I skoven...

en lille intro der måske godt kunne blive en bog vis jeg tager mig sammen. :)

0Likes
0Kommentarer
124Visninger
AA

1. første kapitel

Christian hoppede af sin sorte hest. I dag skulle han skynde sig, så han havde ikke tid til at tøjre hesten. Han løb ind mod skoven. Han skulle ind til Karen, som boede i pandekagehuset. Nu tænker du nok, at et pandekagehus er et sted en heks ville bo, men nej. Pandekagehuset var byens bedste bager, specialiseret i pandekager. Christian var stamgæst hos Karen, selv om at han sjældent købte brød. Han fik nemlig Karen til at samle urter og svampe for ham, mod betaling. Da han gik ind, klingede dørklokken, og Karen kom løbene ned af trappen.

Gud jeg troede du var en anden! Næsten råbte Karen forbavset. Du kommer for sent.

Åh undskyld. Skal jeg komme tilbage en anden dag? spurgte Christian venligt.

Øm. Sagde Karen og skævede til det gamle bornholmerur. Nej ved du hvad, jeg har lige en halv time. Hvad skulle det være?

Jeg er her for at hente kosten. Sagde Christian

Når ja. sagde Karen, og kluklo. Hvor dum kan man være. Ja ja, den er ovre i skuret. Du kan selv hente den, hvis du vil. The? Det er hindbær.

Årh. du ved da at jeg aldrig kan sige nej til din hindbær-the. Svarede Christian smilende.

Da Christian gik ud, gjorde han sig umage for ikke at smække døren, og låse sig selv ude. Døren til skuret var låst, og selvom han vidste hvor nøglen var, klarede han det med et knips men sin højre hånd. Døren knirkede da Christian gik ind i skuret. Det var lille, rodet og støvet. På et træbord, der næsten fyldte hele skuret, lå kosten. Skaftet var af rødt kirsebærtræ og hårene af sort hestehår. Den var ikke meget, men det var nu stadig den flotteste kost, han havde set længe. Han pustede en smule af træstøvet af, for at kunne se linjerne, der var snittet ind i træet: Symbolerne for vand, ild, vind, jord, mørke og lys. De elementer der skulle bruges til at skabe magi. Han tog den op i sin hånd, og vejede den, mens han lod fingrene glide hen over træet, der var fint slebet. Han sukkede – den var perfekt. Han tog den i højre hånd og gik ud af døren. Da han lukkede døren, knipsede han med sin venstre hånd og mumlede stille Monupulus for sig selv. Han stod stille et øjeblik, og kiggede på efterårets flotte røde farver, der dækkede hele skovbunden, mens han indåndede den kolde luft. Det var ved at blive mørkt. Klokken var halv fem, men på dette tidspunkt af året blev det mørkt, når klokken var seks.

Christian! Råbte Karen og kom frem i dørkammen Der er the.

Tak jeg kommer nu svarede Christian på vej mod døren.

Normalt kunne Christian ikke lide the, men Karens søde og bitre hindbærte var en undtagelse. Karen startede en lille samtale, om hvilke urter der var at finde, på dette tidspunkt af året, og én kop the blev hurtigt til to og senere tre, men da der ikke var mere the i kanden, blev hjernen lidt klarere og Christian kom i tanke om, at han skulle hjem, før det blev mørkt. Han takkede Karen for the og sagde farvel. Christian gik ud af døren og lukkede den efter sig. Han fik et chok, da han vendte sig om og så at der stod en karet i gården. Der kom aldrig folk i skoven på dette tidspunkt, og bageren var lukket. Han gik langsomt hen mod kareten og kiggede ind. Der sad en ung pige på Christians alder og læste en roman.

Kan jeg hjælpe Dem med noget frøken? spurgte Christian venligt.

Hun kiggede overrasket op og smilede.

Åh! Er dette Karen Hansens hus? Spurgte hun med en fin og spinkel stemme.

Ja, det er det. Hvem skal jeg sige det er? Spurgte Christian og prøvede at efterligne hendes fine talemåde

De kan bare sige at det er Marie. Det skal hun nok forstå. Sagde hun med et lille smil.

Forstået sagde Christian og småløb hen til døren. Han åbnede døren uden at banke på og da Karen ikke var i stuen eller køkkenet løb han hen til trappen.

Karen! Råbte han. Der er en Marie her ude, som leder efter dig.

Åh nej. Jeg har helt glemt tiden. Råbte hun. Jeg skal nok komme. Sig lige til hende at jeg kommer om lidt ikke, og så ses vi.

Vi ses! råbte han tilbage. Christian tog kosten og gik hen til kareten.

Karen er lige midt i noget, men hun kommer om lidt sagde han

Mange tak. sagde pigen og vendte tilbage til sin bog

Han nikkede som farvel og småløb til bage til hesten for at nå hjem, før det blev mørkt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...