So Wrong - But So Right 3 ♥ Justin Bieber

Kærligheden fortsætter hos Isabell og Justin, der sammen er flyttet ind i Isabells lejlighed og nyder hiandens selvskab. Selvom Justins familie er imod deres kærlighed, holder de sammen i tykt og tyndt. Derfor tager Isabell også med Justin på tourné, da Justins ry synker og bliver værre. Men da et uheld finder sted, ender Selena også på tournéen og et trekants drama bliver til. Rygter opstår, tårer bliver til, og inden længe forlader én pige tourneén med et knust hjerte.

28Likes
6Kommentarer
1565Visninger
AA

2. Surprised.

*Isabell Malones synsvinkel.*

Selvom jeg allermest havde lyst til at kravle tilbage i sengen og gemme mig under dynen, havde Justin tvunget mig med til en familie middag, med nogle af hans familiemedlemmer. Jeg havde derfor valgt en lidt sommerlig kjole, som gik til lårene og dertil en matchende clutch, hvor min mobil og diverse ting lå i.

”Er du klar, babe?” kom det spørgende fra Justin, der blidt klemte min hånd og fik et nervøst nik som svar. Han bankede blidt på hoveddøren, der var klædt med en blomsterkrans som hang lige på døren.

Der gik ikke mere end 4 sekunder, før døren blevet revet op og Justins mormor kom til syne. ”Hvor er du dog blevet stor!” udbrød hun og omfavnede ham hårdt, så han slap min hånd. De krammede et par minutter, før der kom en lyd inde fra stuen.

”Det sikkert Jaxon – han har virkelig savnet dig,” grinende hun og grinnet blev forfulgt af Justins. Justin tog fat i min hånd og flettede vores fingre sammen, inden vi bevægede os ind af døren og blev mødt af en masse familiemedlemmer, som næsten tog livet af mig. Deres blikke nedstirrede mig, som om jeg var et rumvæsen og småsnakken begyndte at tage til rundt i krogene.

Men Justin virkede upåvirket, idet han tog et skridt frem og begyndte at hilse på alle. Jeg rakte hånden frem til en ung kvinde, der bare kiggede ligegyldigt på mig og begyndte at snakke med kvinden ved siden af hende.

Tårerne steg op i øjnene, men det ville være for barnligt at tude foran dem. Derfor smilede jeg undskyldende, styrtede ud af stuen og tog trappen op, hvor jeg hurtigt fandt døren til badeværelset. Jeg låste døren efter mig og satte mig ned på toilettet, hvor tårerne pressede på.

En banken på døren, forhindrede tårerne i at styrte ned af kinderne. ”Babe?” lød den velkendte stemme ude fra døren. Jeg rejste mig og åbnede døren på klem.

”Er der noget galt?” spurgte han og åbnede døren helt, hvorefter han trak mig ind i et kram. Jeg rystede på hovedet, da jeg ikke ville virke for bitched overfor hans familie. Det ville bare sætte mig i dårligt lys overfor dem, men fordi Justin så en enkel tårer bane sig ned af kinden, skubbede han mig ind og lukkede døren efter sig.

”Har du det dårligt?” spurgte han bekymret. Jeg rystede på hovedet, men nikkede så. Lige nu orkede jeg ikke at forklare, at hans familie ærligtalt hadet mig. ”Bare lidt hovedpine,” mumlede jeg og smilede halvt.

Justin smilede stort, hvorefter han trak mig helt tæt og skubbede mig op af væggen. ”Justin,” hviskede jeg, men blev afbrudt af Justins læber og lod resten af sætningen hænge. Jeg lod mine hænder finde vej mod hans nakke, hvor de lagde sig til rette og trak ham helt tæt, mens han udviklede kysset.

Jeg nød at have Justin helt tæt på mig, han havde en berolig effekt på mig. Som om, at hun kunne få alt og alle til at forsvinde, bare ved at kysse mig på læberne.

Overraskende, trak jeg mig væk og kiggede forlegne på Justin. ”Sorry, men gæsterne skulle nødig tro, at vi laver noget specielt,” forklarede jeg hurtigt og tog Justin i hånden. ”Jamen, hvad hvis vi ikke laver noget specielt – men noget frækt?” grinende han og låste dåren op.

Jeg fulgte grinende med og gik forsigtigt ned af trappen, og videre ind i stuen hvor folk stod og snakkede med hinanden. Justin trak mig ud fra stuen og videre ind i et andet rum, hvor Justins mor blandt andet stod.

”Babe, hils på min far og hans kone, Erin,” præsenterede Justin og pegede på dem. Jeg slap Justins hånd kort, for at hilse på Jeremy og Erin, der smilede venligt.

Midt vi vores lille samtale, kom to børn løbende med fuld fart og braste ind i Jeremys ben, mens den anden løb hen til Justin. ”To børn, med rumpen fuld af raketter,” mumlede Erin og grinende højt. ”Jeg har savnet dig, Bieber,” kom det fra pigen, som Justin havde fået i armene og smilede stort af. ”Og jeg har savnet dig, Jazz,” sagde Justin og kyssede hende på munden.

Jeg skulle til at sige noget, men blev afbrudt af Patties hårde stemme, der bedte alle om at tage plads ved det lange bord, der pænt var dækket op og stod klar til gæsterne. Jeg fulgte efter Justin og tog plads ved siden af ham, mens hans mormor sad på venstre side af mig.

Hun smilede falsk og skubbede stolen en smule væk fra, hvilket fik et håneligt smil til at poppe op på Patties læber. ”Bare tag for jer!” råbte hun hen af bordet og folk rejste sig. Justin var hurtig til at rejse sig fra bordet og spurtede nærmest hen til madbordet, og det et grin til at undslippe mine læber. Kunne man andet, end at elske knægten? I don’t think so.

Idet jeg rejste mig op fra stolen, blev jeg presset ned, ”hvis jeg var dig, ville jeg ikke føle mig tilpas – vi skal nok få dig til at løbe bort herfra,” kom det hæst fra en kvindelig stemme, som eftersigende tilhørte Justins mormor.

Hendes stemme havde lydt truende – som om at hun havde lyst til at tage den nærmeste kniv og jage mig ud. Hele situationen fik kvalmen til at stige, og ikke nok med det, så ville Justin blive såret over, at jeg ikke kunne med hans familie – han elskede dem jo helt op til stjernerne og mig til skyerne.

***

Tiden havde sneglet sig afsted, og klokken nærmede sig halv 9, hvilket også betød at et par af gæsterne var blevet lidt beruset af alt vinen. Justin snakkede ivrigt med alle gæsterne, og havde flyttet fra stol til stol, mens jeg egentlig bare sad og fik modbydelige blikke.

Jeg rejste mig lydløst fra stolen og fandt vej igennem køkkenet, og ud af køkkendøren, som førte til baghaven. Opgivende, tog jeg plads i en sofagynge, som stod med udsigt mod poolen.

Idet jeg satte mig ned, kom der vægt i den anden ende, hvilket betød at nogle havde sat sig. Men jeg kunne ikke overskue flere blikke, derfor holdte jeg blikket rettet mod poolen. Men stemmen, der lød så venlig, fik mig til at dreje ansigtet og løsrive blikket fra poolen.

Manden, der var i 70’erne, sad og smilede stort, mens han lænede sig afslappende tilbage. ”Selvom Pattie ikke viser det, så er hun lykkelig over, at du får Justin til at smile – du gør ham glad,” opmuntrede han, og gyngede stille og roligt, frem og tilbage.

Hans pludselig sætning, fik mig til at stivne kort og kiggede forundret på ham. Hvordan kunne han vide, hvad jeg tænkte på?

Jeg studerede kort hans ansigt og da han vendte ansigtet, mødte jeg et par venlige, grønne øjne.

”Men jeg forstår bare ikke hvorfor, at de er så modbydelige – jeg har jo ikke gjort dem noget forkert,” sukkede jeg og betragtede hans ansigt, der stadig holdte på det venlige smil. ”Pattie troede – og tror stadig – at Selena er den eneste ene for Justin, hun tør ikke at indse, at du er den han har nu.”

Jeg kiggede taknemmeligt på ham, ”tak for venligheden,” mumlede jeg, selvom det lød dumt. Han nikkede kort. ”Bare husk, at kærlighed overvinder alt,” sagde han og rejste sig fra sofagyngen, og begav sig indenfor.

”Babe, hvorfor sidder du herude?” kom det spørgende fra den velkendte stemme, jeg elskede. Uden at svare, rejste jeg mig fra sofagyngen og gik over til ham. ”Ikke for noget,” mumlede jeg og kyssede ham intenst på munden.

Kærlighed overvinder alt – det betød, at det kunne overvinde Patties fordomme. Jeg tog Justin i hånden og sammen skyndte vi os indenfor, hvor folk stadig snakkede lystigt. Vi placerede os på vores stole, og mens snakken fortsatte rundt omkring, sad vi bare og nød hinanden.

Men stilheden varede kun et par minutter, før Pattie slog sig ned foran os og ivrigt begyndte at føre en samtale med Justin.

Jeg mærkede pisset komme i kog, men forholdte mig rolig og lænede mig op af Justin, imens han nussede min hånd. ”For resten, hvornår tager du afsted på tourné?” jeg kiggede mærkeligt på Pattie, der smilede stort og fik et dybt suk fra Justin.

”Helt ærligt!” udbrød han hårdt, hvilket fik mig til at forlade hans trygge arme og kiggede undrende på ham. ”Tourné? Det har du ikke snakket noget om,” afbrød jeg deres samtale og kiggede en anelse såret på Justin, der bare så opgivende ud.

”Jeg ville selv have sagt det, men,” – ”men hvad? Du turde ikke?” bed jeg ham af og var ligeglad med, at Pattie sad og storsmilede. Hun nød virkelig af se Justin og jeg skændes.

”Babe,” – ”stop det der babe!” vrissede jeg og rejste mig fra stolen. ”Hvor skal du hen?” spurgte Justin. ”Jeg tager hjem,” og med de ord forsvandt jeg fra stuen og ud af hoveddøren, hen til Justins bil. Jeg tog hårdt fat i håndtaget og hev til, men selvfølgelig var bilen låst – det var jo Justins Lamborghini.

 Irriteret, vendte jeg om på hælen og gik ind af hoveddøren, for at fortsætte ind i stuen, hvor folk langsomt begyndte at stirre. Pladsen, hvor Justin sad for få minutter siden, var tom og samt var Patties. Jeg gik ind i køkkenet, hvor en velkendt stemme lød.

Justin stod og skændes med Pattie, og selvom jeg allermest havde lyst til at smuglytte til hvad de snakkede om, afbrød jeg deres skænderi og rakte hånden frem mod Justin. ”Din bilnøgle,” beordrede jeg og undlod at kigge ham i øjnene. Han sukkede kort.

”Jeg synes virkelig, at du skal prøve at opføre dig mere modent – og du kan ringe, når det er sket,” sagde Justin og tog mig i hånden, hvorefter vi smuttede igennem stuen og ud i Justins dyre bil. ”Jeg skulle have fortalt, at Scooter og Usher har arrangeret en ’Believetour2’, for at få en bedre omtale og prøve ikke at miste mine beliebers,” forklarede han og tændte for bilen, der gav en høj lyd fra sig.

”Og imens den finder sted, hvad ville du så have jeg skulle tage mig til? Din tourné ville jo værre op til 5 måneder,” svarede jeg undertrykket og kiggede trist ud ad vinduet.

”Babe, jeg ville aldrig bare efterlade dig – selvfølgelig har jeg sørget for, at du skal med,” kom det hurtigt fra Justin, der brat stoppede bilen. Jeg kiggede over på ham, med et lille smil på læben. ”Jeg elsker dig jo, Isabell, jeg vil aldrig efterlade dig,” betroede han og kyssede mig intenst på munden. 

________________________________________________________

SO FREAKING SRY!!!!!!

Jeg lovede, at der for lææææææænge siden, at jeg ville udgive den - men har haft skrivebloking, lektier, terminsprøver og fodbold.

Men nu er jeg klar til at starte den tredje movellas i serien, 'So wrong - but so right'. 

Skriv gerne hvad I synes og giv den et like, hvis den fortjener det! :-) <3

xoxo

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...