They don't call him danger for nothing.

Stella er 19 år, og bor med hendes mor, far, og lille søster Anna. Stella går på universidetete, og der er ikke lagt fra til sommerferien. Men Stella er ikke ligeså lykkelig som det lyder, hun laver sine ting, har styr på det hele, og hvad bliver man når man er bedre end alle de andre. Mobbet, for groft endda. Stella har kun en veninde, hun hedder Richel og er også 19 år. Hun er den eneste som Stella kan stole på. Justin Bieber, er som vi kender ham. Player, nogle gange badboy(Men ikke altid), men hvad Stella ikke ved er at Justin har begådet et mord. Det er ikke mere end et år siden. Justin holder så lav profil som muligt, så han gør sit bedste for ikke at gøre noget u-lovligt. En dag hvor Stella pludselig bliver overfaldet, ser Justin det men hvad gør han? Skal han hjælpe hende? Eller ender det bare med at han vil slå nogen ihjel? Vil han bare lade hende ligge der? Find ud af det i ' They don't call him danger for nothing' *Denne historie kan godt indholde visse scener*

36Likes
53Kommentarer
2150Visninger
AA

3. 'Lektier' med Justin

'Lektier' med Justin

Stellas synsvinkel.

 

Jeg vågnede ved min mobil der ringede, jeg kiggede på klokken den var 14:27. Jeg tog telefonen, det var hemmelig nummer. "Halo, det er Stella?" Spurgte jeg, jeg kunne høre vedkommene trække på smilebåndet. "Hey, det er Justin." Sagde han lidt flirtene, jeg undrede mig meget over hvor han havde mit nummer fra? "Hey, hvor har du mit nummer fra?" Spurgte jeg ham. Jeg kunne nærmest høre han smilte lumsk. "Jeg har forbindelser." Sagde han, jeg rystede lidt på hovedet. "Hvilke forbindelser? Lige meget, hvad er der?" Spurgte jeg ham om.

 

"Vi skulle jo lave den der stil sammen, skal vi ikke gøre det nu?" Spurte han, jeg tænkte mig om. Jeg havde fået det en del bedre, og jeg boede ikke andet end 3 gader væk fra ham. "Okay, hvor henne?" Spurgte jeg ham om. "Hos mig, vi ses om 15 min." Sagde han, og lagde bare på. "Ja ses...." Mumlede jeg for mig selv. Jeg rejste mig fra sengen, og kiggede mig selv i spejlet. Jeg så nu meget bedre ud end før, mine fleste smerter var væk. Det eneste der så dårligt ud var mit hår, det vat et meget grimt syn. Jeg gik hen for at tage min børste og redte så hår, da det var redt gik jeg ud af døren.

 

Min far kom først hjem om et par timer, og stilen skulle være færdig til i morgen. Det var jo win win. Jeg havde taget mine sko på, og jeg havde stadig det samme tøj på. Jeg gik ud af døren og låste den efter mig igen. Jeg tænkte at jeg vil skrive til Justin at jeg var på vej, så det gjorde jeg. Jeg gik på fortorvet med min mobil i hånden. "Hej Justin, jeg er på vej. Er der om 10 min :-) - Stella Stod der, og kort tid efter svarede han, jeg tastende min kode ind, og læste hans sms. " Okay ses <3-Justin" Hvad sker der lige for det der hjerte? Nå.. Jeg ignorerede det og gik videre. Pludselig fik jeg en sms fra Richel, jeg håbede hun kom i skole i morgen.

 

"Hey snuske, jeg har haft et dødsfald i familien. Det er oldemor, og jeg skal til Chile da det er der min oldemor er. Det lyder skørt, det ved jeg. Men selvom hun er langt væk fra mig, har hun betydet en del for mig. Hun døde i går, og jeg vil så gerne til hendes begravelse. Jeg rejser i morgen, jeg lover at skrive til dig. Undskyld jeg ikke har været der for dig på det seneste, men du ved vel hvorfor. I Miss U- Richel<3"

 

 Hvis det ikke var fordi det var Richel, havde jeg trodet det var løgn. Hun havde faktisk en oldemor i Chile, og hun taler også meget om hende. Hun er 96 år gammel, så hun døde nok af alderdom. "Det er jeg ked af at høre. Forstår dig godt, og ja det lyder skørt men jeg ved at det du siger er sandt. Ha' en god begravelse. Vi ses nok engang. <3- Knus Stella." Skrev jeg tilbage, og før jeg vidste af det havde hun svaret mig. "Tak søde. Og ja vi ses<3."  Jeg smilte over hendes søde basked, og jeg var nu ikke mere end 3 hus blokke væk fra Justins hus.

 

Jeg tænkte stadig på hvem der havde givet Ethan og Jake den blodtud. Måske vidste Justin det? Jeg gik op til hans dør, og bankede på. Jeg ventede i 13 sek eller noget i den stil, og så så Justin ved dørkarmen. "Hej Justin." Sagde jeg med et lille smil, han smilte sødt tilbage. "Hej smukke, sovet godt?" Spurgte han, jeg nikkede svagt. "Skal vi gå i gang?" Spurgte jeg ham, han trådet til side så jeg kunne komme ind. Han boede nu meget flot, gangen var okay. Der lå et tæppe, nogle knager, en lampe i loftede, og et familie billede på væggen, men der var ingen mor? Gulvet var af træ, og væggene var malet hvide. "Du kan bare stille dine sko der." Sagde han og pegede på en lille skohylde. "Bor du alene?" Spurgte jeg ham, han grinte svagt. "Det kan man vel godt sige." Sagde han, jeg forstod ikke helt.

 

"Og hvad skal det sige?" Spurgte jeg ham. "Min far arbejder tit i udlandet, og min mor er gade tikker et sted i New York. Hun havde ikke penge til at have mig den gang, så hun gav mig til mig far. Jeremy, som han forresten hedder." Sagde han, ej hvor sørgeligt. Altså det med hans mor. "Det er jeg ked af at høre, det om din mor." Sagde jeg, han vendte sig lidt om mod mig, da han stod med ryggen til før. "Det skal du ikke være, hun er død for længst. Jeg har aldrig rigtigt kendt hende, så det er lidt ligemeget." Sagde han koldt. Hvorfor skal han være så kold hele tiden? "Øh... okay, skal vi komme igang." Spurgte jeg ham.

 

"Ja, kom vi går ovenpå." Sagde han, og jeg gik med ham ovenpå. Vi kom ud til en korridor af en slags, her var tre døre. Den ene stod der toilet på, og var af egetræ, og den anden var sjovt nok også et egetrædør, den sidste var egetrædør. Men der var ud skåret mærker på den, som en kniv der havde skåret igennem noget af døren. Jeg håbede ikke det var Justins dør. Jeg stod i lidt tid og gloede på døren, indtil Justin åbnede døren. Det er så mit værelse." Sagde han, og med det samme kunne jeg se et nedslidt drengeværelse.


Han havde en sovesofa i sort, hans dyne var stor og tyk, og det samme var hans hovedpude. Han havde nøgne plakater af piger, med de var ved at falde ned på gulvet fordi de havde fået huller, og man kunne ikke engang se dem mere. Hans vægge var malet i en meget mørk blå farve, så mørk at man skulle tro det ikke også var sort. Han havde et vindu, men der var et gardin der var trukket for. Han havde et skrivebord i hvid? Det var lidt underligt? Og der lå en masse dokumenter og andre ting på f.x hans computer. Hans skab var ok stort, men sjovt nok også sort, ellers havde han nu ikke så meget. Jeg gik lidt ind i værelset, med Justin lige bag mig.

 

"Jeg starter lige min computer, sæt du dig bare ned imens." Sagde han venligt, jeg satte mig ned på hans seng og kiggede rundt omkring. "Hvor er her mørkt." Sagde jeg, han grinte hæst. "Det ved jeg, men det gør mig på en måde... mere roligere." Sagde han, jeg overvejede at spørger om jeg må tænde for noget lys. "Må.. jeg tænde.. for noget lys?" Spurgte jeg ham, han nikkede kort. Jeg gik hen til stik komtakten og med et tændte lyset sig. "Kom her over igen, den er startede op." Sagde han, jeg gik over til ham, og så på skærmen. Vi gik ind og lavede et nyt dokument.

 

"Skal jeg skrive?" Spurgte jeg ham, han nikkede go gav mig computeren. Jeg startede med at skrive overskriften Jupiter. Og helt ude i siden skrev jeg mit, og Justins navn. "Jeg åbner lige en side om Jupiter og dens fakta." Sagde jeg, han nikkede og jeg åbnede en side. Jeg skimtede teksten igennem og fik skrevet noget. "Må jeg skrive nu?" Spurgte Justin, jeg kiggede over på ham. "Ja." Sagde jeg og rakte ham computeren. Jeg bemærkede hvor hurtigt han skrev på tastaturet, det gik ret hurtigt. "Godt, hvad mangler vi mere?" Spurgte jeg ham om, da han allerede havde skrevet en side. "Et billede, vil du vælge et?" Spurgte han med et skævt smil. "Øh.. okay." Sagde jeg og gik ind på google for at finde et billede. Jeg fandt et billede og klikkede på det.

 

"Hvad med det her?" Spurgte jeg ham om, han nikkede med et lille smil. "Det flot." Sagde han, og valgte det billede og satte det ind i vores stil. Jeg sendte det til vores lærer, og lukkede computeren sammen. "Det var godt vi fik lavet den." Sagde jeg og kiggede over på Justin, man han kiggede allerede over på mig. Han så direkte ind i mine øjne. "Halo Justin er du der?" Spurgte jeg ham, og viftede med hånden. Han rystede på hovedet. "Ja.. øh.. hvad?" Sagde han, jeg smilte lidt. "Jeg tager hjem nu." Sagde jeg og skulle til at rejse mig op, da han tog fat i mit håndled. "Please... bliv her." Sagde han, jeg rynkede brynene og tænkte så lidt. Det skader vel ikke at blive i et par minutter. "Okay, men jeg skal seneste hjem klokken 17:00 da mine forældre kommer hjem ca. der." Sagde jeg, han nikkede med et lumsk smil.

 

"Selvfølgelig babe." Sagde han fræk, jeg kiggede lidt underligt på ham, men trak så på skulderne. "Hvad skal vi nu lave?" Spurgte jeg ham, han smil blev større og større. "Hvad med 10 face?" Spurgte han mig. "Hvad går det ud på?" Spurgte jeg ham om. "Jeg stiller 10 spørgsmål til dig, og du SKAL svare, og det SKAL være ærligt." Sagde han, jeg tænkte mig om. "Okay, du starter bare." Sagde jeg, hans smil blev større.

 

"Ok. Er du jomfru?" Spurgte han, det var meget pinligt at skulle indrømme...Nej jeg var faktisk ikke jomfru. Jeg havde engang en kæreste, men han var bare ond. "Nej." Sagde jeg, hans andsigt skiftede fra lumsk til meget lumsk. "Så ved du sikkert hvordan det virker?" Sagde han. "Ja." Sagde jeg. "Med hvem?" Spurgte han. "En gammel eks. "Sagde jeg. "Hvad hedder han?" Spurgte han. "Noah Williams." Sagde jeg. "Kunne jeg blive din kæreste?" Spurgte han.

 

"Måske." Sagde jeg bare totalt køligt. "Hvad skal der til?" Spurgte han. "Meget til." Sagde jeg. "Som hvad?" Sagde han og kiggede mig dybt i øjnene der lyste af håb og svar fra mig. "At jeg ved mere om dig fx." Sagde jeg. "Hvor meget ved du om mig?" Spurgte han. "Du hedder Justin Drew Bieber, Du har en far der tit arbejder, din mor er død, og folk kalder dig for fare. Men hvorfor ved jeg ikke." Sagde jeg, han nikkede. "Ved du hvor gammel jeg er?" Spurgte han. Jeg trak på skulderne. "Jeg er ikke sikker 20?" Sagde jeg han nikkede. "Nemlig. Kunne du godt mig?" Spurgte han, jeg trak på skulderne. "Måske ikke lige nu. Men engang måske...." Sagde jeg. Han nikkede og kiggede stadig på mig. Ja nærmer gloede.

 

"Nu er det mig. "Sagde jeg han nikkede. "Er du jomfru?" Spurgte jeg. "Nej" Sagde han kækt. "Hvem var din første?" Sagde jeg. "Jennifer Martinez." Sagde han. "Er det længe siden?" Spurgte jeg ham. "Ja." Sagde han. "Hvor længe siden.?" Spurgte jeg ham. Han trak på skulderne. "5-6 år siden." Sagde han What! Havde han allerede sex som 14-15 årig, jeg havde seriøst store øjne. " Er du en player?" Spurgte jeg ham om, han trak på skulderne. "Nej, det er nu snarere pigerne der tror vi har noget, selvom vi ikke har." Sagde han, jeg troede nu ikke helt på ham. "Har du søskende?" Spurgte jeg ham om.

 

"To halv søskende, de er på børnehjem og min far gider ikke at have dem da det ikke er hans men min mors. Jeg ved det er ondt, men jeg vil ikke gøre noget ved det." Sagde han, jeg nikkede. Det var sørgeligt. "Ved du hvad de hedder?" Spurgte jeg ham. "Ja." Sagde han. "Hvad hedder de så?" Spurgte jeg ham om. " Jasmyn og Jaxon Bieber." Sagde han, det var da nogle søde navne, det er bare synd at de er på børnehjem. " har du set dem?" Spurgte jeg ham, det kunne godt være at han vidste hvad de hedder, men ikke hvordan de ser ud. "Ja en gang, de var ikke rat store." Sagde han. "Vil du gerne have dem her hvor de kan bo?" Spurgte jeg ham. "Ja... men... min far vil ikke have at jeg skal se dem." Sagde han. "Så adoptere jeg dem bare.." Mumlede jeg, det er så trist at de skal på børnehjem, og at der ikke er nogen der vil have dem.

 

Jeg ved godt lidt hvordan det følelse, at man føler man ikke er noget hver, når man sidder på det børnehjem i flere år og der ikke er nogen der vil hente dig. Det føles sikkert som om ingen vil have dig, eller at du ikke er god nok i denne verden. "Vil du virkelig adoptere dem, bare så jeg kan se dem?" Spurgte han. "Ja, hvis jeg selv havde plads i huset. Når jeg flytter hjemmefra engang så tager jeg dem, og så må du komme ligeså tit du vil og besøge dem." Sagde jeg, han smilte lidt og grinte samtidigt. "Ha ha ha... Nu må vi se." Sagde han.

 

~~~~~~~~

 

Vi havde nu siddet i hans seng og snakket om alt mellem himmel og jord, og lært hinanden bedre at kende. Jeg vidste nu at Justins ynglings farve var lilla, blå, gul og hvid. Eller jeg husker mega dårligt, men det var noget alla det. Han vidste nu at min ynglings farve var orange, grøn, og blå. Hans livrat var Spagetti med kødsovs, og min var McDonald, og sushi. Hans ynglings dyr er et pindsvin, jeg ved det var underligt så jeg spurgte hvorfor? Han svarede fordi han syndes de var vildt nuttede. Med deres øjne, og at de var så små at man kunne have en i hånden. Mit ynglings dyr er en løve. Da jeg sagde det spurgte han også hvorfor. Jeg sagde bare at det var fordi jeg syndes de var flotte, og spærlige men jeg vidste bare ikke hvorfor. Han kunne godt lide R&B og pop Musik, og jeg kunne lide R&B, pop, og Pop-Rock. Musik i ved lidt ligesom Avril Lavings, p!nk, o.s.v.

 

"Har du nogle søskende?" Spurgte Justin, jeg nikkede. "Hun hedder Anna, og er 7 år gammel." Sagde jeg, han nikkede. "Hun er på alder med Jasmyn." Sagde han jeg nikkede. "Ja det er hun vel. Min mobil vibrerende i min lomme, jeg tog den op og jeg havde fået en sms fra min mor. "Kom hjem inden for 5 min, ellers vanker der stuerast. -Mor." Stod der, shit jeg havde glemt alt om klokken. "Justin jeg må smutte nu, jeg havde helt glemt klokken." Sagde jeg, han nikkede. Så ses vi vel bare." Sagde han. "Ja, foresten skal jeg spøger dig om noget. Jeg skriver bare okay?" Spurgte jeg ham, han så underligt på mig men nikkede så. "Vi ses babe." Sagde han, jeg vinkede farvel og tog benene på nakke og hjem igen.

 

Jeg var nået op til døren og skyndte mig at åbne den. "Jeg er hjemme!" Råbte jeg i huset. "Lige til tiden, hvorfor var du så længe om det?" Spurgte min mor som kom ude fra køkkenet. "Jeg skulle lave lektier med en over hos ham, så det tog li..." Min mor cutte mig af. "Ham!" Nærmest skreg hun. "Ja ham mor, jeg er 19 år!" Sagde jeg højlydt. "Gå op på dit værelse unge dame, det her gider jeg ikke at diskontere nu!" råbte hun ad mig. Kæft hun var klam at høre på. "Jeg har også et liv mor!" Råbte jeg lige i hovedet på hende. Ja jeg havde et liv, og nej jeg og Justin vil stadig ikke komme sammen. "Hvem siger også vi havde haft sex mor, han er bare en ven!" Råbte jeg ad hende, jeg gad hende seriøst ikke. "Gå op på dit værelse!" Råbte hun.

 

"Klokken er kun 17:00 selv en 11 årig får lov til flere ting end jeg gør!" Råbte jeg af hende igen. "NU!" Råbte hun, jeg sukkede sur, og var lige ved at skrige så højt at selv jeg vil blive døv bagefter. Jeg gik ind på mit værelse, og låste døren efter mig. Jeg gad seriøst ikke min mor lige nu, jeg må sgu heller ingen ting. Jeg mener jeg kom til tiden, men da jeg sagde at jeg var sammen med en fyr flippede hun seriøst ud. Jeg slappede lidt af efter 30 min, jeg gik ind på face, og kom i tanke om at jeg skulle spørger Justin om han viste, hvem der havde bankede Ethan og Jake. Jeg så at han var online, og jeg begyndte at skrive til ham.

 

"Hej Justin, jeg skulle spørger dig om noget." Stod der, og efter lidt tid stod der. "Hej, ja hvad er det?" Spurgte han, jeg begyndte at skrive. "Ved du hvem der havde bankede Ethan og Jake? For da jeg vågnede op ved skolesygplejskeen kom de to ind og havde blodtud og brækkede arme." Stod der, efter 4 min kom der svar. "Øh.. nej." Stod der, men jeg var nu ikke helt overbevist. "Må jeg spørger dig om noget mere? Hvorfor kalder folk dig for fare/ farlig" Stod der, han svarede tilbage. "Det en lang og indviklede historie. Jeg må smutte nu.-Justin<3" Stod der, gad vide hvorfor folk kalder ham for fare, og noget siger mig at det ikke er noget han vil snakke om. "Okay ses.- Stella :-)" Stod der. Jeg vil gerne vide det, men jeg må vel bare vente. Måske skal jeg spørger ham igen i morgen...

 

 

 

 

 

 

1. Undskyld at jeg ikke har skrevet i lang tid, men har været på Bornholm.

2. Her er et nyt kap, og jeg håber i kan lide den.

3. Smid gerne et like oven i.

4. Skriv gerne i kommentaren hvad jeg kan gøre bedre.

5. jeg skrive nok engang i næste uge eller i morgen.

6. Tak fordi i gider at læse med, det betyder meget.

7. Hilsen- Mig<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...