Silent friendship -//- 1d

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2014
  • Opdateret: 15 aug. 2014
  • Status: Færdig
Hej mit navn er Lydia. Jeg er fra Dublin i Irland. Jeg har et meget kedeligt liv. Eller det plejede jeg at have da jeg ikke havde nogle venner. Og grunden var at de ikke lagemærke til mig. Da jeg er stum. Men alt ændrede sig den dag jeg skulle med et fly til New York. Jeg skulle enlig bare lige en tur over til min onkel som er min eneste familie. Da jeg mødte disse fem fantastiske drenge. Og blev bedste venner med Niall. Men sammen med drengene kom der også kaos, sorg, nye udfordringer og ikke mindst et stærkt venskab.

P.s har kun prøvet at lave en fan fiction før.

29Likes
75Kommentarer
2850Visninger
AA

6. Fifa With the boys

-//- Fifa with the boys -//-

 

-//-Harrys synsvinkel -//-

 

Vi gik langs den lange gang. På vej hen til mit og drengenes værelse. Jeg gik med hendes kuffert i hånden. Den var ikke særlig tung. Men hun skulle vidst også hjem i dag. Så så meget tøj behøvede hun jo heller ikke. Hun var klædt i et par shorts og en over size T-shirt. Hun var ret flot. Ej stop hun er Nialls ven. Men hun var ret flot altså hendes lange brune hår der var sat op i en høj løs hestehale. Og hendes grasgrønne øjne. Okay stop dig selv!!

 

Jeg tror hun var lidt trist. Hun smilte næsten ikke og når hun så gjorde så var det et falsk et. "Hvad er der galt Lydi" spurte jeg stille med et lille smil på læben. Hun kiggede på mig med nogle bedrøvede øjne. Hun stoppede op og satte hendes guitar op af væggen. Så stak hun hånden ned i tasken og tog hendes blok og hendes kuglepind op. Hun stod lidt og skrev så stille og roligt og gav mig så sedlen. "DET ER BARE NOGET MED MIN ONKEL" da jeg havde læst den kiggede jeg op på hende. Hun sente mig et lille trist smil. "Var det fordi han ikke kunne være sammen med dig?" Spurte jeg stille. Hun nikkede og en tåre trillede ned af hendes kind. Jeg satte hendes kuffert ned og gik over til hende. "Så det var ikke for at få dig til at grade" sagde jeg og lage armene om hende.

 

-//- Lydias synsvinkel -//-

 

Jeg stod i Harrys favn og græd. Det var faktisk ikke meningen at jeg ville græde men jeg kunne bare ikke holde det tilbage. Jeg trak mig lidt væk fra ham og fik fjernet en tåre fra min kind. Jeg gav ham et er-min-makeup-blevet-tværet-ud? Blikket. Og det så ud til at han forstod det. "Nej det sidder fint" sagde han med et smil. "Hov vent der er nået der" sagde han og strøg hans tommelfinger hen over min kind. "Sådan Lydi" sagde han med et smil. Jeg sente ham et smil tilbage.

 

Vi var nået til værelse 230 og det var vidst deres værelse. Harry stoppede op og bankede på. Der kom nogle lyde fra den anden side af døren. Og lidt efter gik døren op. Det var Louis der åbnede døren med et stort smil. "Hej" sagde han glad og omfavnede mig jeg tabte min guitar men der skete ikke nået og så krammende jeg ham igen. "Kom med" sagde han med det største smil. Han tog fat i min hånd og trak mig med ind i stuen. "De er her" råbte han selv om at de andre faktisk kun sad i en sofa to meter væk. De vente alle blikket over mod mig og Louis og sprang op af sofaen. "Hej Lydia" råbte de alle i kor og kom over og krammende mig. Jeg begyndte at grine. "Hej Harry" sagde Liam og gik over til ham. Han var lige kommet ind i stuen med min kuffert og min guitar. "Hej til jer også" sagde han med et lille grin.

 

"Hvad skal vi lave?" Spurte Niall. Jeg kiggede over på tv'et. Der var Fifa i gang. De havde glemt at sætte den på pause. Jeg var faktisk ret god til Fifa. Det kunne da være sjovt hvis jeg bankede dem alle i det. Jeg pegede over mod det og gik der over. "Kan du finde ud af Fifa?" Spurte Zayn overrasket nok lidt over at jeg ville spille Fifa. Jeg nikkede smilene. Mig, Niall og Zayn satte os i sofaen og Harry, Louis og Liam satte sig på gulvet på nogle puder.

 

**

 

Vi var godt igang med et spil. Det var mig mod Niall. Jeg havde vundet over Harry op til tre gange. Og det var han vidst lidt muggen over. Jeg var lige tæt på at vinde. Men Niall var nu altså virkelig god det stod faktisk næste lige. Jeg fløj op af sofaen. Hvis jeg kunne ville jeg have råbt yes. Jeg vandt over ham jeg hoppede rundt og grinte helt vildt. Niall sad lidt og grinte af mig men var nok også lidt træt af at han tabte. "Du snød" sagde han og lavede et sad face. Jeg grine af ham og rystede på hovedet. Jeg tog en seddel og min kuglepind og skrev "JEG ER BARE BEDERE END DIG. DIN TABER" og gav ham den. Da han havde læst den kiggede han op på mig med et smil på læben. Jeg rakte tunge af ham og begynde at grine. Han løb over til mig og prøvede at få mig lagt ned på gulvet. Jeg prøvede at kæmpe lidt i mod men han vandt. Jeg blev lagt ned på gulvet og Niall satte sig ned på min mave. Og så begyndte han at kilde mig. Og hvis der er nogen der er kilden så er det mig. Jeg skreg af grin og værd mig for at komme fri. Fuck han var tung altså!!

Jeg var ved at dø af grin. Og var nok helt rød i hovedet. Og jeg prøvede stadig at komme fri. Nu kom Harry over til os og spurte mig "vil du have lidt hjælp?" Med et lumsk smil. Jeg nikkede vildt meget for jeg kunne jo ikke råbe stop. "Bare synd" sagde han og begyndte at hjælpe Niall med at kilde mig.

-----------------------

Hej jeg vil gerne sige tak fordi i læser med. Det varmer. Og så må i da også lige Like og smide en kommentar hvis i syntes om den. Undskyld at den er så kort.

 

XOXO

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...