Silent friendship -//- 1d

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 15 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hej mit navn er Lydia. Jeg er fra Dublin i Irland. Jeg har et meget kedeligt liv. Eller det plejede jeg at have da jeg ikke havde nogle venner. Og grunden var at de ikke lagemærke til mig. Da jeg er stum. Men alt ændrede sig den dag jeg skulle med et fly til New York. Jeg skulle enlig bare lige en tur over til min onkel som er min eneste familie. Da jeg mødte disse fem fantastiske drenge. Og blev bedste venner med Niall. Men sammen med drengene kom der også kaos, sorg, nye udfordringer og ikke mindst et stærkt venskab.

P.s har kun prøvet at lave en fan fiction før.

29Likes
75Kommentarer
2855Visninger
AA

8. He helped me

-//- He helped me -//-

Vækkeuret ringede klokken var 6 om morgenen. Jeg satte mig op i sengen og gabte. Hurtigt svang jeg benene ud over sengekanten og rejste mig op. Jeg gik over til mit skab og åbnede det. Hmmm hvad skulle jeg tage på i dag! Jeg tog en fin kjole ud med blomsterprint fandt et par sorte convers og et par ankelstrømper frem. Jeg smed det på sengen og gik ud på badeværelset. Jeg satte mit hår op i en løs knold og lage min make - up. Noget mascara, lidt puder og noget eyeliner. Jeg gik ind på værelset igen og tog mit tøj på. Hurtigt sprang jeg over til min mobil nu var klokken halv syv. Og skolen startede klokken halv otte. Jeg løb ud i køkkenet og fandt noget franskbrød. Det fik jeg skåret nogle skiver af og gik over til køleskabet. Der fandt jeg noget jordbær marmelade og fik det sat på køkken bordet. Jeg fandt også noget appelsin juice. Som jeg hældte op i et glas.

**

Jeg havde lige parkeret min bil ovre ved skolen. Og var nu på vej over mod døren ind til skolen. Som altid stod Scott og hans venner fra fodboldholdet over ved et stort træ der stod udenfor skolen. Han var altså bare lækker. Hans perfekte sorte hår der var sat op med voks. Og hans flotte brune øjne. Og hans skæve smil. Jeg gik forbi den og jeg kunne mærke nogles blikke i min ryg. Så jeg var Altså ikke helt usynlig. Der kom et pift bag mig. Og jeg vente mig om. "Hey du. Dit navn er Lydia ik'?" Kom det fra en af drengene. Okay så var det mig de talte til. Jeg nikkede og sente dem et smil. De var de første der havde lagt mærke til mig i længe. "Kom lige her over" sagde en anden. Det var Jackson Scotts bedste ven. Jeg tøvede lidt men gjorde så som han sagde. Hvad ville han mig? Da jeg stod lige overfor dem stoppede jeg op og så bare på dem. "Du er ret klog ik'" sagde en anden jeg gik udfra at det var Josh. En anden fodbold spiller. Jeg tøvede lidt men stak så hånden ned i min taske efter min blok med sedler og min kuglepind. "DET VED JEG IKKE OM JEG ER" skrev jeg og gav Josh seddelen. Han grine lidt. "Vil du ikke tale med os eller hvad?" Spurte han med et smører smil. Jeg skrev på endnu en seddel "JEG ER STUM!!" Og gav ham den. Hans ansigt ændrede sig hurtigt fra flabet til en smugle overrasket. "D.. Det må du undskylde" sagde han stille. "Hvad er det?" Spurte Scott. "Her læs det" sagde Josh stille. "Ohhh hvorfor er du også så flabet?" Spurte Scott og daskede til ham. "Det må du undskylde. Han blev vidst tabt som lille" sagde Scott til mig. Jeg sente ham et smil som han gengældte. Jeg tog min mobil op Shit klokken var fem min i otte og jeg skulle først finde mit skab. Jeg tog min blok og skrev "UNDSKYLD MEN ER NØD TIL AT SMUTTE. ELLERS KOMMER JEG FOR SENT" og gav den til Scott. "Det er okay ses" sagde han og sente mig et smil. Som jeg gengældte. Jeg vente mig om og løb ind af døren til skolen. Han snakkede til mig. Og han sente mig et smil. Arhhh jeg smælter. Ikke bogstaveligtalt. Men du ved hvad jeg mener.

Der mega mange på gangen og jeg var ved at blive væk ret mange gange. Men det gik jeg nåede over til mit skab. Jeg fik lige smidt alle mine bøger ind i skabet og fik fundet mine fysik bøger med. Jep jeg skulle have fysik. Jeg hader virkelig det fag. Det er ikke fordi jeg ikke kan finde ud af det. Nej jeg er faktisk ret god til det. Det er bare det at jeg ikke kan sige noget. Men en god ting Scott havde det også. Så så rædselsfuldt var det ikke. Klokken ringede og jeg skyndte mig at lukke mit skab og løb/gik ned af gangen.

Jeg var den sidste der kom ind i lokaler. Og der var kun en plads tilbage og det var imellem Josh og Scott. Jeg gik hen til pladsen og satte mig ned. Jeg følte mig faktisk lidt utilpas ved det bord alle fodboldtfyrene sad ved. De var ikke onde eller noget. De var faktisk blevet populær bare ved at være flinke og nede på jorden. Josh var bare flabet af person ikke andet.

Vores lære kom ind af døren. Han var enlig meget flink. Han var der omkring de 65 år. Og var rigtig god til at lære fra sig. Men det med at jeg ikke kunne tale syntes han var noget pjat. Han mente bare at det var en dårlig undskyldning for ikke at følge med i timerne. Men det gjorde jeg jo. Jeg fulgte med i timerne. Jeg var faktisk rigtig god til det. Jeg kunne bare ikke tale. "I de sidste uger inden sommerferien skal vi her i fysik have om solsystemet. I skal inddeles i grupper som jeg vælger og skal så skrive en rapport om en planet. Ud over det skal i også i grupperne skrive lidt om stjerner. Og vores galakse. Som hedder?" Sagde vores lære. Jeg ville række hånden op hvis jeg kunne sige noge. For det vidste alle vil. Det var jo Mælkevejen. "Lissa" sagde vores lære. "Den hedder vidst Landevejen eller noget." Sagde hun. Hun var virkelig den mest blanke person på hele skolen. Men hun var nu meget flink. "Nej det hedder den ikke Lissa" nu tog jeg chancen og rakte hånden op. "Ja Lydia" sagde han jeg tog min notesbog og skrev med store bogstaver "MÆLKEVEJEN" "Det kan jeg desværre ikke se. Du kunne prøve at sige det!" Sagde han. Nøj jeg hader ham. Jeg har lige ombestemt mig. Han er ikke flink han er en IDIOT!!. Jeg rystede på hovedet. Det kunne jeg jo ikke! "Hun skrev at den hed Mælkevejen! Og hun er stum! Prøv at følg med!!" Sagde Scott irriteret. Han var min helt. "Hov hov unge mand lad hende dog selv tale" sagde han surt. "Men det kan hun jo ikke" brød Josh ind. Vores lære blev helt mundlam han var ikke vandt til at folk sagde ham imod. Jeg sente dem begge et taknemmeligt smil. "Det var så lidt" hviskede Scott og sente mig et skævt smil. Tænk at de ville kæmpe for mig. Altså godt nok havde jeg gået i klasse med dem begge siden altid. Men at de ville gøre sådan noget for mig det havde jeg ikke troet. "... Gruppe nummer to som skal have om neptun er: Josh, Lydia, Scott og Jack" mine tanker blev afbrudt af stemmen af vores lære der faktisk hed mr. King. Det var vel en okay gruppe. Altså mig Josh og Scott. Det var som jeg altid havde ønsket det. Men Jack. Jeg hadede ham han havde altid drillet mig da vi gik i de mindre klasser. Han var nok lidt skolens Badboy. Han røg, drak og skippede timerne. Det var faktisk utroligt at han var med til fysik i dag. Men det var han altså og jeg var i gruppe med ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...