Young Blood ~ One Direction | Færdig

Hvad ville du sige hvis du var Ally Tomlinson, lillesøster af Louis Tomlinson. Den verdenskendte fra One Direction, som elskede dig højt og stod altid ved din side.. Da deres forælde dør i en bilulykke, flytter Ally ind hos Louis og Eleanor. Men hvad vil Louis sige hvis Daddy Direction giver Ally mærkelig følelser i maven?

147Likes
177Kommentarer
26856Visninger
AA

16. ~Kapitel 15~

#2 Dage Senere#

Ally's POV.

 

Igen og igen. Jeg lagde kniven over min hud flere gange. Jeg havde fundet et nyt sted, da de andre snart var brugt op. Ja det lyder voldsomt, men at skære er en afhængighed. Jeg har det stadig psykisk dårlig over mine forældres død. Jeg er begyndt på maven, fordi ingen nogensinde skal se min mave. Jeg bliver en ensom pige, som sidder i en vindueskarm for evigt. Min fremtid er valgt, og jeg kan ikke lave den om. Louis har Eleanor, Liam finder en anden samt Harry og Niall. Zayn har Perrie og jeg er tilbage. Left alone in the darkness. Jeg har tit bare haft en dag for mig selv, fordi ingen kan lide mig. Gud har valgt at jeg skal straffes, ved at være her. Jeg kan ikke forsvinde, for der er altid et eller andet i vejen. Noglegange føler jeg noget specielt ved Liam, men jeg ved han ikke føler det samme hos mig.

"Ally? Jeg hjælper lige Liam med nogle ting, men Eleanor er her hvis du for brug for noget. Okay?" Sagde Louis mens han stod ved mig, som sad oppe i vinduet.

"Okay." Hviskede jeg så lavt at han ikke kunne høre mig. Jeg kiggede hen mod dørkarmen hvor Liam kiggede på mig. Jeg fik den samme mærkelige følelse i kroppen, som jeg har gjordt i lang tid nu.

Mine øjne fandt tilbage til Louis, som gav mig et smil inden han vendte sig mod Liam og gik hen mod ham. Liam vinkede til mig inden de gik ud af mit værelse og lukkede døren.

Jeg kiggede ud af vinduet igen. Idag regnede der, så alt udenfor var faktisk gråt. Jeg begyndte at tænke på min fremtid. Ville jeg nogensinde komme ud af min bobbel? Ville folk være ligeglad med at jeg forblev herinde eller hvad? Vil jeg nogensinde finde nogle jeg kan knytte mig til og få en familie. Vil nogen nogensinde være sammen med mig?

~*~*~*~

 

 

Liam's POV.

Jeg sad i bilen med Louis som sikkert ikke kunne se ud af bagruden på grund af alle de kasser. Jeg tog mange af mine vigtige ting, resten gav jeg op med. Jeg havde også en kassen på skødet og mellem mine ben. Jeg så ud af vinduet og prøvet at lægger alle problemerne bag mig. Hver gang bilen drejede, raslede tingene. Louis så engang imellem hen på mig men sagde ikke noget.

~*~*~*~

 

Jeg sad på gæsteværelset med kasserne rundt om mig. Jeg følte smerten i mit hovede som lå i mine hænder. Jeg havde hovedepine, og det har jeg haft i lang tid nu. Jeg rejste mig op fra sengen og gik hen mod døren. Jeg åbnede den og trådte ud, for bare at støde ind i en. Jeg så op i nogle varme brune øjne. Jeg holdte hurtigt fat i Ally, da jeg så hun var ved at falde. Hun så forstrækket op på mig. 

"Undskyld." Sagde jeg. Hun nikkede

"Det helt okay." Sagde hun og gik videre. Jeg så på hende indtil hun forsvandt. Okaaay? Jeg skulle til at gå med hende, men gik istedet ind for at tage min vandflaske.

 

Ally's POV.

Jeg gik gennem gangen og ned af trappen. Jeg humpede træt ind i køkkenet. Jeg så Louis i køkkenet. Jeg gik til vandhanen og grab mit gamle glas ved siden af. Jeg lod vandet køre og glid glasset ind under da det blev koldt nok. Jeg tog det og slukkede for vand hvor jeg bagefter satte mig op på køkkenbordet. Jeg så over på Louis der så trist ud.

"Er.. Du okay?" Spurgte jeg stille. Han så op mig og rystede på hovedet.

"Du gider jo snakke med?" Svarede han trist og irriteret. Jeg så ned i mit glas.

"Jeg snakker jo nu?" Sagde jeg. Han rejste sig voldsomt op at stolen og gik hen til mig. 

"JA! Men du ville ikke snakke med mig da mor og far døde! Jeg vidste hvordan du havde det!?" Råbte jeg til mig. Jeg forskrækket op på ham. Men han blev sløret til at mine øjne der begyndte at blive råde. Jeg blev overasket af hans reaktion. Han så hvordan jeg havde det med ham i det øjeblik og jeg rettede sig op. "Undskyld." Sagde han og så ned på mine hænder.

"Det bare... Jeg har været ret alene om det her. Du er jo min søster." Sagde han stille og så op mig igen.

"Tror det ikke også jeg har været det?" Spurgte jeg ham sarkastisk. Han så surt op mig igen. 

"Jamen? Hvorfor fanden har du så ikke noget!" Råbte han igen.

"Du har jo heller ikke prøvet af snakke til mig!" Jeg råbte ikke men jeg snakkede højt. Louis skulle til at svar igen. 

"Hey! Hvad forgår der her!?" Sagde en høj stemme ind fra stuen og Eleanor kommer hurtigt ind i køkkenet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...