Silent friendship -//- 1d

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 15 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hej mit navn er Lydia. Jeg er fra Dublin i Irland. Jeg har et meget kedeligt liv. Eller det plejede jeg at have da jeg ikke havde nogle venner. Og grunden var at de ikke lagemærke til mig. Da jeg er stum. Men alt ændrede sig den dag jeg skulle med et fly til New York. Jeg skulle enlig bare lige en tur over til min onkel som er min eneste familie. Da jeg mødte disse fem fantastiske drenge. Og blev bedste venner med Niall. Men sammen med drengene kom der også kaos, sorg, nye udfordringer og ikke mindst et stærkt venskab.

P.s har kun prøvet at lave en fan fiction før.

29Likes
75Kommentarer
2832Visninger
AA

3. Uncle simon

-//- Uncle Simon -//-

Vi var lige kommet til min onkels hus. Det var et stort Hvidt hus. Det lå midt i et hyggeligt lille kvarter. Der var en klatre plante der klatrede op af huset. Den havde virkelig flotte lyserøde og røde blomster. Deres søde duft blandede sig med det dejlig varme sommer vejr. Jeg elskede det hus. Men jeg elskede også min egen lille to værelsers lejlighed.

Vi steg ud af bilen. Og drengene så forundret på huset. "Jeg troede ikke at din onkel var så velhavende" sagde Niall, jeg sente ham et smil. Der var meget han ikke vidste om mig.

Jeg gik hen mod døren. "Nåhh jamen det var hyggeligt at møde dig" sagde Louis og skulle til at sætte sig ind i bilen. Hvorfor ville de køre nu? De kunne da komme med ind. Jeg tog en seddel og skrev "I MÅ DA GERNE KOMME MED IND" jeg gik over til Niall og gav ham den. Han læste den og sente mig et smil. "Ja hvorfor ikke vi skal jo ikke noget i dag" jeg gengælde smilet. Det ville da være hyggeligt. "Drenge Lydia spørg om vi ikke vil med ind." "Jo selfølgelig det kunne være hyggeligt" sagde Harry med et smil.

I det samme kom min onkel Simon ud af hovededøren. "Hej skat" sagde han og gik over og gav mig et stort kram.

-//- Nialls synsvinkel -//-

Hovededøren gik op. Og ud kom en høj slank mand i et jakkesæt ud. Jeg formoder at det var hendes onkel. Lydia vente sig om ved lyden af fodtrind. Manden smilede og sagde "Hej skat" og gav hende et kram. Hun udstødte et lille grin. Hun måtte være ret glad for hendes onkel. Hendes onkel slap grebet om hende og gik frem mod mig og drengene. "Hej hvem er i?" Spurte han. Han virkede flink. "Jeg er Niall og det her er mine venner Harry, Zayn, Liam og Louis" sagde jeg og præsenterede drengene hver især. Lydias onkel nikkede og sente mig og drengene et smil. "Simon" sagde han og rakte mig hånden. Jeg tog imod den og sente ham et smil. Han gik videre over til Harry og gav ham hånden. Og sådan fortsatte han.

"Vil i ikke med ind og have en kop the?" Spurte han da han var på vej ind af døren. "Jo meget gerne" sagde Liam meget høfligt. Der kom et lille hvin fra Lydia og alles opmærksomhed rettede sig mod hende. Man kunne se hun blev lidt flov. Og hun blev helt rød i hovedet.

**

Vi var kommet ind i huset. Det var virkelig stort. Og fyldt med designermøbeler.

Mig og drengene sad i den store sorte lædersofa. Inde i den store stue. Der var kun sort og Hvidt inde i stuen. Med få blomster hist og her. Simon sad i en stol overfor os på den anden side af sofabordet. Lydia var ude i køkkenet og lave the. "Nåhh hvor kender i så Lydia fra?" Spurte Simon med et nysgerrigt blik. "Vi mødes på flyet. Og ja så faldt vi i snak og vi hyggede os" svarede jeg ham. Altså med snak mente jeg at jeg talte og at hun skrev sedler til mig. "Jamen det var da godt. Jeg tror ikke eller jeg har ikke mødt nogle af Lydias venner før" sagde Simon med et venligt smil på læben. Der kom rasle lyde ude fra køkkenet. Og lidt efter kom Lydia ind med en barke med syv kopper og en fin blomstret thepotte. Der var også en lille glasskål med nogle småkager i.

Hun satte det på bordet. Og kiggede lidt rundt. Sikkert efter et sted at sidde. Louis bemærkede det og fik os til at rykke sammen. Det var faktisk lidt skørt. For der var masser af plads. Hun satte sig ned mellem Harry og Zayn. Hun tog en kop og hældte the op i den. Hun rakte den til Louis. Hun tog en til og gjorde det samme. Den rakte hun til Liam. Den næste rakte hun til mig. Og sådan fortsatte det ind til at der til sidst kun var en kop tilbage. Den fyldte hun med the og tog en slurk.

Der var stille lidt. Men Simon brød stilheden. "Hvor er i fra?" Spurte han os. Vi svarede alle i kor "England" han nikkede interesseret. "Du lyder ikke helt som en brite Niall" sagde han. "Nej jeg er fra Irland" sagde jeg med et smil. "Det er Lydia og jeg også" sagde han med et smil. "Ja det har hun godt fortalt" sagde jeg og sente ham et venligt smil.

"Nåhh jeg må se at komme på arbejde. I må gerne blive hvis i har lyst. Lydia tager ikke skad af lidt selvskab." Sagde han og rejste sig fra stolen. Lidt efter rejste Lydia sig også. Hun gik over til han og gav ham et kram. "Ses skat. Jeg kommer nok først hjem i morgen. Men så skal vi også hygge os to." Sagde han og kyssede hende på kinden. Lige inden han forsvandt ud af døren.

Hun vente sig om mod os og sente os et lille smil. Hun fandt hendes blok og hendes kuglepind som lå i baglommen på hendes stramme sorte jeans. "BLIVER I?" Jeg læste sedlen højt. Vi nikkede alle i kor. Altså jeg ved ikke med de andre. Men jeg elskede at tilbringe tid med hende. Der var en vis ro over hende. Ikke fordi hun var stum. Men over hendes sind over hendes personlighed. Men hvad vidste jeg ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...