Cry In Hell

*Dette er toeren til Trouble in Hell*
Af alle de ting Charlie gerne ville som syttenårig var det at blive gravid ikke en af dem. Og især ikke med Harry Styles fra One Direction. Forvirret og alene må Charlie finde ud af havd hun skal gøre med barnet, men to ting er sikre: Hun skal ikke beholde det og Harry må ikke finde ud af det...

35Likes
27Kommentarer
4541Visninger
AA

15. Charlie...Doctors visit

*2 dage senere*

Jeg sad i venteværelset hos lægen. De sidste to dage havde jeg brugt sammen med mine venner. Som sædvanligt havde de drukket sig stangstive, men med held og snedighed havde jeg undgået at drikke. Jeg havde ikke noget imod ikke at drikke, men alligevel følte jeg mig lidt udenfor, og jeg kunne mærke at selvom jeg havde det sjovt, så kunne jeg ikke nyde festen på samme måde. Harry og Jace blev ved med at dukke op i mine tanker, og selvom jeg ville gøre alt for at kunne drikke og glemme dem, var der barre ikke mulighed for det. 

"Hvad tænker du på?" spurgte Bella og afbrød mine tanker. 

"Bare hele den her situation," svarede jeg.

"Og du er sikker på at det er det her du vil gøre?"

"Ja, jeg kan ikke give barnet væk og jeg vil ikke kunne beholde det," svarede jeg.

"Må jeg spørge hvorfor?" spurgte Bella.

"Jeg har levet hele mit liv for at prøve at undgå at ende som dig. For at slippe væk fra det omdømme som pigen, hvis mor fik hende som teenager og derefter stak af. Hvis det kom ud at jeg også var gravid, det ville ødelægge alt det jeg har opnået. Og hvis jeg så beholdte det, jeg ville aldrig kunne slippe ud af den her by, jeg ville være fanget, og jeg ville ende med et sølle minimumslønsjob i supermarkedet, og det her barn ville aldrig kunne komme ind på et ordentligt college, og det ville ødelægge både mit liv og barnets, og det ville ikke være fair for nogen af os. Især ikke barnet, den har ikke gjort noget, den fortjener det ikke, det er dets skyld at jeg er en idiot der ikke tænkte sig om. Han fortjener et godt liv."

"Hvorfor bortadoptere du hende så ikke bare?" spurgte Bella.

"Det ville jeg ikke kunne gøre," sagde jeg. "Jeg ville ende med at elske det for meget, jeg ville kunne give det væk. Det gør jeg allerede," tilføjede jeg mumlende til sidst.

"Charlie Hansen," kaldte hende lægesekræteren. Jeg havde fået min mors danske efternavn.

"Godt, at se dig, Charlie," sagde min læge, dr. Peterson. "Og er det ikke Isabella Hansen? Jeg tror sidste gang jeg så dig, var der Charlie var en lille pige, og havde influenza. Jeg hørte at du og din kæreste pludselig en dag forsvandt."

"Ja, men det er nu ikke mig, vi skal snakke om mig, det er jo Charlie," sagde hun.

"Ja, det er det jo. Hvad er der så galt med dig?"

"Jo, der er mange ting, men jeg tror at der skal en psykolog til de ting," sagde jeg. 

"Okay, så. Frøken Hansen..." begyndte dr. Peterson, inden han blev afbrudt.

"Fru Church," rettede Bella.

"Ja, æhm, jeg tror det vil være bedst hvis jeg snakkede med Charlie alene," sagde han.

"Helt fint, jeg venter udenfor," sagde Bella og gik ud. 

"Så Charlie, hvad er det jeg kan hjælpe dig med?" spurgte han, da Bella var gået ud. 

"Jeg er gravid, og jeg vil gerne have en abort," sagde jeg.

"Okay, og du er helt sikker på at du er gravid?"

"Den test jeg tog var 99,9% sikker og jeg tissede på to og de var begge positive," sagde jeg.

"Javel, ja, men jeg vil alligevel tage urin prøve for at være helt sikker," sagde han og viste mig ud på toilettet hvor jeg skulle tisse i en lille kop og derefter vente i fem minutter på et resultat. Sms'er fra Harry blev ved med at komme ind, selvom jeg havde sagt at han skulle lade mig være i fred. Men det var alligevel rart. I starten bad han mig kun om at komme tilbage, men efter en dag eller sådan noget begyndte han at fortælle mig hvad han gik og lavede. Det var rart at høre fra ham selvom jeg ikke svarede. Men jeg kunne godt lide at jeg vidste hvad han lavede og stadig tænkte på mig.

"Ja, Charlie, så har jeg resultatet af testen og den er positiv," sagde dr Peterson.

"Så jeg er gravid," sagde jeg og lukkede øjne. Der havde nok været et lille spinkelt håb om at de prøver jeg havde taget havde taget fejl, men nu var det blevet bekræftet. Jeg var med barn.

"Du sagde tidligere at du gerne ville have en abort," sagde han. "Er du helt sikker?"

"Ja, og hvis det er muligt vil jeg gerne få bestilt en tid så hurtigt som muligt," sagde jeg.

"Okay, jeg prøver lige at tjekke hvornår vi har tid til dig," sagde han og vendte sig om mod computeren. "Vi har en tid mandag tidligst," sagde han og vendte sig mod mig igen.

Det var torsdag i dag, så det var vel nok okay.

"Okay," sagde jeg.

"Er der noget du kunne tænke dig at spørge om?"

"Øhm, er det mulighed for at få taget et billede af babyen inde i maven eller sådan noget," spurgte jeg. "Bare som noget at holde på."

"Ja, men det bliver dyrt. Ultralydsscanninger er ikke billige," sagde han.

"Hvor dyrt?" spurgte jeg.

"100 til 200 dollars," sagde han. Det kunne jeg godt klare. "Jeg havde sparet en masse penge sammen til London turen, men jeg havde en masse penge til overs derfra.

"Det er helt fint," sagde jeg. "Tager i kort eller? For det er sådan det er alle mine penge er," sagde jeg.

"Ja, du kan bare betale ude ved indgangen," sagde han. "Hvis du lægger dig ned så kan vi gå igang."

Jeg lagde mig ned og hev min bluse op hvorefter dr Peterson smurte noget blåt gele noget ned på min mave. Der var koldt. Pisse koldt faktisk.

"Ja det er rimelig koldt," sagde han og kørte en scanner hen over maven.

"Kunne du ikke have sagt det før du hældte det ned på min mave?" spurgte jeg retorisk.

"Så begynder der at dukke noget op på skærmen," sagde han og jeg kiggede på den. Det meste lignede blå klumper oven i hinanden, men midt i det hele var en lille mørkeblå klump som ikke lignede noget menneskeligt men som jeg alligevel gættede på var babyen.

"Er det babyen?" spurgte jeg.

"Ja."

"Hvor langt henne er jeg?"

"Omkring 2 uger så det er ikke så langt," svarede han. "Var det noget med at du gerne ville have et billede?"

"Ja," svarede jeg.

"Det får jeg ordnet. Her er noget papir til at tørre geléen væk," sagde han og gav mig et papir. "Jeg får lige ordnet billedet."

Omkring ti minutter senere var billedet klar. Det var virkelig underligt at se det. Det var min baby min Jace...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...