Serimorderen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 maj 2014
  • Opdateret: 15 maj 2014
  • Status: Færdig

0Likes
1Kommentarer
102Visninger

1. Karma

Han gik ind mod byen, den så ud til at ligge rigtig langt væk. Det sneede, det havde det gjort i flere dage nu, og han kunne egentlig ikke forstå, at det ikke var stoppet. Men han havde gået i det så længe, at det ikke gjorde ham noget mere. Det eneste han lod mærke til, var smerten i hans højre arm som var brækket. Den hang slapt ned af siden på ham i det gamle brune stof, som skulle forestille en jakke. 

Han havde næsten ikke flere kræfter, det havde været hårdt at gå med vådt tøj i 2 dage uden mad og kun en lille smule hvile. Det eneste tidspunkt han egentlig rigtig stoppede, var når hans arm gjorde alt for ondt. 

Han gik rundt om hjørnet, og så stoppede han. Han vidste, at han var nødt til at blive ved med at gå. Nødt til at nå ind til byen, og han var nødt til at nå derind så hurtigt, som han kunne. Han begyndte at gå igen, det gik stadigvæk alt for langsomt.  Han var i tvivl: Kunne han virkelig nå ind til byen hurtigt nok? 

 

Han begyndte at gå hurtigere, der skød en smerte igennem hans fødder, ben og ryg. Smerten var så stor, at han var lige ved at besvime, men han blev ved med at gå. Det begyndte endnu en gang at blive mørkt. Han satte farten yderligere op, han var der næsten nu. Der kom en bil kørende bagfra, så han kiggede. Han så direkte ind i førerens kolde øjne, der var intet andet end had i dem. Men alligevel gik der et stykke tid, før det gik op for ham, at hvis han ikke reagerede hurtigt, var han så godt som død. Han hoppede til siden og landede med den ene fod nede i grøften, og resten af hans krop væltede med ned. Han væltede rundt i sneen, og da det endte med at han landede på sin arm, så skreg han. Han kunne høre, at bilen var stoppet. En bildør åbnede og blev smækket i, og så hørte han fodtrin. De kom tættere på, og han lå musestille for ikke at blive opdaget. Fodtrinene stoppede lige over hans hoved, og hans hjerte stoppede i et sekund. 

Endelig, efter hvad der føltes som 10 min, gik fodtrinene igen, og han hørte bildøren smække. 

 

Bilen kørte væk, og han skyndte sig op ad grøften. Han løb, alt hvad han kunne, og endelig nåede han byen. Der var helt øde, der var kun lys i en af butikkerne. Alle gaderne var tomme, så han besluttede sig for at gå ind i den butik, hvor lyset var tændt. Døren til butikken stod på klem. Han tog forsigtigt fat i pistolen i venstre lomme, og så åbnede han døren og gik ind. Der var varmt derinde, og tomt. Det undrede ham, men lige pludselig brasede der en ind af døren i den anden ende af rummet. Han trak hurtigt pistolen op af lommen og sigtede mod ham, der kom ind. Han kunne se skrækken i hans øjne, og fik ham så til at fortælle, hvem han var. Han hed Ole, sagde han. Han sagde så undskyld, og stak pistolen ned i lommen igen. Ole og han gik hen til disken og snakkede lidt. Han spurgte Ole, hvor alle var henne. Ole forklarede, at de havde hørt, at der havde været en seriemorder i en by knap 30 km væk. Han sagde farvel, og så gik han. 

 

Han havde fået at vide, at der lå en politistation ikke ret langt væk, så der gik han hen. Alle døre og vinduer var dækket til, ligesom i resten af byen. Han gik ind, og indenfor lignede det en helt almindelig dag på politistationen derhjemme. Men alle sad med en meget seriøs mine. De var ved at opklare de mord, der ikke var blevet opklaret fra den anden by.. Han gik hen til det, som lignede chefens kontor, og bankede på. Der blev råbt, at han gerne måtte komme ind. Han tog fat i håndtaget og gik ind. Chefen blev bange, da han kom ind, men præsenterede sig så som Lucas. Han nikkede dog bare til ham til gengæld. Han havde taget fat i sin pistol, men så begyndte han at blive nervøs. Kunne han bare gøre det igen, det som han havde gjort i den anden by? Lucas kunne se på ham, at han var nervøs. Han trak pistolen op af lommen, og sigtede på Lucas, men lige idet han skulle til at trykke på aftrækkeren, kom der en ind ad døren. Han vendte sig hurtigt om, og sigtede på ham i stedet for. Lucas var hurtig og tog den pistol, han havde liggende i skuffen. Så sigtede han på ham, og han vidste, at det var slut nu. Han skød, og lige efter skød Lucas. Han ramte ham ikke så, han ville dø af selve skuddet, men han forblødte. Hvis han dog bare havde ladet være den her gang, så havde han stadig levet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...