Silent friendship -//- 1d

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 15 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hej mit navn er Lydia. Jeg er fra Dublin i Irland. Jeg har et meget kedeligt liv. Eller det plejede jeg at have da jeg ikke havde nogle venner. Og grunden var at de ikke lagemærke til mig. Da jeg er stum. Men alt ændrede sig den dag jeg skulle med et fly til New York. Jeg skulle enlig bare lige en tur over til min onkel som er min eneste familie. Da jeg mødte disse fem fantastiske drenge. Og blev bedste venner med Niall. Men sammen med drengene kom der også kaos, sorg, nye udfordringer og ikke mindst et stærkt venskab.

P.s har kun prøvet at lave en fan fiction før.

29Likes
75Kommentarer
3130Visninger
AA

21. Hospital

 

Det var nu blevet mandag. Og jeg var ved at dø af spænding. Niall have lovet at hente mig her ved en 11 tiden og så køre mig på hospitalet. Scott havde været en smule fraværene siden i fredags. Men hvorfor vidste jeg ikke.

Klokken var nu halv elve og jeg gik bare redtesløst rund i cirkler. Efter at have gået rundt i min lejlighed i noget tid tog jeg mig sammen og gik over og gav Blob noget mad.

Det ringede på døren og jeg gik over mod døren ret hurtigt.

"Hey" sagde Niall da jeg åbnede døren. "glæder du dig" spurte han og gik ind. Jeg nikkede og blottede et nervøst smil. 

"Det var godt få nogle sko på så køre vi" Sagde han med et smil o lændte sig op af vægen. Jeg fandt mine slidte convers frem. Og fumlede lidt med at få dem på.

Jeg løb ind på mit værelse efter at have fået mine sko på og fandt min mobil. Og min blog og kuglepen. 

Jeg fandt også lige en cardigan i mit skab da det var lidt koldt udenfor i dag. og løb så ud i gangen til Niall. 

"VIL DU IKKE VÆRE SØD AT RINGE TIL MIN ONKEL JEG ER IKKE FORTALT HAM DET ENDNU?" skrev jeg på en seddel og gav den til ham.

"Jo selvfølgelig" Svarede han med et smil da han havde læst det. "Nåhh skal vi komme af sted?" spurte han så og smilte til mig. Jeg nikkede og gav ham et lille smil.

Som den gentleman Niall nu var åbnede han døren for mig og lukkede den igen efter han var kommet ud. 

 

***

 

"Lydia Walker?" spurte damen bag disken da vi kom hen i restionen jeg nikkede og smilede nervøst til hende. "okay" sagde hun og vendte sig om og sagde noget til en anden dame der lige var kommet.

"Jo da. Hej jeg er Dr. Martins. I kan bare følge med mig." Sagde damen og gik. Niall og jeg fulgte med som vi havde fået besked på.

Vi gik ned af en lang gang og kom ind på en helt hvid stue. "Der lægger noget tøj til dig på sengen og så vil der komme læge og bedøve dig senere." Sagde hun og gik ud igen.

 

-//- Nialls synsvinkel -//-

 

Lydia gik ind på badeværelset for at skifte til hospitalstøjet imens valgte jeg at ringe til hendes onkel.

 

Simon "Det er Simon"

Niall "Ja hej det er Niall. Lydias ven."

Simon "Nåhh ja hej. Hvordan går det."

Niall "Nåh jamen det går godt.men jeg skulle enlig bare sige at Lydia skal opereres nu her. Jeg ved ikke hvor meget du har hørt om det."

Simon "Hvorfor skal hun det. Jeg har ikke fået noget at vide!"

Niall "Øhmm Hun skal opereres så de kan få hende til at tale."

Simon "..."

Niall "Hallo?"

Simon "Ja undskyld Jeg blev bare lige så glad."

Niall "Det er okay. Jeg forstår dig godt."

Simon "Jeg tror der går et fly om lidt så vi ses i Dublin"

Niall "Okay ses" 

Jeg lagde på og lage min mobil i baglommen igen.

Døren ind til stuen og ind kom en mandlig læge ind. "Hej" sagde han. "Hej?" svarede jeg ham. "Er Lydia Walker her?" spurte han så og smilte til mig. "Ja hun skifter lige hun er nok snart færdig"Svarede jeg med et smil. Og kort efter blev døren til badeværelset åbnet.

"Hej Lydia vi talte lige om dig" Sagde lægen med en ret nedeladene tone hvis du spørg mig. Hun var knap nok kommet ud af døren før kan sagde det og hun stoppede op og løftede det ene øjenbryn.

"Du fårstår godt hvad jeg siger ikke"Spurte lægen som om var hun fra en helt anden planet. Hun stod bare stille og kiggede mærkeligt på ham. Men nikkede så. "Det var godt. Ser du nu vil jeg stikke dig med en nål. Og en nål er sådan en lille spids ting. Når jeg har stukket dig vil du komme til at sove. Du vil komme til at sove en dyb dyb søvn. Og når du vågner vil du kunne tale." sagde han meget stille med en mega nedladende stemme.

Lydia stod bare og så mærkeligt på ham. "Øhmm hun er altså ikke dum" sagde jeg så efter noget stilhed. "Det får vi af se kom med mig så skal vi få dig til at sove" sagde han og tog fat ti Hendes over arm og nærmest trak hende med hen mod hospitalssengen. 

Jeg ved ikke hvorfor men den læge Creeped me out (Sorry kunne ikke huske hvad det hed på dansk). Jeg gik med over og tog hendes hånd da hun rakte ud efter den. "Rolig der sker ikke noget jeg er lige her hele tiden." Sagde jeg og kørte min hånd hen over hendes hår.

"Er du klar?" spurte lægen. Lydia som lå ned i sengen nikkede stille og kiggede over på mig. Jeg sendte hende et omsorgfuldt smil.

 

-//- Lydias synsvinkel -//-

 

Jeg lå i sengen med min hånd i Nialls og med min anden arm i hænderne på en læge der troede jeg var dum. Lægen fandt en kanyle frem fra en skuffe og tog en lille glasflaske frem med noget gennemsigtigt gulligt væske. 

Kan fik væsken suget op i kanylen og kom over til mig med kanylen i hånden og tog fat i min arm. "Er du klar?" spurte han og kiggede på mig med et læseligt blik. Jeg nikkede let på hovedet g så så på Niall som gav mig et omsorgfuldt smil. 

Lægen stak nålen ned i min arm og jeg klynkede lidt. Men da jeg fik øjenkontakt med Niall slappede jeg af. Jeg mærkede mit hoved blive tunger og hvordan jeg stille forsvandt længere og længere ind i hans havblå øjne der smilte til mig.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hey så kom det endelig. Jeg vil se om jeg kan få et kapitel mere ud i dag eller i aften. Da jeg skal på ferie fra i morgen og til på torsdag. Når jeg så siger ferie så tænker i nok Italien eller et eller andet varmt og eksotisk. Men nop skal sku til fanø og bo i et lille hundehus som min mor kalder det.

Så efter min ferie på fanø har jeg lige en uge mere og så skal jeg starte på min efterskole.

XOXO

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...