Hetz


1Likes
0Kommentarer
190Visninger

1. 1

Jeg bor i den del af landet hvor regeringen konstant er bange for at komme i krig, hvor de svage bliver sorteret fra. Det lærte jeg i en tidlig alder, jeg var 6 år gammel da de hentede min kun 10 år gamle storebror, det er ti år siden nu. Han var født for tidligt og var ikke helt udviklet, så han manglede en arm fra albuen og ned. De hentede ham efter ti år, mine forældre troede han var sikret, at det ikke var et stort nok handikap til at blive hentet. Jeg husker det tydeligt, selv om jeg vil glemme det, men det er vel det de gør, tager folk for at gøre de pårørende stærkere. jeg har lært ikke at blive for tæt med nogen.

Men i dag er dagen, dagen hvor vi skal inddeles og så ud på træning. Det sker hver femte år hvor alle fra 15 til 19 år bliver testet, for at se hvor de hører til i samfundet, dem der der ikke hører til noget sted bliver sendt ind i arenaen, hvis man overlever der kommer videre i systemet, man fr selv lov at vælge hvo man vil hen. Inde i arenaen gælder det om at vise sine stærke sider om du er klog nok, stærk nok eller retfærdig nok til at overleve. Det er din egen skyld hvis du dør, man skal kunne arbejde som et team. Det sjovt vi lever i et system hvor de svage bliver sorteret fra, men i arenaen må ingen blive efterladt, i hvert fald ikke fra dit eget hold.

Jeg skulle mødes med Will på torvet, men han er her ikke endnu, hvor bliver han af? Jeg kan se på det store ur på bygningen over for at det er en halv time siden han skulle have været her. En ældre dame går tværs over torvet med en tigerstribet kat i en sele. Det går fint lige ind til katten får øje på et blad det triller forbi og katten river sig løs af snoren, katten suser efter bladet om bag bygningen med det store ur på. Ti minutter efter kommer en mørk skikkelse ud i skyggen af bygningen, skikkelsen træder ud i solen og jeg ser nu at det er Will med katten i favnen, han går hen til den ældre dame og overrækker hende katten. han står lidt og kigger rundt, ind til han får øje på mig der sidder på bænken på den anden side af torvet, han smiler og går med hurtige skridt hen mod mig, jeg rejser mig da han er henne ved mig.

"Hvor har du været?" 

"Undskyld, men der var noget der tog lidt tid."

"Du ved godt at vi skal inddeles om en time ik?"

Han svare ikke, han bider sig læben og går så.

"Kom vi skal vel skynde os," han vender sig og kigger afventende på mig.

Jeg lunter op til ham og så går vi.

Vi går ned på stationen og hopper op bag på toget og holder godt fast i stigen op til taget som vi har gjort det så mange gange før, vi er opmærksomme på, at kontroløren ikke ser os. Det plejer bare at være en lille smut tur til den anden side at byen, men i dag skal vi helt til en anden by som vores lille landsby hører ind under vi nemlig ikke store nok til selv at holde en hold udtrækning så vi bliver blandet med en håndfuld andre små landsbyer og så den lidt større by Hetz som også er ordet for at blive jagtet eller forfulgt af regeringen.

tude lyden fra hornet lyder, som tegn til at toget skal til at kører. Der går ikke længe før vi er ude af landsbyen og man så langt øjet rækker kun kan se marker og et par enkelte træer hist og pist på de store marker. Det er en varm vindstille dag, solen skinner lige ned på os og toget bliver hurtigt alt for varmt at læne sig ind mod. Jeg slipper stigen med den ene hånd og rykker den længere op, men slipper hurtigt den sorte stige er brand varm, jeg tager mig til min brændte hånd med den anden, jeg mister balancen og glider. Will griber hurtigt om håndledet på mig og trækker mig hen til sig.

"Det der, det gør du aldrig igen," råber han for at overdøve støjen fra toget.

Jeg nikker kort, stadig chok over næsten at være faldet af toget.

Vi siger ikke noget resten af turen, Ca. 5km efter at jeg næsten faldt af, er vi i Hetz. Det er en af de større byer og her myldre med mennesker, specielt nervøse forældre, der håber at deres børn kommer på et godt hold, altså ikke kommer på hold med nogen fra hvor jeg kommer fra. her inde har de råd til træning modsat folk som mig. 

    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...