Young Blood ~ One Direction | Færdig

Hvad ville du sige hvis du var Ally Tomlinson, lillesøster af Louis Tomlinson. Den verdenskendte fra One Direction, som elskede dig højt og stod altid ved din side.. Da deres forælde dør i en bilulykke, flytter Ally ind hos Louis og Eleanor. Men hvad vil Louis sige hvis Daddy Direction giver Ally mærkelig følelser i maven?

147Likes
177Kommentarer
26202Visninger
AA

10. ~Kapitel 9~

Ally's POV.

 

Jeg rystede over det hele og kunne ikke få vejret. Jeg holdte mig oppe på sengekanten, imens jeg hev efter vejret. Jeg tog mit hoved ned i mine hænder og græd endnu en gang.

"Ally er du okay?" Lød en mørkt stemme. Jeg kiggede forskrækket op og kunne se Harry, igennem mine våde øjne. Jeg slog mit hoved ned i mine hænder igen og græd endnu mere.

"Shhhh Ally, det hele skal nok gå" sagde han. Jeg mærkede sengen give sig og nogle stærke arme rundt om mig. Han tog sin hånd op til mit hoved og lagde det ind mod hans bryst.

"Hvad drømte du?" Spurgte han mens han agede mit hoved. Jeg græd endnu mere, da jeg kom i tanke om hvad den handlede om.

Jeg valgte ikke at sige hvad der skete, istedet for græd jeg endnu mere. Jeg viklede mig ud af armene på Harry og stod op. Jeg gik hulkende hen til min kuffert jeg endnu ikke havde pakket ud. Jeg fandt min toilet taske og begyndte at gå hen mod toilettet.

"Hvad skal du?" Spurgte Harry. Jeg ignorerede ham og lukkede døren bag mig. Jeg låste den og hev ned i håndtaget, for at være sikker.

Jeg vendte mig med ryggen mod døren og gled ned af den. Jeg kørte min håndryg hen af mine kinder, skiftevis for at fjerne tårerne.

Jeg rodet i min toilet taske og fandt bladene. Jeg tog det ene og trak bagefter mine bukser ned til knæene. Jeg kørte mine fingre over de mange ar, som jeg havde påført mig.

Jeg skar tre nye, uden at ligge mærke til at blodet røg ned på gulvet. Jeg kravlede hen efter noget toilet papir og tørrede først mine sår, derefter gulvet.

"Shit," bandede jeg for mig selv. Jeg kunne ikke fjerne det som var kommet ned i cementen imellem fliserne. Jeg knubbede og knubbede men det ville ikke komme af.

Jeg opgav efter noget tid og pakkede det hele sammen igen. Jeg sørgede for at mine sår ikke ville bløde igennem, inden jeg gik ud igen.

Denne gang fortsatte jeg ned i stuen, hvor alle de andre sad. De blev alle stille og kiggede på mig, men jeg fortsatte bare en i køkkenet.

Jeg åbnede køleskabet og tog en juice brik jeg vidste El og Louis altid havde. Sådan var de bare. De havde ting, som om de havde børn. Måske var det så bare lige til Louis..

"Hey" lød en bag mig. Jeg vendte mig om, for at kun blive omfavnet af.. LIAM! What the..?! Hader han mig ikke og hader jeg ikke ham!?

"Jeg ved det er svært, men du kan altid snakke med mig. Jeg er en god lytte-ven" sagde han blidt i mit øre. Lytte-ven lød latterligt.. Alligevel kunne jeg føle noget som gnistede i min mave.

"Er du sulten?" Spurgte han og slap mig. Jeg mærkede efter på min mave og kunne mærke jeg var en lille smule. Stadigvæk rystede jeg på hovedet og gik ind på mit værelse igen, uden at give en mine til nogle.

Jeg satte mig ned på kontorstol som var ved skrivebordet herinde. Jeg satte mig med front mod vinduet og kiggede ud af det. Jeg sad sådan i fem minutter, før jeg flyttede op i vindueskarmen.

Jeg kunne se ud i El og Louis' store have. Der var to fodboldmål i hver sin ende og en terrasse hvor de kunne spise. En pool ude i siden og ellers bare græs. Man kunne også se andre haver, til andre huse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...