Young Blood ~ One Direction | Færdig

Hvad ville du sige hvis du var Ally Tomlinson, lillesøster af Louis Tomlinson. Den verdenskendte fra One Direction, som elskede dig højt og stod altid ved din side.. Da deres forælde dør i en bilulykke, flytter Ally ind hos Louis og Eleanor. Men hvad vil Louis sige hvis Daddy Direction giver Ally mærkelig følelser i maven?

147Likes
177Kommentarer
25511Visninger
AA

23. ~ Kapitel 22 ~

Ally's POV.

 

Jeg vågnede op i det jeg troede var harry's arme. Men nej, det var Louis'. Jeg kunne mærke vreden inde i mig hobe sig op og jeg rev hans arme fra mig.

"Hey hvad er der galt?" Spurgte han forvirret. Jeg gav ham fingeren og skulle lige til at gå ud, da jeg hørte hans stemme igen.

"Du skal ikke give mig fingeren! Jeg er din bror og-" sagde han oppe i et højt støj niveau. "Ally kan vi ikke lige snakke sammen, uden at råbe af hinanden. Jeg er træt af det og vil bare snakke som søskende." Sagde han og satte sig op i sengen.

"Det er dig der råber," sagde jeg og satte mig hen på sengen, med ryggen til ham. Han hev lidt i min skulder, men jeg rystede ham af mig.

"Ally, jeg vil ikke have dig sammen med Liam fordi jeg vil ikke sætte karriere og familie på spil." sagde han bag mig. Der var mere bag det der kendte smil, Louis gik og holdte på. Jeg så på ham, trist og sagde ikke noget. Han kom igen tættere på mig.

"Vil du ik' nok love mig du ikke går rundt og laver noget med ham." Spurgte han og åbnede armene. Jeg afviste igen og gik ud af døren. Hvorfor gør han det her imod mig. Jeg gik hen mod mit og Louis værelse, gik forbi Zayn og Harry der smilede og vinkede til mig, men jeg sagde ikke noget. Jeg kom ind på værelset og låste døren. Jeg løb hen i min seng og begyndte at græde mine øjne ud. Hvordan kan han være sådan et svin?! Hvorfor snakker jeg sådan om ham. Vrede og sorg begyndte at æde mig rå og jeg følte mig ryste. Jeg satte mig op og slog hovede mellem benene. Jeg rystede selv på min vejrtrækning, gik hen til døren og låste den op igen, jeg må få noget luft.

 

Liam' POV.

Jeg sad med drengene ved bordet og spise morgenmad. Jeg kunne ikke få mine tanker væk fra Ally. Hendes små skrøbelige læber mod mine. Jeg blev så optaget af det hele at jeg ikke kunne høre nogen kalde på mig.

"Liam!" Råbte en og jeg fik en albue i siden. Jeg så op, og der stod Louis. "Kom lige." Sagde han. Jeg nikkede og rejste mig fra bordet. Jeg fulgte min Louis med ind på en af værelserne. Jeg satte mig på seng, da han gjorder tegn til det. Hen så på mig og startede så ud, "Du ved... Jeg er ikke så glad for det dig og Ally gjorder." Jeg så ned, "Så kunne ikke godt lade hende være?" Spurgte hen. Den ramte mig. Vi kan begge lide hinanden så hvorfor skal han være sådan? Jeg så op på ham igen.

"Louis, det jeg ikke sikker på jeg kan." Sagde jeg ærligt. Hans ansigt skiftede til et mere anspændt udtryk, og han lavede en hurtigt bevægelse og var oppe på benene.

"Det bliver du nød til!" Han var tæt på at råbe. Jeg rykkede på brynet. Hvorfor fanden skal han råbe?

"Hvorfor fanden råber du af mig?!" Sagde jeg højt og irriteret. Han skød mig en beskidt blik. 

"Fordi jeg ikke var sikker på du kunne høre mig! Lad være med at rør Ally!" Råbte han igen mens han trykkede på alle min knapper. Jeg rejste mig op og pegede han helt oppe i fjæset. 

"Jeg ved godt du prøver at holde alt fint, ved ikke at lade mig og Ally være sammen. Og jeg vil sgu da heller ikke splittes, MEN du gøre det hele meget værre. Jeg ved der er en risiko hvis mig og Ally kommer sammen men lige nu er du værre end den risko." Jeg var blevet sur og Louis kunne tydeligt se det.

"Jeg forelsket i Ally, og det må du leve med!" Råbte jeg og stormede ud, fandt vej mod Louis og Ally's værelse. 

 

Jeg rev døren åben og løb hen mod hende.

"Liam hvad ske-" Jeg afbrud hende med mit kys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...