Silent friendship -//- 1d

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 15 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hej mit navn er Lydia. Jeg er fra Dublin i Irland. Jeg har et meget kedeligt liv. Eller det plejede jeg at have da jeg ikke havde nogle venner. Og grunden var at de ikke lagemærke til mig. Da jeg er stum. Men alt ændrede sig den dag jeg skulle med et fly til New York. Jeg skulle enlig bare lige en tur over til min onkel som er min eneste familie. Da jeg mødte disse fem fantastiske drenge. Og blev bedste venner med Niall. Men sammen med drengene kom der også kaos, sorg, nye udfordringer og ikke mindst et stærkt venskab.

P.s har kun prøvet at lave en fan fiction før.

29Likes
75Kommentarer
2873Visninger
AA

10. Im not a princess

-//- Im not a princess -//-

 

Jeg fløj op af sengen. SHIT jeg ville komme forsent. Jeg løb ud på badeværelset og børstede mit hår med min børste. Det var mega filtret. Mega dum dag til a bad hairday!!!! Jeg opgav at udrede det og lavede bare en hurtig rodet knold. Jeg droppede alt det med puder og tog bare noget mascara på. Jeg sprang over til mit tøjskab. Jeg fandt hurtigt en fin hvid kjole med blonder og tog et brunt tyndt bælte som jeg tog om taljen. Jeg tog min taske over skulderen og hoppede i mine sorte convers. Eller hoppede og hoppede det ved jeg ikke om man kunne sige jeg gjorde. Men det gik stærkt. Jeg fløj ud af døren og fik den låst.

 

**

 

Jeg kom ind af skolens store dør og små løb ned af gangen ned til mit skab. Jeg fik hurtigt låst det op og tog de bøger jeg skulle bruge. Jeg havde fysik det var noget mega pis da mr. king jo ikke kunne lide mig! Jeg kom hurtigt hen til døren og bankede stille på. Der gik ikke længe før der blev taget i håndtaget og døren blev åbnet. "Nej se hvem der har valgt at møde op." sagde han med en hånende stemme. Alles opmærksomhed blev hurtigt rettet mod mig. Jeg stod bare so frosset fast uden for døren. Jeg hadede virkelig at komme for sent. Og så at komme for sent til en af mr. kings timer det gjorde det jo heller ikke meget bedre vel. "Kan du så ikke stille dig op foran tavlen og fortælle alle hvorfor det nu er at du kom for sent?" Han kiggede lumsk på mig. Det var som om at han altid ventede på at jeg ville dumme mig og sige noget. Men det ville jeg jo ikke komme til. Jeg havde faktisk allerede en aftale med min læge om at når/hvis de fandt en måde at kunne få mig til at tale. Så ville de sende en besked til mig og fortælle det. Jeg opgav at "sige" ham imod og gik op til tavlen. Jeg vente mig med ryggen til og skrev med kæmpe store bogstaver "UNDSKYLD JEG SOV OVER MIG" jeg vente mig om igen og gik ned til den plads der var tom vedsiden af Scott. Han sendte mig et smil da jeg kom der med og jeg gengældte det stille. Jeg trak stolen ud og satte mig ned. "Nåh jamen bare gå i gang med Jeres opgaver igen" kom det oppe fra mr. King som stod og prøvede på at viske det jeg havde skrevet oppe på tavlen du. Men det gik ikke serlig godt. Jeg har nok glemt at fortælle jer at mr. King er meget lav. Det så så sjovt ud med de så hop der kom fra ham da han prøvede at viske det øverste ud. Og han fik det alligevel ikke visket ud. 

Der var et minuts stilhed mellem og men den blev hurtigt brudt af Josh. "Nåh skulle vi ikke se at komme igang?" "Jo det skal vi vel" svarede Scott med et smil og gabte så. "Er du træt Evens" spurte Josh  med et lille grin. I ved det nok ikke men Evens er Scotts efternavn. "Jahh det er jeg vidst men så er det jo godt at det er fredag. Men hvor bliver Jack enlig af?" spurte Scott. Og det var enlig også et godt spørgsmål. "Hvem ved han står nok ude i cykelskuret og ryger. Eller noget andet." sagde han med et lille ligegyldigt blik. Jack var faktisk Joshs tvillingebror. Det er ret synd for ham hvis man spørg mig. "Men hey Lydia kommer du til min fest?" spurte Josh så for at bryde den lidt mærkelige stemning. jeg nikkede og tog min kuglepind og blokken med sedler op. "JA SCOTT INVITEREDE MIG" skrev jeg og gav ham den. "Nåh Evens har du fundet dig en date var?" spurte Josh med et drillende smil. "Ja det har jeg vidst" svarede han flabet og lage en arm og mig. Jeg fik kuldegysninger ved at mærke hans hud mod min. Og det var som om at tusinde sommerfugle bare blev sluppet fri i min mave. 

 

**

 

Klokken ringede og det betød kun en ting og det var WEEKEND! Jeg skyndte mig at pakke mine ting sammen og skyndte mig ud af døren og ud på gangen. Jeg gik med hastige skridt over til mit skab og smed mine bøger der ind. Jeg havde ikke ikke lektier for til på mandag så denne weekend kunne jeg bare slappe af. Og så skulle jeg jo også lige til fest. Jeg havde faktisk aldrig været til en rigtig fest før. Og jeg havde slet ikke prøvet at dikke før. Eller det havde jeg jo enlig men jeg havde aldrig prøvet at være fuld før. Og det havde jeg da heler ikke planer om at jeg skulle blive i aften. 

Jeg smækkede skabsdøren i og gik så. Jeg så ikke helt hvor jeg gik og det resulterede også i at jeg kom til at støde ind i en. Faktisk så hårdt at jeg landede på gulvet med et bump. "Ej det må du undskylde jeg så mig ikke for er du okay?" jeg så op og mine øjne Mødte nogle gulgrønne øjne. Det var en dreng med rødligt hår. Jeg nikkede og sendte ham et lille smil. Han stak hånden ned til mig for at hjælpe ham op. Jeg tog imod den og ved fælles hjælp kom jeg op at stå igen. "Hej jeg er Jason" sagde han så med et lille smil. jeg tog min blok og min kuglepind op og skrev på en seddel "HEJ JEG ER LYDIA" jeg gavham den og smilede lidt til ham. Han så lidt på mig og et kort øjeblik mødets vores øjne hinanden. Men han brød hurtig øjenkontakten og kiggede isedet ned på sedlen. "Det hed min mor også." sagde han med et lille smil. Hvad mente han dog med det? "Det hed min mor også"? var hans mor død? eller noget helt andet. jeg skrev på en anden sedel "ER HUN DØD?" og gav ham den. Han så lidt på mig og så på sedlen og så på mig igen. "Ja hun døde for nogle uger siden. Men det forstår en lille prinsesse som dig nok ikke! Du er måske også for fin til at tale med en taber som mig eller hvad" spurte han med vrede i stemmen og gik. Jeg så bare efter ham. Hvad sketer der lige der? Hvis der var noget jeg ikke var så var det da en prinsesse! Jeg boede i en lille lejlighed med min guldfisk. Og havde kun en onkel som boede på den anden side af jorden. Så var jeg godt nok rig men jeg boede jo ikke ligefrem på et slot vel.

Jeg kom ud af skolen store dør og ko ud i den rene friske luft. Solen skinnede fra en sky fri himmel og det var bare perfect sommer vejr ikke for varmt og ikke for koldt. "Hey Lydia" kom det fra det store træ hvor de fleste af drengene fra fodboldholdet stod. Jeg vinkede over mod dem og skulle til at fortsætte over mod min bil da en bekendt stemme kaldte på mig. "Kommer du ikke her over?" det var Scott der kaldte. Jeg så over på dem og overvejede det. Lydia hvad er der galt med dig gå nu der over. Jeg ændrede hurtigt retning og gik over til dem. På den her uge var jeg blevet ret gode venner med dem alle. Men det var ikke sådan at de vidste det om mine forældre endnu. Fordi det havde jeg ikke lige behov for lige nu. Jeg km hurtigt over til dem og stoppede op da jeg stod ved siden af Jackson og Josh. "Hvad så" spurte Josh mig. jeg så op på ham og trak på skuldrene. "Kommer der enlig damer til din fest i aften?" kom det fra Alex. Alex var også en af fodboldfyrene. Og han var da også rigtig flink. Eller det var de alle nu. "Ja Lydia kommer da" svarede Scott og puffede lift til Alex. "Ja men hun er jo med dig! hende kan jeg jo ikke score vel" svarede Alex fortvivlet. Jeg udstødte et lille grin og lidt efter begyndte Josh også at grine. "Jamen jeg mener det kommer der andre piger end Lydia?" Sagde Alex lidt irriteret. Han havde det hårdt. han var en andet års elev og var derfor den yngste af dem alle på holdet. De drilede ham ret tit.Men selvfølgelig kun venskabeligt. Han var hele holdets Lillebror. "Ja da rolig. Der kommer en masse. Også nogle fra en anden skole." svarede Josh med et kækt smil på læben. "Lydia hvorfor stirre den dreng så surt på dig" spurte Scott pludselig og nikkede i en retning. Jeg vente mig om og fik øje på Jason. Han stod oppe ved døren og sendte mig dræber blikke. Og da han så at jeg så på ham kiggede han væk. jeg vente mig om og blev mødt af 11 drenges blikke der var rettet mod mig. "Okay hvad gik det ud på?" spurte Josh med et undrene blik. Jeg trak stille på skuldrene. For hvis jeg skulle være ærlig så vidste jeg det heller ikke selv. "Men du må da have gjord et eller andet!" sagde Scott bekymret. Det var enlig lidt mærkeligt. Jeg tog min blok op af tasken men jeg kunne ikke finde min kuglepind. jeg kiggede lidt forvirret rund. Kunne jeg have tabt den? "Her" sagde Alex og tog en kuglepind op af lommen. Jeg tog i mod den og sendte ham et taknemmeligt smil. "JEG STØTTE IND I HAM PÅ GANGEN OG SÅ VED JEG IKKE HELT HVAD DER ELLERS SKETE. MEN SÅ BLEV HAN MEGA SUR OG KALDTE MIG FOR EN PRINSESSE OG GIK. OG JAH NU ER HAN SÅ SUR PÅ MIG." skrev jeg og gav Scott sedlen som han så læste højt. "Det lyder da mærkeligt" sagde Jackson og nulrede det skæg han ikke havde. Tanken om at Jason mente at jeg var en prinsesse nagede mig. Syntes de andre også det? "SYNTES I OGSÅ AT JEG ER EN PRISESSE?" skrev jeg på en nu seddel og gav den til Josh fordi han stod nærmest. Han læste den først forsig selv og læste den så højt. "Det kommer an på hvilken slags prisesse du mener men nej. Eller alle piger er vel prinsesse et eller andet sted." svarede Scott og smilede sødt til mig. Jeg gengældte hans smil. "Nåhhh små turdelduer" drillede  Josh mens Alex, Jackson og Ty lavede så kysse lyde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...