Frannie Lancaster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2014
  • Opdateret: 14 maj 2014
  • Status: Færdig
Har du nogensinde tænkt over hvordan Hazels mor egentlig må have det med at være mor til en pige med kræft? Det har jeg, så her kommer en scene fra bogen, hvor man ser det fra morens synsvinkel af, og oplever hvordan hun har det lige her. OPS: Scenen er blevet lavet en smule om, af flere grunde. Indeholder ikke spoiler.

2Likes
0Kommentarer
192Visninger

1. Mrs. Lancaster

 

Skummet bobler når jeg sætter mig ned i badekarret, og jeg lader varmen trænge gennem min hud, og helt ind til mine knogler. Badeværelset er fyldt med stearinlys, som kaster skygger op på væggene.

Jeg giver slip på de spændte muskler, og lader tankerne få frit løb. Selvfølgelig lander de til sidst på Hazel. Jeg ved at hun stadig ligger trygt og sover i sin seng, men alligevel kan jeg ikke lade vær med at spørge mig selv – er hun okay? Har hun det godt? Får hun mon snart brug for mig?

Det er en dårlig vane, men sådan bliver en mor når hendes barn har kræft, og har haft det i så mange år.

Jeg må bare slappe af, bare nogen få minutter til, før jeg går op og kigger til Hazel.

Bare... nogen... få... minutter... mere...

 

 

''MOR!'' råber en stemme, og jeg åbner øjnene.

''MOOR!'' Det er Hazel.

Jeg hopper ud af badekarret, vikler et håndklæde om mig, og løber ind til Hazels værelse – hun kunne jo være kommet galt af sted.

Jeg hamrer døren op, og kigger undskyldende på hende. ''Det må du undskylde Hazel. Jeg troede... Jeg troede bare at jeg lige... Bare få minutter... Undskyld.'' siger jeg forpint. Jeg skal ikke få hende til at tro, at det er hendes skyld. Det er sådan det er at have et barn med kræft.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...