Cry In Hell

*Dette er toeren til Trouble in Hell*
Af alle de ting Charlie gerne ville som syttenårig var det at blive gravid ikke en af dem. Og især ikke med Harry Styles fra One Direction. Forvirret og alene må Charlie finde ud af havd hun skal gøre med barnet, men to ting er sikre: Hun skal ikke beholde det og Harry må ikke finde ud af det...

35Likes
27Kommentarer
4441Visninger
AA

12. Charlie...Friends

Selvom jeg ville hade at indrømme det, så havde jeg faktisk hygget mig med Bella i går. Da hun  i morges havde spurgt hvad mine planer var, havde jeg sagt at jeg ville tage ud til nogen venner. Lidt nervøst gik jeg ned af Eddies indkørsel. Jeg havde ikke regnet eller skrevet, da jeg gerne ville overraske ham. . Jeg ringede på døren, og det var hans mor, der åbnede.

"Charlotte, hvad laver du her? Jeg troede du var blevet sendt til England, for at få dine manere rettet." Hun kunne ikke lide, da hun mente jeg havde en dårlig indflydelse på hendes søn. Og så havde hun fået en ide om at jeg rent faktisk hed Charlotte, fordi hun mente, min familie var for fin til at kalde deres datter Charlie. Det var min fars side også, det var så også min mor, der havde valgt mit navn.

"Jeg havde alt for dårlige manere til at de overhovedet ville prøve at hjælpe, så de sendte mig hjem," sagde jeg. "Er Eddy hjemme?"

"Ja, Edward er på sit værelse," sagde hun og lod mig komme ind i huset. Jeg gik op ovenpå, da jeg vidste hans værelse var der og jeg kunne høre Highway to Hell strømme ud af højtaleren, og han var nok den eneste, der hørte AC/DC i hans familie. Jeg åbnede døren og begyndte at skråle med på sangen.

"HEY SATAN! PAYING MY DUES PLAYING IN A ROCKING BAND!" sang jeg. 

"Holy shit, Charlie!" udbrød han og skruede ned for musikken. "Hvordan fanden kan du allerede være hjemme?"

"Hey du skal ikke skrue ned for min skyld," sagde jeg.

"Hvornår kom du hjem?" 

"AasI går aftes. Det var sent," tilføjede jeg.

"Hold nu kæft jeg har savnet dig," sagde han. "Det har fandme ikke været det samme at feste uden dig."

"Årh, jeg har også savnet dig," sagde jeg. 

"Forresten, så sendte du mig aldrig et billede af hvad du var nede at købe, da du shoppede i London," sagde han.

"Ved du hvad, Eddy, nogen gange tvivler jeg på om du er bøsse eller simpelthen bare er en pige," sagde jeg.

"Se der var den Charlie, jeg sendte til England," sagde han. "Nå hvad købte du så?"

Jeg havde lagt det polaroid, jeg havde købt, ned i min taske og viste ham det.

"Hold nu kæft, hvor er det fedt," sagde han og vendte det rundt og rundt, så han virkelig kunne se det. "Har du fået taget nogen gode billeder endnu?"

"Ikke endnu," sagde jeg og tog det fra ham, hvorefter jeg tog et billede. "Nu har jeg," sagde jeg og viste ham det.

"Jeg er rørt," sagde han. "Så du nåede ikke at tage nogen billeder af din 1D fyr?"

"Shit,'" mumlede jeg.

"Hvad havde du regnet med at vi ikke ville finde ud af det?" spurgte han.

"Hvordan?" stønnede jeg.

"Du ved de fremtidige husmødre med falske kasser?" startede han.

"Du mener barbierne?" spurgte jeg. Barbierne var vores kælenavn til de populære cheerleader wannabees, som var noget af kvalmefremkaldende man kunne forestille sig.

"Ja, dem."

"Hvad sagde de?"

"De havde set billeder af dig ham 1D bøssen med krøllerne sammen på twitter, og ja I ser ret så forelskede ud," fortalte han. "Og jeg føler jeg har krav på som din bedste ven at høre alt sladderen som den første."

"Okay, så," sagde jeg. "Jeg tog ud på en natklub, Funky et eller andet, og jeg blev ret så fuld, og da jeg var på vej ud af klubben, faldt jeg om på jorden, fordi jeg havde drukket en del, og så tog Harry mig med hjem til ham. Den næste dag inviterede han mig så på en date og..." Sådan om fortalte jeg de uger eller dage - hvad man nu ville kalde dem - med Harry. Dog undlod jeg at fortælle noget om min graviditet.

"Okay, jeg har en del spørgsmål," sagde Eddy, da jeg havde fortalt færdig. "Først og fremmest, du hadder One Direction, så hvorfor besluttede du dig for at tage på en date med en af dem?"

"Jeg har absolut ingen anelse, men jeg ved ikke, jeg tror barre jeg blev nysgerrig og så var der et eller andet charmerende over ham," svarede jeg.

"Godt så, andet spørgsmål Blev du forelsket?" spurgte han.

"Jeg svarer kun hvis du lover at du ikke vil fortælle det videre til nogen," sagde jeg.

"Du har mit æres ord," sagde han. "For som du ved så er mænd meget mere pålidlidelige end kvinder. Og kom så lille brysteholder, svar på spørgsmålet."

"Ja, jeg blev virkelig forelsket i ham, og jeg delte ting med ham, som jeg kun har kunnet fortælle til jer," sagde jeg.

"Okay, så, tredje spørgsmål: Hvad fik du i fødselsdagsgave?"

"Er du sikker på at du ikke er en pige?" drillede jeg.

"Helt sikker, sidst jeg tjekkede havde jeg en penis," svarede han. "Og nu fortæller den lille brysteholder mig hvad hun fik i fødselsdagsgave."

"Jeg fik den her taske," sagde jeg og viste ham min taske, "en masse Mac makeup, et par Dr martens med nitter overalt og den her halskæde," sagde jeg og viste ham den lille halskæde, jeg havde fundet i går."Og så omkring to uger før min fødselsdag fik jeg en stitch bamse af ham."

"Vent, vil det så sige at han kender til det med Stitch?" spurgte Eddy. Eddy var den eneste anden udover John og Esme der kendte til det med Stitch, eller Harry kendte jo også til det, men jeg havde fået Eddy til at sværge at han aldrig ville sige noget til nogen om det.

"Gider du godt at dæmpe dig?" bad jeg.

"Undskyld," sagde han. "Men hvordan?"

"Det var da vi var ude på vores første date," sagde jeg og fortalte ham om da vi kiggede på bamserne i Disney butikken. 

"Men hvordan fik du så bamsen?"

"På vores anden date havde han arrangeret en Lilo og Stitch tema date, og der hvor jeg skulle side var der en Stitch," fortalte jeg og smilede ved mindet.

"Årh, hvor romantisk."

"Havde du flere spørgsmål?" spurgte jeg.

"Ja, hvordan kan det være at din mor og far er i live og tilbage så at sige?" spurgte Eddy.

"Jeg ved det ikke, lige pludselig dukkede de bare op ved døren," sagde jeg.

"Okay, jeg har et sidste spørgsmål," sagde Eddy.

"Nej, jeg ved ikke hvad de har lavet de sidste 12 år," sagde jeg. "Jeg har prøvet at undgå alt hvad der har med det emne at gøre."

"Det er ikke det," sagde han. "Og du må ikke tage det her forkert eller noget, jeg er virkelig glad for at se dig, men hvorfor kom du egentlig allerede tilbage? Du skulle jo første komme hjem til August?"

Jeg burde have set det her komme, men alligevel havde jeg ikke forberedt noget svar. Jeg måtte improvisere.

"Jeg orkede bare ikke at se på min mor eller far længere, så jeg bad om at få en billet hjem af John og Esme, og de sagde fint, men så skulle min mor med mig," løj jeg.Eller ikke helt. Jeg mere halvløj.

"Hvorfor sagde du så ja?" spurgte han. Der manglede et eller andet. 

"Fordi den sidste uge inden jeg fløj hjem, boede jeg hos Harry, og det skete noget mellem os, og jeg ville bare ikke kunne holde ud at skulle være så tæt på ham mere, og så..." Det her var faktisk delvist sandt.

"Hvad skete der?" spurgte han.

"Jeg gider ikke at snakke om det okay?" snerrede jeg. 

"Okay," sagde han og trak på skolen. Der var stille i rummet, lige med undtagelse af der Eddys mor sagde hun tog til yoga. Ellers var der indtil Eddy sagde noget: "Jeg tænkte på, de andre hænger ud nede i centeret. Skal vi tage derned og mødes med dem?"

"Perfekt," sagde jeg. Det ville være rart at kunne slappe af og ikke skulle tænke på hverken Harry eller Jace.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...