Mit liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 maj 2014
  • Opdateret: 25 maj 2014
  • Status: Igang
Dette er en rigtig historie. Jeg skriver i denne historie om mit liv, lige så langt tilbage som jeg kan huske.

0Likes
0Kommentarer
108Visninger
AA

2. Og så kom det uventede..

Da jeg var 13, begyndte jeg til spejder. Det var en stor omvæltning af mit liv, på en god måde. Jeg var med på spejdernes lejr 2012, og der mødte jeg en der hedder Jesper. Jesper var en af de få personer jeg stolede på, hvilket jeg stadig gør. Jeg kom dog først med om mandagen, da jeg skulle hjem fra Østrig først. Allerede om onsdagen kom jeg til skade med en kraftig forstuvet ankel, som var røget af led, og 2 af ledbåndene var næsten revet over. Grunden til at jeg kom så voldsomt til skade, var fordi jeg legede vandkamp med Jesper, han løb sådan over imod mig fordi han ville kaste vand på mig, og ide han gør det, glider han i græsset og styrter direkte ind i min fod. 

Senere på året var jeg sammen med ham, vi havde det rigtig hyggeligt, og det var sjovt. Men så mødte jeg hans lillebror, Martin. Jeg mødte ham, da vi var til julemarked D. 1. december 2012. Vi skulle sammen stå i det muntre køkken, hvor det gik ud på at smadre så mange tallerkener og kopper som muligt. Det endte så med at det var os selv der stod og kastede til sidst, og jeg ramte ham med en tennisbold lige på kinden. Jeg skyndte mig hen til ham for at sige undskyld, men kunne ikke helt lade være med at grine over det. Vi gik indenfor for at få lidt at spise. 
Inden han tog hjem fik han mit nr. og så begyndte vi at skrive sammen.

Der gik ikke mere end 15 dage før han begyndte at lægge an på mig, og jeg bed på, for jeg kunne virkelig godt lide ham. Hvad jeg ikke vidste var, at det var starten på et mareridt. Vi blev "venner med fordele" og vi var sammen, og kyssede og gjorde forskellige ting. Men han blev ved med at stoppe det vi havde sammen, og så ville han blive ved med at have mig tilbage. Til sidst endte det med, at han sagde, at han var ved at få en kæreste, så han stoppede det helt. Ikke mindre end 2 uger efter, skrev han til mig, at han savnede mine kys. Men jeg sagde til ham, at han jo var ved at få en kæreste, men han svarede bare, at han ikke havde fået det endnu.

Jeg blev ved med at håbe på, at han ville have mig tilbage. Jeg gik og græd hver dag i skolen, og jeg endte med at græde en aften til spejder. De sendte mig til psykolog for at få hjælp. Jeg var nødt til at forklare dem, om og om igen, at han ville have sex med mig, men at jeg ikke kunne få mig selv til det, og en halv uge efter det, havde han stoppet det. 

Det var faktisk den værste fødselsdag i mit liv. Han hverken skrev eller sagde tillykke til mig, og det gjorde mig vildt ked af det. Men jeg overlevede, og begyndte at gå til psykolog i hver uge, fordi de mente, at det var godt til mig. Men jeg følte at det var underligt, at jeg var den eneste der gik til psykolog, så jeg følte mig som en outsider.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...