Silent friendship -//- 1d

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 15 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hej mit navn er Lydia. Jeg er fra Dublin i Irland. Jeg har et meget kedeligt liv. Eller det plejede jeg at have da jeg ikke havde nogle venner. Og grunden var at de ikke lagemærke til mig. Da jeg er stum. Men alt ændrede sig den dag jeg skulle med et fly til New York. Jeg skulle enlig bare lige en tur over til min onkel som er min eneste familie. Da jeg mødte disse fem fantastiske drenge. Og blev bedste venner med Niall. Men sammen med drengene kom der også kaos, sorg, nye udfordringer og ikke mindst et stærkt venskab.

P.s har kun prøvet at lave en fan fiction før.

29Likes
75Kommentarer
2848Visninger
AA

5. I'm sorry

-//- I'm sorry -//-

 

Jeg vågnede af at hovededøren smækkede i. Jeg satte mig hurtigt op med et chok. Hvad nu hvis det var en tyv? Ej nu er du dum altså. Selfølgelig var det ikke en tyv jeg låste jo døren i går aftes da drengene var kørt.

"Hej skat jeg er hjemme" råbte onkel Simon nede fra gangen. Pyha det var bare ham. Jeg må stoppe med at skræmme mig selv sådan. Jeg rejste mig fra sengen og gik ned af trapperne. Jeg var faldet i søvn med min guitar i hånden og med alt mit tøj på. Så det sad mega mærkeligt. Jeg kom ned i gangen hvor onkel stod med sin kufferter i hånden. "Godmorgen har min prinsesse sovet godt" spurte onkel med et smil og trak mig ind i et kram. Jeg nikkede søvnigt ned i han skulder. Han trak sig fra mig og så mig ind i øjnene. "Det var godt. Men Lydia jeg ved godt at jeg lovede at vi skulle være sammen i dag" startede han. Selfølgelig. Typisk han arbejde var vigtigere end mig. En tåre trillede bed af min kind. Jeg så ham kun i en weekend hver anden måned. "Hør jeg er virkelig ked af det men jeg skal altså afsted nu" sagde han og fjernede min tåre fra min kind med hans tommelfingeren. Jeg fjernede hans hånd fra min kind og så væk. Sådan var det altid. Han lover noget og i sidste øjeblik aflyser han. "Lydia jeg er ked af det!" Sagde han med lidt hævet stemme. Jeg rystede på hovedet og løb op på mit værelse. Jeg smækkede døren efter mig og smed mig i sengen. "Lydia du må undskylde. Men jeg skal altså gå nu" hørte jeg onkel sige på den anden side af døren.

Kort efter hørte jeg hovededøren gå op og lidt efter blive smækket i igen. Jeg lå lidt i min seng og vidste ikke hvad jeg skulle lave. Jeg kunne se tv. Nej det gad jeg ikke.

Jeg hørte et bling fra min telefon. Tog min telefon op og kiggede på den.

 

From: Niall

Hey hvad laver du? :D

 

From: Me

Ingenting er alene :( Dig? :)

 

From: Niall

Sidder på hotelværelset og spiller Fifa med drengene XD kommer du ikke over hvis du er alene?

 

From: Me

Det kunne være hyggeligt hvor er det? :)

 

From: Niall

En af drengene kommer og henter dig. ;) jeg tror det bliver Harry :) han er der om 5 min :)

 

From: Me

Tak Niall du er den bedste :* ses :)

 

Jeg lage mig tilbage og lå på ryggen på min seng. Jeg kunne vel lige så godt pakke mine ting. Så kunne jeg tage en taksi fra drengenes hotel og over til lufthavnen. Jeg rejste mig op og pakkede min MacBook ned i min skuldertasked. Jeg puttede min guitar ned i dens kasse. Og satte den over ved døren hvor min kuffert også stod.

Det bankede på døren og jeg skyndte mig at løbe ned af trapperne får at åbne døren. Jeg åbnede døren. Og der stod Harry. "Hey" sagde han og gav mig et kram. Jeg krammende ham igen. "Er du klar?" Jeg nikkede og løb op af trapperne igen. Jeg kunne høre Harry følge efter mig. Jeg tog min guitar i hånden og min skuldertaske over skulderen. "Skal jeg ikke tage den her?" Spurte Harry med er smil. Jeg gengælde hans smil og trak på skuldrene. "Det gør jeg" sagde han med et kækt smil.

 

**

 

Vi var lige ankommet til hotellet. Det var mega stort og eksklusivt. Der måtte være mega dyrt at bo her. Men de var jo også verdenskendte. Jeg tog min taske over skulderen og tog min guitar. Jeg skulle lige til at tage min kuffert da Harry tog den før mig. "Lad mig tage den for dig Lydi" sagde han og blinkede med det ene øje. Lydi hvor kom det lige fra? Nåhh never mind.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...