Young Blood ~ One Direction | Færdig

Hvad ville du sige hvis du var Ally Tomlinson, lillesøster af Louis Tomlinson. Den verdenskendte fra One Direction, som elskede dig højt og stod altid ved din side.. Da deres forælde dør i en bilulykke, flytter Ally ind hos Louis og Eleanor. Men hvad vil Louis sige hvis Daddy Direction giver Ally mærkelig følelser i maven?

147Likes
177Kommentarer
27580Visninger
AA

15. ~Kapitel 14~

 

Ally's POV.

 

Jeg lå i min seng og tænkte på alt. Jeg prøvede at huske hvordan mor's stemme lød. Men det var svært, meget svært. Jeg tænke på alle de dejlige minder, men hver gang jeg gjorder, poppede Liam op. Det var akavet igår. Hvorfor kom han bare her? Hvorfor krammede han mig? Det sidste jeg gjorder igår, var at løbe fra hans ellers så triste ansigt. Jeg rustede det af mig. Jeg satte mig stille op. Jeg var træt. Jeg tog lighteren på natbordet og lage den mod mit ben. Jeg tænde den. Den brænde følelse smeltede min hud. Det her er det jeg plejer at gøre, men det bliver ikke så rodet end når jeg skær mig. Mærket heler også meget hurtigere. Så hvordan min hud blevet rød, og bagefter jeg lighteren tilbage. Jeg rejste mig og gik hen til skabet. Jeg fandt nogle Boyfriend jeans og en top med en trøje, og gik ud på toilettet. Jeg skiftede hurtigt og gik ud af væreslet. Jeg listede med af trappen og stemmer kunne høres. 

"Hun er bare så barnlig og uforstående!" Lød en irriteret stemme. Jeg nærmede mig køkkenet og Louis puffede morgen hår kom til syne. Jeg  trådte ind. Uden at lave øjnekontakt tog jeg mine cornflakes og en skål frem. 

"Jamen go' morgen søde." Jeg kiggede op og så Louis snakkede til mig. Jeg smilede let til ham. Jeg så Liam stå piv stille ved siden af ham. Jeg gjorder det endnu mere akavet ved at se på hans bare mave. Jeg sank hovedet hurtigt og Louis så mig heldigvis ikke mine røde kinder, for han var igang med at startet kaffemaskinen. Jeg så op Liam igen. 

"Hey" Hviskede han til mig. Eller han mimede det næsten.

Jeg smilede skævt og trak på den ene skulder. Jeg fandt en ske og skulle hente mælken. Jeg gik hen nærmer mod den bare mavet Liam. Han havde en flot overkrop. Jeg rødmede ved tanken. Nej vent! Hvorfor rødmede jeg overhovedet? Vi snittede skulderne da jeg skulle ind i køleskabet. Igen? Hvorfor?! Jeg tog mælken da et par stærke arm lage sig om mig. Jeg troede først det Liam indtil jeg så de mange tatoveringer. Jeg pustede let ud. Jeg vendte mig mod med mælken i hånden. Jeg så på i Louis blå øjne. Han har altid haft mors øjnene og jeg ville ønske jeg også havde dem. Jeg så Louis smil. 

"Vil du ikke nok snart snakke igen?" Spurgte han. Jeg så ned. "Det er så kedeligt når din stemme ikke høres." Jeg så op på ham igen. Jeg krammede ham. 

"Snart." Hviskede jeg så lavt at jeg næsten tvivlede på om han hørte mig. Men jeg jeg trak mig tilbage så jeg han smil. Jeg smilet igen, næsten helt ægte. 

~*~*~*~

Liam's POV.

Jeg i sofaen med Ally i den anden. Hun så på tv'et der kørte, mens jeg så på hende. Hun havde begge sine små hænder på hendes lår, og så helt uskyldig ud. Jeg ved ikke hvorfor jeg er så ked over at hun har mistede sine forældre. Men det er jeg. Det som om at- 

"Ding Ding"

Det ringede på døren. Både mig og Ally så over på Louis der rejste sig fra spisebordet. Han forsvandt ud i gangen. 

"Hej.. Sophia..?"

VENT HVAD!? Hvad fanden laver hun nu her? Jeg orker ikke at høre på hende! Jeg så over på Ally og vi fik øjnekontakt. Hun så sært på mig. Jeg tog en dyb indånding og rejste mig. Med Ally's øjnen i nakke, gik jeg ud i gangen. 

"LIAM!" Råbte Sophia's skæner stemme, som skar i ørene.

"Hvad laver du her?!" Spurgte jeg irriteret og Louis forsvandt stille igen. 

"Jeg kom for at sige undskyld og snakke med dig." Sagde hun og så på mig med sine blod røde øjne. 

"Jeg gider dig ik!" Slog jeg af hende. Hendes øjne skiftede hurtigt.

"Jeg er sgu da ligeglad om du gider mig!! Vi SKAL være sammen igen! DU KAN IKKE BARE GÅ!!" Skreg hun så ens ører var på kanten til at bløde.

"Var det så jeg gjorder igår?! Jeg så træt af dig. Du lytter ikke til MIG. Og jeg ret sikker på at vi ikke finde sammen igen, unden at rive hovederne af hinanden!!" Råbte jeg af hende. Hun trådte tilbage ligesom igår. NU DET ALTSÅ NOK! Hun kan ikke stå og skrige af mig og så hvis jeg gøre af hende, bliver hun bange!?

"ARGH!! Farvel Sophia." Sagde jeg og løb gennem stuen og op på værelset. 

Louis's POV.

Hvorfor gider Ally ikke snakke med mig?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...