Young Blood ~ One Direction | Færdig

Hvad ville du sige hvis du var Ally Tomlinson, lillesøster af Louis Tomlinson. Den verdenskendte fra One Direction, som elskede dig højt og stod altid ved din side.. Da deres forælde dør i en bilulykke, flytter Ally ind hos Louis og Eleanor. Men hvad vil Louis sige hvis Daddy Direction giver Ally mærkelig følelser i maven?

147Likes
177Kommentarer
27231Visninger
AA

12. ~Kapitel 11~

Ally's POV.

 

 

Jeg sad i stilhed ved spisebordet og tænkte. Jeg kan stadig ikke tror mine forælder er døde. Mit liv er slut fra nu af. Man kan ikke uden sine forældre! Det bare umuligt.

"Ally?" Sagde en stemme ved siden af mig. Jeg kiggede op fra mine hænder. "Hey, Louis spurgte dig om noget." Sagde Liam der sad ved siden af mig.

"Ja?" Spurgte jeg stadig lidt forvirret.

"Træ kasse eller en hvid?" Spurgte Louis mig, og jeg kunne mærke i et tryk i brystet. Det gjorder ondt at at tænkte på dem. Meget. Det er utroligt så stærk Louis er? Jeg svarede ikke.

"Okay så. Øhhm? Hvide. Begge to." Svarede Louis og bedemanden der var kommet, klappede hæfterne på bordet, sammen og rejste sig.

"Godt men så er det hele på plads, og siden ingen rigtigt kommer nogen, kan I holde begravelsen og nogle dage." Sagde bedemanden og stak hånden mod Louis. Louis tog den og de slog hånd. Han gik derefter hen til Liam og gjorder det samme. Han var på mod mig stadig med hånden fremme. Jeg tog den nervøst og han rystede min hånd. "Du skal nok klare den. Det her nyt kapitel i dit liv." Prøvede han at opmuntre mig. Jeg kiggede bare på ham. 

Det her kan umuligt være et nyt kapitel. Det her er enden på min historie. Der er intet andet her i verden jeg elsker ligeså meget som dem, undtagen Louis.

 

Jeg kunne mærke tårenede presse sig på, så jeg løb op på mit værelse.

"Ally!" Råbte Louis og prøvet at stoppe mig. Men jeg løb for hurtigt til at han kun gribe fat i mig. 

"Undskyld." Hørte jeg bedemanden hviske til Louis og Liam, før jeg nået helt op. Jeg løb ind gennem døren til mit værelse og gik hurtigt hen til sengen. Jeg gjorder alt i mig, for at prøvet ikke at find bladet i min toilettaske.

 

Jeg bed i puden, og efter lidt tid at jeg glad for jeg ikke fandt bladet frem. For puldslig stod Liam på mit værelse. Jeg kiggede på ham, sikkert med make-up rullende ned af kinderne.

"Hey" Sagde han i han helt stille, og hæse stemme. Jeg kunne kun lige høre ham. Jeg trak lidt i det ende smilebånd som svar. Han kom tættere og først nu så jeg han stod med noget i hånden. Noget papir eller noget? "Hør. Jeg ved godt du ikke vil snakke. Men Louis vil gerne vide hvordan du har det?" Sagde han og var nået til mit seng hvor han satte sig.

Han gav mig en kuglepen, som han også havde i hånden. Jeg tog den og kiggede sært på ham. Han mig bagefter den papirblok han havde. Jeg tog imod den.

"Skriv til mig." Sagde han. 

Jeg grinte let og lydløst af det han sagde, da det lød sært, du ved. Han grinnede igen. "HA-HA så sjovt! Ej seriøst skriv nu." Sagde han alvorligt.

Jeg bed mig i læben og bankede enden af kuglepennen mod blokken, derefter greb jeg ordentligt fat, og begyndte at skrive.

 

-Hvad vil du vide?

 

Spurgte jeg gennem blokken, jeg viste ham det. Han læste det.

"Hvordan har du det?"

 

-Okay, vel?

 

Løj jeg.

Han læste det, og sådan forsatte med flere spørgsmål, som: "Hvorfor vil du ikke snakke med os?" "Kan du klare dig imorgen?" og "Hvad har på hjernen eller hjertet?" Så mange spørgsmål jeg løj mig igennem.

 

"Du ved godt dit liv ikke at slut nu, ik?" Sagde han til mig. 

 

-Nej, det er slut. Jeg har ikke et nyt kapitel uden nogle flere jeg kan elske.

 

Skrev jeg. Han grinede, og var begyndt at rejse sig.

"Du skal nok finde flere der er vær at elske." Sagde med han øjene limede til mine.

Jeg smillede, og han smilede igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...