Silent friendship -//- 1d

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 15 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hej mit navn er Lydia. Jeg er fra Dublin i Irland. Jeg har et meget kedeligt liv. Eller det plejede jeg at have da jeg ikke havde nogle venner. Og grunden var at de ikke lagemærke til mig. Da jeg er stum. Men alt ændrede sig den dag jeg skulle med et fly til New York. Jeg skulle enlig bare lige en tur over til min onkel som er min eneste familie. Da jeg mødte disse fem fantastiske drenge. Og blev bedste venner med Niall. Men sammen med drengene kom der også kaos, sorg, nye udfordringer og ikke mindst et stærkt venskab.

P.s har kun prøvet at lave en fan fiction før.

29Likes
75Kommentarer
2970Visninger
AA

4. Movie with the boys

-//- Movie with the boys -//-

-//- Lydias synsvinkel -//-

Drengene havde været her hele aftenen kun for holde mig med selvskab. Jeg havde fundet nogle film som jeg elskede. Og vi sad i den store sorte lædersofa. Med en kæmpe skål popcorn og og et helt ton slik. Vi var gået ned i byen før i dag og var næsten blevet overfaldet af fans og forografer. Men vi kom helskindet hjem og sad nu i den store lædersofa og så Avatar.

Jeg lå op af Niall med mit hovede lænet op af hans skulder. Jeg var udmatte. Det skyldes nok lidt jetlag. Jeg kæmpede med at holde mig vågen. Jeg havde jo gæster. Jeg gabte lidt højlydt og det bemærkede de vist for alle kiggede lidt på mig. "Er du træt?" Hviskede Niall stille ind i mit øre. Jeg nikkede og sente ham et træt smil. "Skal vi ikke se at få dig i seng" spurte han venligt. Jeg rystede kraftigt på hovedet. Nej jeg skulle ikke jeg havde gæster og nej bare nej. "Okay så skal vi så ikke til at tage hjem drenge?" Spurte han så. Jeg var lidt lettet men også lidt trist. Så var jeg alene indtil i morgen. Og i morgen aften skulle jeg hjem til min lille lejlighed. Så jeg kunne komme i skole på mandag. Og mandag det var da også et mærkeligt navn. Det burde hedde et eller andet i stil med at det bare altid er en lortedag!! Ej jeg kunne godt lide skolen. Men der var ikke nogle der lage mærke til mig. Selv ikke lærene. Eller min musik lærer gjorde. Og hun var virkelig sød. Og som på en hver anden skole er der jo også den mega populære dreng. Scott. Jeg havde det vildeste crush på ham. Han er så sød og rar mod alle. Men han har ikke lagt et øje på mig nogen sinde. Og han lægger heller ikke mærke til mig. Men det er der jo ingen der gør. Så hvorfor skulle han være anderledes?

"Lydia"

"Hallo er du der?"

"Hun er helt væk"

Jeg blev revet ud af mine tanker af drengene der stod foran mig med et mærkeligt blik. "Lydia er du hos os?" Spurte Louis med et grin. Jeg nikkede let på hovedet. "Vi skal over på vores hotel nu. Men vi tales ved senere ik'?" Spurte Niall med et venligt smil. Jeg nikkede og sente dem alle et smil. Jeg rejste mig op og gik med dem ud til døre. De begyndte at tage sine sko på. Da de havde fået dem på gik jeg over til dem og gav dem alle et kram vær især. Zayn og Harry gav mig begge et kys på kinden. Normalt ville jeg syndes at det ville være ret mærkeligt men når det var dem gik det nok.

De gik ud af døren. Og jeg blev stående i døren og vinkede til dem da de satte sig ind i lemosinen. "Farvel" råbte Niall mega over glad. Og jeg begyndte at grine af ham. Og det gav ligesom en kædereaktion for så begyndte alle at grine.

De var kørt og jeg lukkede døren med et suk. Så var jeg alene. Igen. Som altid. Og så var det ikke engang sikkert at onkel kom hjem i morgen. Der var tit lige noget han skulle. Og så kunne vi ikke være sammen.

Jeg gik op af trapperne op til mit værelse. Det var kæmpe stort. Jeg havde både sofa, sofabord, skrivebord, tv og en masse andre ting. Alt sammen til at jeg ikke skulle kede mig halvt ihjel når jeg var alene her. Jeg smed mig i min dejlige bløde seng. Jeg lå lidt på maven og over vejede at skifte til nattøj. Nahhh det var jeg for doven. Men jeg kunne ikke sove. Træls altså!!

Jeg satte mig op igen. Og rejse mig så fra sengen. Så kunne jeg ligeså godt finde min guitar frem. Den skulle jeg afligevel have med hjem. Jeg havde glemt den her sidst jeg var her. Og jeg havde savnet den!! Alt for meget. Den var min bedste ven udover min guldfisk blob. Ja ved det mega opfindsomt navn. Sådan er jeg bare. Ja nu lyder jeg så mega taber agtig. Men det er jeg vel også. Ej det er jeg ikke kun lidt måske. Men jeg har jo heller ikke nogle venner ud over Harry, Zayn, Louis, Liam og Niall.

Jeg satte mig på sengen med min guitar på skødet. Jeg elskede den sååååå højt. Jeg fik den i julegave af min mor og far det år de døde. Jeg satte mig til at spille min ynglings sang. Det var "kiss me" med Ed Sheeran. Den var bare sød. Men nu tænker i nok var hendes ynglings band ikke 5SOS? Og jo det er det men DEN sang var bare sød. I Like it.

---------------------------------

Hej alle super lækkere mennesker.

Tak fordi i læser med LOVE YA. Jeg vil lige undskylde hvis kapitlet er lidt kort men mit movellas fuckede lidt. Så jeg kunne ikke se hvor meget jeg havde skrævet ordenligt. Så Sorry. Men igen tak fordi i læser med. Det betyder mega meget for mig.

XOXO

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...