Udstødt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 maj 2014
  • Opdateret: 4 jun. 2014
  • Status: Igang
Forstil dig en verden fuld af væsner, som vi kun kan læse om i vores verden. I sådan en verden lever Alice, ingen kender til mennesker og deres natur, men det skal snart ændre sig. Alice og 3 drenge bliver udstødt og forvist til menneskernes verden. Alice finder hurtigt ud af hvordan det forgår i menneskernes verden, men hendes ulv længes efter at komme fri og i en verden fuld af almindlige dødelige, kan det være problematisk. Alice må kæmpe med sin dyriske side og skal snart finde sig andre ulve, ellers vil hun gå amok og det koster flere livet også nogle hun holder af.
Vil Alice få sin ulv under kontrol, eller skal hun miste flere hun holder af?

1Likes
2Kommentarer
378Visninger
AA

1. Ceremonien

Alice er lige blevet 16 år og hun skal til sin første ceremoni, som medlem af koblet. Alle unge ulve skal til ceremonien, så Alice er ikke den eneste, for man skal til en ceremoni inden man bliver 18 år. Hendes mor er helt oppe og køre og hendes far er helt cool, han har været i koblet længe. Der er ingen kærlighed mellem hendes forældre, hendes mor valgte hendes far, til hendes ceremoni. Hun var vildt forelsket i ham dengang, men han var ikke forelsket i hende og senere holdte hendes mor op med at have følelser for hendes far. Nu er deres eneste forhold, som forældre til Alice.

Ceremonien bliver holdt i aften og jeg skal klædes fint på. Mor vimser omkring mig og udvælger kjoler, jeg skal vælge i mellem. Flere gange har jeg spurgt hende om, at jeg ikke bare kunne tage et par jeans og en top på, men mor mener at jeg skal være fin og snart ligger mere end 10 kjoler på mig seng. Jeg tager en af dem op og holder den op foran mig. Men kjoler er bare ikke mig og jeg smider den på sengen igen, som allerede havde fået flere kjoler tilføjet. En banken lyder mod døren og mor kiggede op, "Åh Robert, godt du kom. Se lige den her kjole!" udbryder min mor. Der er ingen kærlighed i deres forhold, det kan jeg tydeligt se, men mor siger de elsker hinanden og ikke kunne drømme om at gå fra hinanden. Jeg ved at hun lyver, for en gang i mellem ser hun på far, som om hun kunne æde ham, men det gør hun ikke og finder bare noget andet at tage sig til. Der er heller ikke et eneste par, som er skilt i vores kobbel, jeg mistænker rådet for det, men jeg ved det selvfølgelig ikke. I et par dage op til ceremonien, har jeg spurgt mor om prøven vi unge skal i gennem, men hun vil ikke sige noget, når emnet kommer på banen, skifter hun altid emne eller lader som om hun ikke hørte mig. Så jeg har opgivet at spørger hende, engang spurgte jeg far, han sagde bare, at det får jeg at se til den tid. Nu venter jeg bare på, at aftenen skal indfinde sig. Der er flere unge end mig, som skal til ceremonien, men vi har aldrig mødt hinanden før. Det eneste vi ved om prøven er, at vi skal vælge en mage og alle  de nye unge par danner så et nyt kobbel, som så ikke må vore sammen med de andre kobler i en uge eller to, så de kan lære hinanden at kende. Det betyder at uanset hvad, så skal jeg forlade min familie.

Aftenen kommer snigende og tiden er inde til, at møde resten af formskifterene. Selvom vi kun forvandler os til ulve, så er vi ikke varulve. Varulve er nogen der kun skifter under fuldmåne, vi skifter under fuldmåne, nymåne og når vi bliver en smule for vrede i temperament, nogen af os kan skifte når vi vil, men det er kun et tegn på styrke. Vi mærker hele tiden ulven og den styre vores liv. Men heldigvis er der ikke fuld eller ny måne i aften. Der er omkring 1000 ulve eller mere, som er formskiftere og den her ceremoni er den eneste begivenhed, hvor vi møder andre end dem i vores kobbel. Det er næsten som et bryllup, man sidder pænt foran rådet og så kalder rådet en op og man går med rådet ind til prøven, hvor så man beviser sin ulv og der med får bestemt hvilken plads man har i koblet. Mor og far går sammen med mig hen til ceremonien og vi sætter os i koblet. Mor og fars kobbel er stærkt, så vores pladser er tæt på rådet. Rådet består af 10 medlemmer og de er alle hanulve, hver af dem er alfaer og har et kobbel. Derfor er vi kun 10 kobler i alt. Alfaen fra vores kobbel hedder, Jens og han er ikke den mest snaksaglige i rådet. Da vi har sat os, kommer rådet frem, det er en tradition at de kommer som ulve og skifter foran os, som tegn på deres styrke. De 10 medlemmer kommer ind og skifter foran os. I nogen bøger læser man, at vi skifter også ikke har noget tøj på, det er ikke sandt. Vi skifter og har tøjet på alt i mens vi skifter. Da rådet har skiftet og vi har rejst os for at bukke, så begynder rådet at kalde os op. 

En dreng ved navn Alexander, bliver kaldt op først. Han ser ikke for godt ud, han er meget bleg og hans lyse hår gør det ikke bedre. Hans blå øjne står nærmest ud af hovedet på ham og han ryster da han kommer op til rådet. Hans alfa tager ham med ud i skoven bag ved og der går flere minutter før de kommer tilbage. Da de kommer tilbage, ser han endnu mere bleg ud end før og rådet samles i et hjørne. De mumler og snakker, mens Alexander står op foran alle sammen. Da rådet har taget en beslutning, er det hans alfa der skal annoncere deres valg. Det er en høj mand, han stemme runger over os og den lyder dyb. "Alexander Hunger, du er ikke stærk og vil derfor ende i bunden af dit kobbel, din mage vil trække dig en smule op, men magen du vælger, trækker du også ned!" Alexander ser mere og mere svag ud og hans ansigt bliver blegere, men så tager han en beslutning, som jeg troede han var for svag til. Han ryster på hovedet og hans alfa rynker brynene. "Meget vel, du må sætte dig ned igen." siger han med rungende stemme. Alexander går stille ned og sætter sig også bliver det min tur. Jens råber mit navn op og jeg rejser mig stift. Mens jeg går der op, mumler folk omkring mig. Alle har fint tøj på til ceremonien, men mor kunne ikke tvinge mig i nogen af kjolerne. Så jeg endte med at tage jeans og en T-shirt på. Da jeg kommer der op, tager Jens mig med ud i skoven.

Ude i skoven skifter vi begge og så begynder prøven. Jens angriber så snart hans fire poter er i jorden og jeg er slet ikke klar, men jeg undgår ham. Han laver et udfald igen og denne gang er jeg forberedt. Jeg undgår ham med lethed og snapper efter hans hale undervejs. Han når kun lige at undgå og nogen af hans hale hår ryger af. Jeg springer op i et træ i nærheden og han springer efter, så går jagten. Jeg spurter af sted og siksakker igennem skovens træer, mens Jens løber efter mig. Jeg spurter af sted og sanser ikke tid og sted, før jeg ikke kan høre Jens bag mig længere. Jeg stoppede op og vendte mig rundt, men han var ikke at se nogen steder. Jeg småløb tilbage til hvor vi startede og kiggede, men han var der ikke. Jeg skulle lige til at gå ind igen, da han så sprang ud af underskoven og skræmte mig. Jeg knurrede af ham og havde stillet mig i angrebsstilling, men han angreb ikke og jeg rettede mig op igen. Han knurrede lavt og mine instinkter burde fortælle mig, at jeg skulle underkaste mig ham, men det gjorde de ikke. Han holdt op med at knurre og vi skiftede begge. Prøven var ovre...

Da vi træder ind til forsamlingen igen, har jeg ingen tidsfornemmelse og jeg tror der er gået mere end en halv time. Lige da vi kommer ind, ser jeg mor sidde med far i hånden, jeg ved at de er bekymret og da Jens stiller mig foran dem alle sammen, ser jeg tydeligt hvordan mor næsten ryster, så bekymret som hun er. Da rådet er kommet til en beslutning, kommer Jens hen ved siden af mig, han smiler. "Alice Angelina Pryde, du lever virkelig op til dit navn, stol står du her og stærk er du. En mage til dig vil være alfa og hvis ikke, vil du være alfa hun uanset hvad. Da du er stærk og kampdygtig, vil en endelig beslutning finde sted senere mellem rådet og din familie. Du må sætte dig." afslutter han og jeg smutter ned på min plads ved siden af min mor. Da jeg kommer der ned, hvisker min mor rosende ord til mig og min far ser stolt ud. Pryde er virkelig vores navn. Lige efter mig er der mange piger, men de vælger alle en mage med det samme og de starter det kobbel, der skal bestå af os unge ulve. Nogen få drenge bliver også kaldt og der i blandt er en dreng fra mit nuværende kobbel, Dan hedder han. Men efter ham, lytter jeg ikke længere og resten bliver bare en tåge for mine ører. Navnet Jack fanger lige mine øre, men mest fordi han er en barndomsven, da jeg gik sammen med alle de unge ulve fra de andre kobler. Siden da har jeg ikke set eller snakket med ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...