Er det bare mig eller....

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2014
  • Opdateret: 19 sep. 2015
  • Status: Færdig
kender I det hvor i føler der er ingen der kan lide jer..... men nogengange er I i tvivl, sådan har jeg det.... mit navn er Rosalie, en helt almindelig pige, der går på en helt almindelig skole. Jeg går i 7. klasse, skal snart konfirmeres, Men mit liv er dog ikke helt almindeligt, for jeg er cirkus artist, og det gør det ikke nemmere. Her er mit liv, og her er jeg

0Likes
1Kommentarer
275Visninger
AA

5. Ud MED SPROGET!

"Kan du huske dengang jeg sagde du kunne følges med os til blå mandag, og de andre var okay med det?" Gad vide hvad det nu kan være hun vil sige.... suk....... "Jaaa?" "De andre gad egentlig ikke, men jeg overtalte dem" nu havde hun sagt sandheden. Den hårde kolde sandhed. Så jeg var nødt til også at være ærlig "Det kunne jeg egentlig godt regne ud..." "Hvordan???" " de var ikke dem der gav mig mest opmærksomhed og talte med mig... Jeg mener... Jeg blev efterladt af jer et tidspunkt og kunne ikke finde jer!!" "Men jeg ville heletiden have dig med!" tanken skulle ud "det skal du j sige... men det er lige meget nu! det er fortid" "jeg mener det" "det er fint jeg tror på dig" eller noget....... 

 

ser du.... når man får den slags at vide, ved man ikke længere hvem man kan stole på... specielt ikke når det er sket to gange.. senere var der en masse andet drama fordi vi var delt op i grupper i klassen (ikke gruppe arbejde, men hvem man går sammen med) Jeg havde valgt gruppen med min bedste veninde (i skolen... mit liv er godt med gode venner uden for skolen) vi var mig hende og en anden... jeg tror hun sagde sandheden da hun fortalte mig " I starten kunne jeg ærligt talt ikke lide dig, men jeg tror det var fordi jeg ikke kendte dig så godt... nu hvor jeg kender dig bedre kan jeg virkelig godt lide dig" og mit svar var så "ja.... her er ikke så mange som kender mig... men hvis man virkelig vil snakke med mig skal man ikke være mere end to personer... jeg kan ikke finde ud af at snakke med for mange på en gang" hun forstod hvad jeg mente. HUN SAGDE SANDHEDEN! jeg er ligeglad med hvor ond sandheden er... men jeg har brug for den så jeg ved hvad jeg kan gøre bedre...

 

Senere blev folk uvenner... så vi skulle "snakke" om hvor trætte de ANDRE var af at de ikke kunne enes... så jeg skulle også være der. selvom man skulle tro jeg ikke var... for under skænderiet står den gruppe og siger til vores gruppe, at jeg bare var en udskiftning af en fra den anden gruppe... men de sagde det ikke til mig!! nej nej nej..... De sagde det til de to andre i min gruppe! HELT SERIØST! SÅ TAG JER SAMMEN! HALLO JEG ER HER OGSÅ! KUG KUG! jeg sagde det selvfølgelig ikke højt men.... og nu ved jeg godt jeg har fablet om hvor gerne jeg vil have sandheden at vide.... Men det er ikke meningen jeg skal vide det som om jeg overhøre nogen der bagtaler mig! jeg mener..... hvem tror de jeg er! men jo jo lad dem nu bare......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...