Silent friendship -//- 1d

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 15 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hej mit navn er Lydia. Jeg er fra Dublin i Irland. Jeg har et meget kedeligt liv. Eller det plejede jeg at have da jeg ikke havde nogle venner. Og grunden var at de ikke lagemærke til mig. Da jeg er stum. Men alt ændrede sig den dag jeg skulle med et fly til New York. Jeg skulle enlig bare lige en tur over til min onkel som er min eneste familie. Da jeg mødte disse fem fantastiske drenge. Og blev bedste venner med Niall. Men sammen med drengene kom der også kaos, sorg, nye udfordringer og ikke mindst et stærkt venskab.

P.s har kun prøvet at lave en fan fiction før.

29Likes
75Kommentarer
2976Visninger
AA

14. Why him?

-//- Why him? -//-

 

Jeg sad i min sofa med min guitar hvilene på mit skød. Tænk at om knap to måneder ville jeg kunne komme til at tale. Jeg havde allerede svaret dr. Gasia og jeg havde svaret ja. Hun var blevet så glad på mine vejen. Jeg havde kendt hende altid. Fordi at jeg jo var stum og fordi mine forældre desparat havde forsøgt at finde en måde at få mig til at tale. Jeg strøg mine fingre over strengene så den sagde den dejlige klingende lyd som jeg elskede. Der kom en spirene glæde og spænding op i mig. Om to måneder ville jeg kunne tale og synge. For det havde været min drøm lige så længe jeg kunne huske. At synge. Så ville jeg kunne blive verdenskendt ligesom Niall, Zayn, Harry, Liam og Louis. Altså hvis jeg kunne synge for det ved man jo aldrig. Men jeg vidste hvem der skulle være den første til at høre mig tale. Og det var Niall.

Det bankede på døren. Jeg sprang op af sofaen og gik hen til døren. Jeg tænkte ikke over at kigge gennem dørspionen først. Så jeg åbnede bare døren. Der stod Scott, Josh og Alex. "Hey" sagde Alex. Jeg smilte til dem alle og fik da også smil til gengæld. "Har du tid til at have besøg af os?" Spurte Scott med et smil. Jeg nikkede og trådte til side så de kunne komme ind. De gik alle ind og Josh var hurtig til at give mig et kram. Og jeg gengældte det. Han trak sig fra mig og jeg gik hen til Alex og gav ham et kram. "Så tror jeg det er godt Alex. Nu er det min tur." Sagde Scott bag Alex. Han slap mig med et utilfreds udtryk i ansigtet. Jeg begyndte at grine stille af ham.

 

-//- Joshs synsvinkel -//-

 

Lydia begyndte at grine let af ham. Nøj nogle gange ville jeg ønske at jeg var Scott Evens den mega populære dreng. Som alle elskede og forgudede. Den dreng der kunne få alle piger til at falde for ham.

Men andre gange ville jeg bare ønske at han ikke fandtes. Altså så ville mit liv nok have set helt anderledens ud med stadigvæk. Jeg ville nok aldrig være kommet på fodboldholdet. Eller blevet populær. Jeg ville nok være helt anderledens på alle muglige måder. for jeg har kendt Scott lige så længe jeg kan huske. og enlig så er det også lidt åndssvagt at det er en pige der skal skille os ad.

 

**

 

Vi skulle til at hjem. klokken var blevet 5 og Scott og jeg skulle hjem. Alex var gået for længe siden. han skulle hjem og fejre hans storesøsters fødselsdag. Eller noget.

Da vi var kommet ud på gaden og var på vej over til min bil kunne jeg ikke holde min vrede inde mere. Den ville bare ud.

"Hvorfor er det at du lige skal være flirt med den pige jeg har været skudt i siden starten af high school?" spurte jeg vredt. Faktisk så højt at man næsten kunne kalde det et råb. Han vendte sig om og så undrende på mig. "Hvad snakker du om?" spurte han med et grin. Ja det er rigtigt den lille perfekte prins kan være svin. Jeg vidste at han vidste hvad jeg mente så jeg sendte ham bare et dræberblik. "Det er da ikke min skyld at du ikke har kunne tage dig sammen til at tale med hende.... Vel?" halv råbte han surt. Jeg fik den største trang til at give ham en på lampen. Og det gjorde jeg da også. Det gav et højt klask da jeg ramte hans kind med min flade hånd. Hans blik ændrede sig hurtigt fra et lettere hånende blik til et meget hårdt blik. Han kom et skridt tættere på og skubbede hårdt til mig. "Du skal fucking ikke slå mig dit svin" råbte han rasende og gav mig en knytnæve lige i fjæset så jeg mistede balancen og landede på albuerne. "Hvad sker der for dig" råbte jeg og ville rejse mig hvis det ikke var fordi Scott skubbede mig ned igen da jeg var lige ved at have rejst mig. Den fede idiot. "Der sker det at du fucking slog mig!!" råbte han lige ned i hovedet på mig. Og lidt efter gav han mig en knytnæve lige i hovedet igen. Han slog mig så hårdt at jeg begynte at bløde fra næsen og lidt over det ene øjenbryn.

Scott hævede en knytnæve igen og ville til at slå mig igen da døren til opgangen blev smækket i. Vi rettede begge vores opmærksomhed over mod døren hvor der stod en noget chokeret Lydia. Scott rejste sig stille op og gik over mod hende. "Hey hvorfor er du ikke inde i din leglighed?" spurte han med en blød rolig stemme. Hun så ikke ud til at høre efter og stod bare og skiftevis rettede blikket mod os hver især. "Kom her" sagde han med den samme flinke bløde stemme som før og ville lægge armene om hende. Men hun slog dem væk og gik over til mig. YES!! Hun stoppede op små 20 cm fra mig. Hun løftede hendes ene hånd op og tog fat i min hage så hun kunne kigge nærmere på mit ansigt. Hun slap den igen da hun havde set situationen an og dykkede så ned i hendes taske. Hun var nok på vej ud og handle da hun fandt os.

Hun fandt en pakke lommetørklæder frem og tog en ud. Hun tog fat i min hage igen og førte den anden hånd med servietten op til mit hoved. Og dubbede blodet af mit øjenbryn og tørrede blodet af min hage da min næse bløde så meget at det var nået helt ned til min hage. "Babe?" hørte jeg Scott sige. Lydia slap min hage og vente sig om mod ham.

 

-//- Lydias synsvinkel -//-

 

Jeg vente mig om med et halv surt ansigt. "Det var altså ikke mig der begyndte" sagde han mens han havde blikket rettet mod jorden. Okay det var bare barnligt sagt! Og det kunne godt være at det var Josh der begyndte. Men det var ikke ham der bankede hans bedste ven så han begyndte at bløde.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Hej smukke mennesker.

Jeg vil lige undskylde for at jeg først publicer kapitlet nu men der har lige været så meget. men nu er jeg tilbage. og så får jeg sommerferie i morgen så regner jeg med at få skrevet noget mere. ;)

Og så må i da også meget gerne like den da det ville betyde så meget for mig hvis i gjorde. Og i må selvfølgelige også godt smide en kommentar om hvad i syntes. og hvad i tror der vil ske længere hen. <3

XOXO           

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...