Cry In Hell

*Dette er toeren til Trouble in Hell*
Af alle de ting Charlie gerne ville som syttenårig var det at blive gravid ikke en af dem. Og især ikke med Harry Styles fra One Direction. Forvirret og alene må Charlie finde ud af havd hun skal gøre med barnet, men to ting er sikre: Hun skal ikke beholde det og Harry må ikke finde ud af det...

35Likes
27Kommentarer
4456Visninger
AA

29. Charlie... Fuck no

Jeg kiggede på Eddy og Sammy og de andre der sad og legede Sandhed eller konsekvens - selvom det nok mest kunne kaldes konsekvens for der var ingen der valgte sandhed - da Eddy pludselig råbte op.

"Hold nu kæft så er der sgu One Bøsse Direction!" råbte han og pegede.

Jeg kiggede i den retning han pegede og så det sidste jeg havde regnet med. Harrys boyband medlemmer Liam og Louis stod i stuen hos Steffi midt i mellem alle mine venner.

"Fuck nej," sagde jeg. Jeg kunne ikke tro det. Hvordan hade de fundet mig? Jeg havde aldrig fået givet Harry mit efternavn eller min adresse og desuden hvordan vidste de at jeg var her? Og skulle det lige have været i aften?

"Charlie må vi ikke godt lige snakke med dig?" spurgte Liam og lød nervøs.  Hvorfor var han nervøs? Det var ikke ham der burde være nervøs, jeg var den eneste der havde ret til at være nervøs. Hvad nu hvis de opdagede hvorfor jeg var taget hjem?

"Fint," sagde jeg og tog en slurk af vodkaflasken jeg havde i hånden. Jeg tog flasken med vodka med. "Den her vej," sagde jeg og hev dem med ud foran.

"Wow,, hvis i skal knalde så hav i det mindste lidt stil og gør det på toilettet eller i et gæsteværelserne," sagde Steffi da han så os.

"Bare rolig jeg har ingen interesse i at knalde dem her, men bare skrid indenfor så holder jeg øje med uønskede gæster," sagde jeg.

"Hvad var et lige Harry så i hende?" hørte jeg Louis mumle til Liam, men jeg ignorerede det.

"Fedt nok, mand, bare lov mig at de der barbieludere ikke kommer ind i mit hus," sagde han.

"No problemo," sagde jeg. "Jeg gider sgu heller ikke de ludere. Pisse klamme og fisefornemme," sagde jeg.

"Du er en skat," sagde han og gik ind i huset.

"Hvad betyder barbieludere?" spurgte Louis.

"Det er vores kælenavn til de irriterende kællinger der kun lytter til Top 40 og som tror det er en god ting ikke at have en hjerne eller evnen til at kunne selv," forklarede jeg.

"Når du siger top 40 lort..." begyndte Liam.

"Ja så jeg mener også One Direction," sagde jeg. "Selvom jeg må indrømme at ham Justin Bieber bøssen er uendeligt gange værre. Han skulle kraftedeme været røget i fængsel i januar. Og så er der ham der Robin Thicke. Jeg hader ham. Han er det mest mandschauvinistiske svin man overhovedetæ kunne forestille," sagde jeg og tog en tår af vodkaen. 

"Okay så," sagde Louis og kiggede på Liam.

"Hør, Charlie, jeg ved ikke hvor meget du ved, men Harry har altid haft det svært når det kommer til kærlighed. Han har nemt nok ved at finde piger, men når det virkelig kommer til kærlighed, så har det aldrig gået så godt for ham. Og lige indtil han mødte dig, ja, jeg tror nok han var ved at give op. Dagen efter han mødte dig var vi i studiet sammen og det var tydeligt at der var noget anderledes ved ham. På en god måde, han var gladere og før hver dag i var sammen blev han kun gladere. Også selvom du blev ved med at fornærme ham og hans musik..."

"Jeg siger kun hvad jeg mener," afbrød jeg.

"Må jeg tale ud?" spurgte Liam, og jeg rullede med øjnene, hvorefter jeg tog endnu en tår af vodkaen.

"Måske skulle du slappe lidt af med den vodka?" forslog Louis.

"Hvad rager det dig?" snappede jeg og tog provokerende endnu en tår.

""Hør min pointe er at Harry virkelig elsker dig," sagde Liam. "Jeg har aldrig set med et større smil på læberne, og det blev kun større når han hørte dit navn eller der blev snakket om dig. Han er den yngste af os alle sammen og for os er han vores lillebror og det gør ondt på os når han ikke har det godt. Og de sidste tre uger der har han ikke haft det godt."

"Jeg lytter," sagde jeg og tog endnu en tår af vodkaen.

"Jeg var sammen med Harry den aften han fandt din seddel," sagde Louis. "Han var utrøstelig. Han kunne ikke forstå hvad er var sket. Han blev bare ved og ved med at græde. Og en af grundene til det var at han ikke vidste hvad der var sket. Han vidste ikke hvorfor du lige pludselig stak af."

"Jeg stak ikke af," mumlede jeg mens jeg tog en tår af vodkaen.

"Hør, Charlie, vi beder dig ikke om at finde sammen med Harry igen, den eneste vi ville have dig til at gøre er at give Harry en forklaring på hvorfor du stak af," sagde Liam.

"Jeg stak ikke af," mumlede jeg igen.

"Okay hvad kalder du det så at løbe fra sine problemer? Når man tager ansvar over hvad en det er man gør galt og i stedet bare går sin vej uden en forklaring?" udbrød Louis pludselig og jeg kiggede rasende på ham. "Ved du hvad, Charlie, du var sgu den sidste person jeg havde forestillet mig gøre sådan noget. Når man tager i betragtning at det var præcis det samme som dine forældre gjorde mod dig da du ikke var særlig gammel, så er jeg fandme overrasket over at du er endt fuldstændig ligesom dine forældre!" råbte han og jeg havde aldrig følt mig så rasende som i det øjeblik. Jeg stak ham en lussing så hårdt som jeg havde mulighed for. Min ring fra min far var blevet drejet så stenene vendte ind mod mig.

"Av hvad fanden!"" råbte Louis og tog hånden til sin kind.

"Jeg er intet som mine forældre´!" råbte jeg. "De efterlod to børn som de selv havde fået og havde valgt at beholde. Jeg kunne aldrig finde på det. Fatter du det?! Mine forældre kunne ikke finde ud af at tage sig af mig og valgte at forlade mig. Du kan sige meget om mig, men jeg ville aldrig lade mit afkom i stikken og bare forlade det. Jeg efterlod i det mindste en seddel!  Ved du hvad jeg fik! Jeg fik ikke en skid! De skred fra mig og i tolv år vidste jeg ikke en skid om hvorvidt de var døde eller levende!" Jeg var rasende og jeg var tæt på at slå ham igen. Han havde krydset grænsen og det havde han åbenbart fundet ud af mig, men han havde tydeligvis ikke tænkt sig at undskylde.

"Jeg synes det er utroligt at du ikke selv kan se det," sagde han. "Du kan slet ikke se hvor stor en bitch du rent faktisk er!"

¨"Din stor selvfede, selvoptagede idiot!" råbte jeg. "Du kan slet ikke høre hvor dum er at høre på lige nu kan du? Det eneste du går op i er at tjene penge og kunne knalde med så mange piger som muligt så du kan beskytte dit rygte som heteroseksuel, men jeg har luret dig. Jeg ved godt du er bøsse og der er intet du kan gøre for at ændre det! Og vi ved alle sammen at du ikke er den eneste bøsse i bandet! Men ved du hvad jeg har et lille tip til dig: I stedet for at skjule det så omfavn det og fortæl det til alle! Gå ind og knald Eddy, men jeg gider ikke at holde på din lille hemmelighed længere!"

"Charlie!" advarede Liam og lagde en hånd på min skulder.

"Du holder bare kæft, Liam," råbte jeg. Jeg kunne ikke finde om ud af om jeg rent faktisk var vred på dem eller om det bare var alkoholen, men uanset hvad det var var det helt hundred mere end bare den her samtale det fik mig op at køre. Jeg tog en tår til af vodkaen.

"Hør her vi prøver bare at hjælpe dig og Harry..." begyndte Louis der så ret så pissed ud. Jeg vidste hvad jeg var nødt til at sige, og skulle jeg være ærlig så kunne jeg ikke lide.

"Harry kan rende mig fatter I det?!" råbte jeg. "Sig til ham at jeg ikke ville noget som helst med ham at gøre og at han kan rende mig i røven. Der var fandme en grund til at jeg forlod ham ikke idioter! For min skyld kan han brænde op i helvede og det ville ikke røre mig en skid!" Det var løgn. Men jeg løj kun for at beskytte ham. For at beskytte ham fra sandheden. Men det gjorde det ikke nemmere for mig at sige det. Det skar i hjertet på mig og jeg fortrød det med det samme.

"Shit," sagde Louis og kiggede bag mig.

"Charlie?" sagde han bag mig. "Charlie, er det virkelig rigtig?" spurgte han grådkvalt.

Shit Shit Shit tænkte jeg og det fløj rundt i hovedet.

Jeg vendte mig om og så ham. Med tårer i øjnene og så trist at jeg bare ville holde om ham men jeg kunne ikke.

"Harry, jeg," sagde jeg og prøvede at tage et skridt men snublede og faldt mod jorden.

Det sidste jeg lagde mærke til inden alt blev sort var en ufattelig smerte i benet og et par stærke armen der greb mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...