Silent friendship -//- 1d

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 15 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hej mit navn er Lydia. Jeg er fra Dublin i Irland. Jeg har et meget kedeligt liv. Eller det plejede jeg at have da jeg ikke havde nogle venner. Og grunden var at de ikke lagemærke til mig. Da jeg er stum. Men alt ændrede sig den dag jeg skulle med et fly til New York. Jeg skulle enlig bare lige en tur over til min onkel som er min eneste familie. Da jeg mødte disse fem fantastiske drenge. Og blev bedste venner med Niall. Men sammen med drengene kom der også kaos, sorg, nye udfordringer og ikke mindst et stærkt venskab.

P.s har kun prøvet at lave en fan fiction før.

29Likes
75Kommentarer
2870Visninger
AA

13. What am i going to do?

 -//- what am i going to do? -//-

 

-//- Nialls synsvinkel -//-

Jeg sad på vores hotelværelse. Det var kun mig og Harry der var her. De andre lavede et eller andet andet. Jeg ved ikke hvad. Vi sad og spiste godt gammelt English breakfast. Nøj jeg elsker det. "Hey har du enlig talt med Lydia forleden?" spurte Harry med et interesseret blik. "Ja vi skrev da sammen i torsdags" sagde jeg med et smil. Jeg ved ikke hvorfor men jeg var bare Glad hele tiden. Nok fordi jeg faktisk bare var positiv af person. "Ved du om det gik godt til festen i går?" Spurte han så. Jeg trak lidt på skuldrene. "Det ved jeg ikke. Men det håber jeg da for Lydias skyld." Sagde jeg fordi det gjorde jeg da virkelig. Der tikkede en besked ind på min mobil. Jeg tog den op af lommen for at tjekke hvem det var fra. Det var Lydia der skrev. 

From: Lydia

Hey Niall der er sket noget fantastisk!

 

From: Me

Nåhh hvad er det så :D??

 

From: Lydia

Min læge har skrevet. Jeg kan måske komme til at tale! :D

 

From: Me 

Seriøst mener du det??

 

From: Lydia 

JA din torsk jeg mener det! Men der er en ting...

 

From: Me 

Hvad er det Ly?? Hvis du er bange vil jeg med glæde flyve hele den lange tur til Irland for at være der når du vågner ;)

 

"Hvem er det du skriver med?" spurte Harry med et løftet øjenbryn. "Det er Lydia" svarede jeg med et smil. "Nåh hvad skriver hun så?" spurte han med et skævt smil. "Øhm hun skriver at hendes læge har kontaktet hende og at hun måske kan komme til at tale." svarede jeg med et stort smil. Jeg var lykkelig på hendes vejene. "Mener du det!" spurte Harry overrasket. "Ja ja hun har selv skrevet det." svarede jeg med et smil. Der tikkede en besked mere ind på min mobil.

 

From: Lydia

Jeg er ikke bange eller måske lidt. Men det er sådan at hvis det går galt... så vil jeg ikke kunne grine eller sige en lyd mere. Hvad skal jeg gøre?

 

Jeg tænkte mig om. Hvad skulle hun gøre? Tage chancen eller forblive stum forevigt. Og så alligevel hvis hun tog chancen så ville hun kunne end mere stum end nogensinde. "Øhh Harry?" Spurte jeg. Det kunne jo være at han havde et bud på hvad hun skulle gøre. "Ja made?" Spurte Harry ude fra køkkenet da det var hans tur til at tage opvasken. "Altså hvad syntes du Lydia skal gøre? Altså hvis hun siger ja til at tage chancen så kan hun risikere at midste evnen til at grine. Men hvis hun siger nej så vil hun bare være stum for evigt!" Sagde jeg fortvivlet. For hvad skulle hun gøre? Jeg ville ikke være den der ødelagde hendes liv hvis det gik galt. "Øhm det ved jeg ikke helt. Altså...." Han holdte en lille pause og kom ind i stuen hvor jeg var og satte sig med et bump ned i sofaen ved siden af mig. "Hvis hun ikke tager chancen så vil hun jo aldrig komme til at tale overhovedet. Vel?" Det havde han vel ret i så det var jo ikke et dumt svar at hun skulle gribe chancen.

From: Me

Jeg har talt med Harry om det. Og jeg tror vi er blevet enige om at du skal gribe chancen og så håbe på det bedste ;). Og hvis det ikke lykkes som det vil gøre! Så må du få min stemme ;)

 

From: Lydia

Okay tak jeg vil være modig og svare ja til tilbudet :) og din stemme må du godt beholde for dig selv ellers tak:) men hvordan ville det ikke være hvis jeg havde en drenge stemme? ;)

------------------------------------------------

Ej 22 likes der er for vildt altså jeg ved godt at det ikke er meget for nogle men for mig er der helt vildt. Så mange mange tusinde tak.

XOXO

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...