Silent friendship -//- 1d

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 15 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hej mit navn er Lydia. Jeg er fra Dublin i Irland. Jeg har et meget kedeligt liv. Eller det plejede jeg at have da jeg ikke havde nogle venner. Og grunden var at de ikke lagemærke til mig. Da jeg er stum. Men alt ændrede sig den dag jeg skulle med et fly til New York. Jeg skulle enlig bare lige en tur over til min onkel som er min eneste familie. Da jeg mødte disse fem fantastiske drenge. Og blev bedste venner med Niall. Men sammen med drengene kom der også kaos, sorg, nye udfordringer og ikke mindst et stærkt venskab.

P.s har kun prøvet at lave en fan fiction før.

29Likes
75Kommentarer
2834Visninger
AA

2. I'm Irish

-//- I'm Irish -//-

Jeg vågnede af Naills grin. Han har seriøst et mærkeligt grin. Men det er da også ret sødt. Jeg gned mig i øjnene og satte mig op. Jeg lå i en eller anden seng. Jeg kiggede mig lidt omkring. Hvor var jeg. Eller det vidste jeg jo enlig godt. Men sådan præcist hvor jeg var. Nåh men jeg svang mine ben ud over kanten. Det var en slags køjeseng. Og jeg lå øverst. Hvordan de havde fået mig der op var mig en gåde. Det måtte da være mega svært uden at vække mig. Men det der undrede mig mest vat at jeg lå i en eller anden T-shirt. Og det var ikke min. Jeg hoppede ned af sengen. Der var ikke særlig langt ned. Så det kunne jeg godt. Jeg landede på gulvet med et bump. Jeg kiggede mig omkring og fik øje på Niall og Zayn der sad og snakkede. Hvor de andre var vidste jeg ikke. De sov sikkert stadig.

"God morgen Lydia" råbte Niall og løb over til mig med armene ud til siden. Så han var klar til at kramme mig. Han kom hen til mig og slog armene om mig. Jeg prøvede så godt jeg kunne at kramme igen. Men det var lidt svært da han klæmte mine arme ned af siden. Han løftede mig op i luften midt i krammet og svang mig en omgang rund i luften. Så satte han mig ned og slap mig med et smil. "Har du sovet godt?" Spurte han så med et normalt Niall smil. Jeg nikkede med et lille smil på læben. Der var en ting der nagede mig. Og det var hvem der havde givet den T-shirt på. Det ville bare være totalt akavet hvis det var drengene der havde gjord det. Jeg gik over til bordet hvor Zayn nu kun sad. Jeg vinkede og sente ham et smil. For hvad skulle jeg ellers gøre jeg kunne jo ikke tale. Han sente mig et smil og rejste sig. Han gik over til mig og krammende mig. Midt inde i krammet hviskede han mig i øret "du er lækker i undertøj" med et Kækt skævt smil på læben. WHAT!!!!!

Jeg så forskrækket på ham. Havde han virkelig taget tøjet af mig. Og så givet mig en af hans T-shirts på? Jeg kunne mærke at jeg rødmede. Og ville faktisk aller helst væk er fra. Ikke fordi jeg ikke kunne lide drengene. De var søde. Men fordi det bare var akavet.

"Bare rolig jeg kunne ikke se noget det var det for mørkt til" grinte han. Jeg stod lidt og sente ham så et lille skævt smil. Okay så længe det bare var ham der havde set mig i undertøj. Så var det nogenlunde okay. Tror jeg.

Jeg gik hen til min taske. Og fiskede min mobil op. Klokken var 08:30. Okay så var der kun fem timer af flyveturen tilbage.

"Godmorgen" lød en hæs stemme over fra køjerne. Jeg vente mig om og så Harry. Jeg sente ham et smil og vinkede til ham. Han gengælde smilet og gik over til mig og gav mig en krammer. Det var lidt granseoverskridende han kun havde bokseshorts på og jeg bare stod i en T-shirt. Og hvis jeg ikke tog meget fejl så var det sikker Zayns T-shirt.

Jeg gik tilbage til min taske og fandt min kuglepind og min blok frem. Jeg gik over og prikkede Niall på skulderen. Han vente sig om og sente mig et smil. Jeg tog en seddel og skrev "VED DU HVOR MIT TØJ ER??" Som jeg så gav ham.

Han udstødte et lille grin. Men rømmede sig så. "Nej desværre prøv at spørg Zayn" sagde han med et smil. Jeg nikkede og sente ham et smil. Jeg gik rundt og ledte efter Zayn. Men det var svært. Og da jeg heller ikke kunne kalde på ham gjorde det jo ikke ligefrem det hele nemmere. Jeg gik tilbage til Niall igen. "Kan du ikke finde ham?" Spurte han med er smil. Jeg rystede på hovedet og sente ham et lille smil tilbage. "ZAYN hvor er du Lydia leder efter dig" råbte han. Han er altså bare sød.

"HER" råbte Zayn tilbage. Han kom frem over fra køjerne. Han havde kun et par bukser på. Og var ved at tage en normal hvid T-shirt på. Den helt magen til den jeg havde på. "Hvad er der?" Sagde Zayn da han havde fået T-shirten på. Jeg tog seddelen frem og viste ham den. "Det ligger lige her ovre" sagde han og løb over og forsvandt.

Efter noget tid kom han tilbage med med mit tøj i armene. Jeg smilede og gav ham en seddel jeg havde skrevet. "TAK ZAYN <3" jeg sente ham et smil som han gengælde. "Det var så lidt smukke" sagde han og blinkede med det ene øje.

**

Vi var lige landet og og sad nu i bilen. Da de havde også tilbudt at køre mig over til min onkel. Det havde jeg takket ja til. De havde også fortalt at det var et verdens kendt band. Og de blev helt forbavsede da jeg ikke kendte til dem. De havde vidst vundet X-factor i England eller noget.

Vi kørte i en lemosine og lige nu havde vi en mega sjov samtale. Eller de andre havde jeg sad bare og grinte af dem. "Hvor kommer du enlig fra?" Spurte Liam mig pludselig. Jeg tog min blok op og skrev "JEG KOMMER FRA DUBLIN I IRLAND" jeg gav ham den med er smil. "Nej Niall hun er Irske lige som dig" sagde han med et lille grin. Jeg så over på Niall. Var han virkelig også fra Irland. "Nej er du?" Spurte Niall med et kæmpe smil. Jeg nikkede let på hovedet med et smil på læben. "Det forklare dit grin" sagde Louis. Og grinte helt vildt. "Hvad skal det mene?" Spurte Harry. Og så over på Louis. "Har i ikke lagt mærke til at de griner med samme accent?" Spurte Louis grinene. "Nu hvor du siger det så har du enlig ret" sagde Zayn tænksomt. Okay så grin kan altså have accent! Det tror jeg næppe.

-----------------------------------------------------------------------------

Hej folks

Tak fordi i gider at læse min movella. Det varmer. Og undskyld det korte kapitel syntes bare i skulle have et nu. Og der kan sikkert godt forekomme små taste fejl. Men forsøger så godt jeg kan at undgå dem.

XOXO

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...