin." Sagde jeg, og kort tid efter sagde han noget igen. "Jo jeg gør, du burde hvile dig. Du har lige fået tæv af Ethan, og Jake. Gå nu hjem og slap af." Sagde han, men denne gang mere seriøst. "Tusind tak Justin, jeg skylder dig." Sagde jeg med et 'smil'. Eller kald det hvad du vil, det lignede ikke et smil. "Så lidt." Sagde han med et sødt smil.

 

Jeg gik ud, til mig bil og begyndte at køre hjem igen. "Hvorfor gør han nu alt det her?" Sagde jeg til mig selv, efter jeg havde fået selen på. Jeg var nu hjemme, og jeg kunne mærke at mine arme, og ben, og alle andre steder på min krop gjorde ondt. Jeg gik ind på mit værelse, og smed mig selv i sengen. Jeg havde virkelig brug for at sove nu. Imens jeg lagde mig her, kunne jeg mærke mine øjne blive tunger, og tunger, til jeg til sidste faldt i søvn.

 

 

 

 

 

 

 

Hej alle søde mennesker.

1. Det var det kap for denne og lidt af næste uge med. 

2. Hvorfor? Fordi jeg er på Bornholm til fredag

3. Håber i vil nyde den.

4. I er dejlige, og jeg elsker jer meget fordi i gider at læse min historie.

5. Kan i have det godt, vi ses om en uges tid

6. Knus og kram. Mig<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...