uskyld

digt // maj 2014

5Likes
5Kommentarer
301Visninger

1. uskyld



                   hun er så fin og så uskyldig
så pligtopfyldende og så rar
du kan se det på hendes lyse krøller
og hendes blå øjne, som hun har fra sin far

                   hendes forældre er så stolte

over et væsen så fint
hun gør aldrig en flue fortræd
så de stoler på hende blindt 

                   men i hendes indre 
vokser mørke infektioner
så skyldig i hendes uskyldighed
at hun svagt hører syndes toner


                   hun er et englebarn
men inde bag englevinger
flyder det ægte menneskes uperfekthed
   mens det yndefulde forsvinder
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...